Nye mælkeprodukter skal gøre danskerne sundere
Nyt forskningsprojekt ved Århus Universitetshospital skal afdække, om sundere mælkeprodukter kan modvirke udviklingen af hjertekarsygdomme og sukkersyge. (Bragt i samarbejde med Aarhus Universitet)

Kan sundere mælkeprodukter hjælpe mod fedmesygdomme?(Foto: Colourbox)

Kan sundere mælkeprodukter hjælpe mod fedmesygdomme?(Foto: Colourbox)

Kan sundere mælkeprodukter kan være med til at bremse udviklingen af hjertekarsygdomme og sukkersyge?

Det spørgsmål har Det Strategiske Forskningsråd afsat 13,5 millioner kroner til at besvare.

I tre måneder får 70 forsøgspersoner mulighed for at prøve at spise sig sundere i smør, milkshake, brød og boller med valle og højt indhold af korte- og mellemkædede fedtsyrer.

Valle er et spildprodukt ved osteproduktion, der normalt bruges til at fodre svin med.

Forsøget ledes af professor dr. med. Kjeld Hermansen fra Århus Universitetshospital. Han siger om projektet:

»Vi vil undersøge, om mælken kan gøres sundere. Mælkeprodukter er en vigtig næringskilde, og mælk indeholder mange kort- og mellemkædede mættede fedtsyrer, der sammen med valle muligvis har en positiv effekt, der kan modvirke udviklingen af hjertekarsygdomme og sukkersyge.«

Metabolisk syndrom

Hver fjerde voksne dansker lider af det såkaldt metaboliske syndrom: For meget bugfedt, forhøjet blodtryk, for meget fedt i blodet og nedsat virkning af insulin. Metabolisk syndrom fordobler risikoen for sukkersyge og femdobler risikoen for hjertekarsygdom.

Komælken har modtaget megen kritik de seneste år, men nu skal dens gavnlige virkninger prøves efter. (Foto: Colourbox)

Kjeld Hermansen påpeger, at dyreforsøg viser, at man kan forbedre insulinfølsomheden gennem indtagelse af flere kort- og mellemkædede fedt.

Og dermed kan man nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme og sukkersyge.

Nu skal disse forsøg overføres og testes på mennesker.

Nye perspektiver for landbruget

Mælkens indhold af de kort- og mellemkædede fedtsyrer kan øges ved at fodre køerne på gammeldags vis med ensilage.

»Vi vil undersøge, om den type mælkefedt sammen med valleprotein kan bruges til at gøre mælken sundere og nedsætte risikoen for sukkersyge og hjertekarsygdom. Det vil i bedste fald give både en sundhedsgevinst og bidrage med økonomisk fordel for landbruget. Et positivt resultat vil åbne helt nye perspektiver for landbruget,« siger Kjeld Hermansen.

Ud over forskere fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, deltager Aarhus Universitet, Wageningen University, Holland og Trinity College, Irland.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.