\ Automatisk oplæsning
Hvordan og hvorfor kan grupper fra den yderste højre og venstre fløj pludselig protestere sammen?
Det har danske, norske og tyske forskere undersøgt i et nyt studie, hvor de har sat de tyske protester mod corona-restriktioner under lup.
Her opstod det, som forskerne kalder en ‘Querfront’: En usædvanlig alliance mellem grupper, der normalt er stærkt uenige med hinanden.
Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af det nye studie.
I studiet analyserede forskerne 11 protest-begivenheder og gennemførte 30 dybdegående interviews med deltagere fra den tyske anti-lockdown-bevægelse.
Her kom de på sporet af, hvorfor så forskellige grupper kunne stå sammen i en demonstration.
»De fleste af deltagerne oplevede bevægelsen som værende ideologisk forskellig, men de fandt deres måder at takle forskellighederne på,« siger lektor i psykologi på Københavns Universitet Milan Obaidi, der står bag studiet, til pressemeddelelsen.
Annonce:
Et stærkt fælles mål fik de politiske forskelle og uenigheder til at fylde mindre, skriver forskerne. Alliancerne opstod ifølge forskerne ud fra en slags cost-benefit-logik:
»Hvis en allieret øger chancen for at nå målet, bliver ideologiske forskelle tolereret.« siger Milan Obaidi.
Studiet viser, at demonstranterne forsvarede hinanden udadtil og nedtonede deres ekstreme synspunkter. Mange så ligefrem bevægelsens forskellighed som en styrke, så længe protesterne forblev fredelige.
Den særlige og kritiske tid under pandemien fik desuden demonstranterne til at se på sig selv som ‘kritiske tænkere’, der kæmpede for at ‘genoprette forfatningen’.
Det kan ifølge forskerne være med til at forklare, hvorfor politiske fronter midlertidigt blev udvisket.
Men forskerne fremhæver også en risiko.
For selvom Querfront-bevægelser fører til samling, er der også en risiko for radikalisering. Når krisen er overstået, opløses disse alliancer ofte og kan efterlade grobund for ekstremisme.
Annonce:
