Ny teknologi kan skade patienter og skoleelever mere, end den gavner

Snavsede kikkerter blev i lang tid ført ind i patienternes tarme på Slagelse Sygehus. Først efter tre måneder opdagede en sygeplejerske, at den maskine, der skulle vaske udstyret rent, ikke virkede efter hensigten.

Sygeplejerskerne havde stolet blindt på, at kikkerterne var rene, for det stod der på vaskemaskinens display, at de var.

»Det er et klassisk eksempel på, at personalet ikke er blevet oplært i at bruge teknologi. Hvis de forstod teknologien rigtigt, ville de vide, at man ikke altid skal tage det, teknologien siger, for gode varer,« siger professor Cathrine Hasse, der er professor ved uddannelsesvidenskab på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

»Både på skoler og hospitaler har man set flere eksempler på, at personalet forholder sig passivt, når teknologien ikke virker, som den skal. Og det kan få fatale konsekvenser,« fortsætter hun.

Personalet forstår ikke teknologien

På hospitalet, hvor sygeplejerskene i tre måneder førte snavset kikkertudstyr ind i patienterne, fordi de forholdte sig passivt til et nyt teknologisk hjælpemiddel, blev alle de berørte patienter testet for HIV. Heldigvis var ingen smittet, men historien kunne være endt katastrofalt.

»Det kan få fatale konsekvenser, at personalet ikke er blevet uddannet i at forstå de teknologiske hjælpemidler, de skal bruge i det daglige arbejde. Hvis de får en bedre teknologiforståelse bliver de bedre til at håndtere uforudsete situationer og takle, at teknologi ikke altid er pålidelig,« siger Catherine Hasse.

Selv om de fleste sygeplejersker er vant til at bruge ny elektronik som computere og mobiltelefoner, mangler de en grundlæggende forståelse for, hvordan teknologien bedst spiller sammen med den faglighed, de bruger på deres arbejde.

De mangler simpelthen teknologiforståelse konkluderer en ny forskningsbaseret bog med titlen Teknologiforståelse på skoler og hospitaler, som Cathrine Hasse og adjunkt Katia Dupret Søndergaard har redigeret.

Elevers faglighed kan tage skade

Det er ikke kun sygeplejersker, der bliver løbet over ende af den teknologiske udvikling. Også skolelærere mangler forståelse for, hvordan de bedst kan bruge redskaber som iPads og interaktive tavler til at forbedre kvaliteten af den daglige undervisning.

»Nogle kommuner køber interaktive tavler, mens andre køber iPads, uden at de først har haft faglige diskussioner med lærerne om, hvad det gør ved fagligheden i klasserne.«

»Man har ikke taget stilling til, hvad børnene skal bruge det til, og om det er det ene eller det andet, man har brug for,« siger Cathrine Hasse.

Lærere bruger interaktive tavler til at lave shows

Gennem omfattende interview og observationer har Cathrine Hasse og hendes kolleger fundet ud af, at mange professionsuddannede, som dagligt bruger teknologiske hjælpemidler på deres arbejde, ikke har reflekteret over, hvordan teknologien bedst kan understøtte deres faglighed.

Derfor bruger de teknologien forkert, eller de forholder sig passivt, når den bryder sammen.

Interaktive tavler kan for eksempel være et glimrende redskab i en skoleklasse, men tavlerne kommer ikke til deres ret, hvis læreren ikke har taget stilling til, hvordan eleverne bedst kan bruge dem til at lære noget, siger Catherine Hasse:

»Man kan bruge dem til at lave fællesprojekter og sådan noget, men det ender tit med, at underviseren nærmest står og laver et slags show i sin undervisning, så det bliver sådan en slags opvisning i elektronisk databehandling frem for et læringsredskab,« siger hun.

iPads giver uro

IPads er et andet populært redskab på de danske skoler. Men den elektroniske skærm kan give uro og koncentrationsproblemer i klasselokalerne, hvis den ikke bliver brugt hensigtsmæssigt:

»IPaden har mange muligheder for den enkelte, men underviseren har ikke altid gennemtænkt, at de studerende kan sidde og lave alle mulige andre ting, for eksempel gå på Facebook, når den bliver brugt i undervisningen,« siger Catherine Hasse.

De fleste lærere og sygeplejersker kan godt kan finde ud af at bruge teknologi, har professoren og kollegerne fundet ud af. Men de mangler forståelse for, hvordan teknologien kan understøtte deres faglighed. Det skyldes, at de ikke bliver undervist i det på professionsskolerne.

Mange får derfor et teknologichok, når de er færdige med deres uddannelse.

»På professionsuddannelserne bliver de oplært i at arbejde med mennesker, men når de kommer ud i virkeligheden bliver de overraskede over, at teknologi er en fuldstændig integreret del af hverdagen. Det er ikke et valg, om man vil arbejde med teknologi eller ej: Det skal man,« siger Catherine Hasse.

Teknologi i samspil med faglighed

Problemet er, at de lærer- og sygeplejestuderende ikke får undervisning i teknologiforståelse, når de læser på professionsskolerne.

I projektet Technucation, som Catherine Hasse leder, er en gruppe forskere derfor i gang med at finde ud af, hvordan undervisning i teknologiforståelse kan blive indført på professionsskolerne. Den nye bog 'Teknologiforståelse på skoler og hospitaler' er blevet til som en del af projektet.

Bogen reflekterer over de teknologiske udfordringer, sygeplejersker og lærer møder, når de kommer ud i det virkelige liv.

Forskerne, som deltager i Technucation-projektet, er i gang med at udvikle metoder, der kan ruste de professionsuddannede til at mestre de teknologiske redskaber, de uundgåeligt kommer til at bruge i deres professionelle liv.

Forskernes tese er, at udviklingen af ny teknologi ikke må ske alene på teknologiens præmisser, men skal ske i et samspil med læreres og sygeplejerskers professionsfagligheder.

Projektet bliver støttet af Det Strategiske Forskningsråd og forventes afsluttet i 2015.