Ny rapport fælder dom over 30 års dansk støtte til afrikanske forskere

Hvad har 30 års Danida-støtte til forskningssamarbejde og kapacitetsopbygning i Afrika haft af betydning?

Det har Danida Fellowship Centre netop fået undersøgt i en dugfrisk rapport 'Opportunitets, Challenges – and Bad Weather', der giver stemme til de afrikanske deltageres oplevelse af forskellige forskningssamarbejder støttet af Danida de seneste 30 år.

Og resultaterne blev 27. juni 2019 præsenteret til den fællesnordiske konference om udviklingsforskning på Copenhagen Business School.

Det er forskerne Lene Møller Madsen, Københavns Universitet, og Hanne Kirstine Adriansen, Aarhus Universitet, der har udført undersøgelsen, som er bestilt af Danida Fellowship Centre.

Rapporten tegner et billede af, at de afrikanske ph.d.-studerende og forskere, der har modtaget støtte fra Danida, overordnet set har gode erfaringer med samarbejdet i Danmark - både fagligt og personligt.

De forskellige ph.d.-projekter varierer i høj grad i tema, og det er samtidig meget forskelligt, hvor lang tid de ph.d.-studerende bruger i henholdsvis Danmark og Afrika.

Det varierer ligeledes, om de afrikanske ph.d.-studerende udfører forskningen fra et universitet i deres hjemland eller i København.

Flere af de studerende fremhæver imidlertid ting som gode biblioteker og laboratorier som grunde til at udføre en del af deres studie i Danmark, plus de får mulighed for at sparre med danske forskere.

99 procent er i arbejde efterfølgende

En af de ting, der lægges vægt på i rapporten, er den høje beskæftigelse efter forløbet. Resultaterne viser nemlig, at 99 procent af de 300 respondenter er i arbejde, hvor størstedelen er ansat på universiteter, mens en del ligeledes er ansat i den offentlige sektor.

Yderligere giver de ph.d-studerende udtryk for, at Danmark ikke som udgangspunkt var deres foretrukne destination, men i deres tilbagemelding udtrykker de stor tilfredshed med opholdet grundet et tæt samarbejde med danske forskere og en mere flad, social struktur.

»Generelt har respondenterne haft en meget positiv opfattelse af Danmark og danske forskere, og en stor del af dem beskriver, hvordan de er gået styrket ud af samarbejdet, fordi de føler sig stærkere fagligt og intellektuelt stimuleret, og så kan vi jo se, at de afrikanske ph.d.-studerende kommer ud i arbejde,« fortæller Hanne Kirstine Adriansen, der er uddannet kulturgeograf og lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Flere positive elementer

Karen Lauterbach, lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, har ikke selv været involveret i undersøgelsen, men hun har kigget rapporten igennem for Videnskab.dk. Hun ser mange spændende elementer, men så gerne, man havde bredt rapporten en anelse ud.

»Der er mange positive ting i undersøgelsen, og Hanne og Lene skal have ros for at fokusere på individer, for det er en ny måde at gøre det på. Det giver nogle flere nuancer i forhold til de fortællinger og konklusioner, man ellers får i den type evalueringsrapporter,« forklarer Karen Lauterbach.

Hun så dog gerne, man havde bredt det længere ud end i Danida-regi.

»Men det betyder imidlertid også, at fokus bliver en anelse snævert, fordi det er meget individ-orienteret, og man ikke har så stort fokus på de længerevarende og strukturelle effekter. Det kunne også have været interessant at se nærmere på undersøgelser af lignende kapacitetsopbygning af forskning, der ikke er lavet i Danida-regi, men af andre donorlande. Det kan hurtigt komme til at fremstå, som om det kun er i Danmark, man taler om og udøver kritisk tænkning eksempelvis.«

LÆS OGSÅ: Når kvinder i Afrika får en uddannelse, slår de et slag for kampen mod overbefolkning

Stadig ulighed i arbejdsrelationer for nogle forskere

Den nye rapport er bygget op omkring spørgeskema-svar fra 300 afrikanske ph.d.-studerende og forskere samt kvalitative interviews med 14 af dem. Undervejs i den 48 siders rapport kobles resultaterne fra spørgeskemaet sammen med udtalelser og oplevelser fra de afrikanske forskere.

Rapporten er således en præsentation af empiri, som der kan arbejdes videre med videnskabeligt i fremtiden, forklarer Hanne Kirstine Adriansen.

Trods flere positive røster viser resultaterne imidlertid også, at der stadig kan findes ulige forhold i arbejdsrelationerne mellem danske og afrikanske forskere.

En kvindelig ph.d.-studerende forklarer det således i rapporten:

»Min værste oplevelse var, at jeg skulle samle al empirien, mens den danske researcher tog ejerskab over det, også når det kom til forfatterskabet.«

Andre ph.d.-studerende i undersøgelsen beretter om samme ulige arbejdsfordeling, men Hanne Kirstine Adriansen uddyber, at det var et mindretal af respondenterne, der beskrev, at en dansk forsker tog ejerskab over forskningen.

»Rapporten viser, at samarbejdet stadig kan rumme nogle uligheder, som nogle af respondenterne udtrykker. Tidligere teorier har også peget på, at man typisk udvikler teorierne i det globale nord, mens feltarbejdet laves i det globale syd, dog skal samtidig siges, at det langt fra var alle sammen, der oplevede den situation,« siger Hanne Kirstine Adriansen.

På baggrund af undersøgelsen ser hun Danidas forskningssamarbejde som gunstigt, men forklarer, at der kan arbejdes mere med magtstrukturerne, således de afrikanske forskere i højere grad inkluderes, når forskningen udgives i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Afrika er blevet grønnere de seneste 20 år

Bruger kritisk tænkning i praksis

Dykker man længere ned i tallene, står det klart, at størstedelen af de ph.d.-studerende - 68 procent - bliver ansat på et universitet, når de vender tilbage til Afrika, mens 14 procent bliver ansat i den offentlige sektor.

Til trods for, at 14 procent af de studerende ikke ender med at udøve forskning efter et endt forløb, viser rapporten, at de stadig anvender flere akademiske værktøjer i deres arbejde, blandt andet kritisk tænkning.

»Flere af respondenterne, der i dag er ansat i det offentlige, giver udtryk for, at de anvender kritisk tænkning i deres erhverv, hvor de blandt stiller spørgsmålstegn ved måden, tingene kører på, og flere af dem er også endt i ret høje stillinger,« siger Lene Møller Madsen, lektor på Institut for Naturfagenes Didaktik.

Og for de 68 procent, der fortsætter i et job på et afrikansk universitet, er det ifølge Lene Madsen vigtigt, at man fortsat understøtter dem i deres forskning.

»Hvis de afrikanske forskere skal fortsætte og få en international forskningskarriere efter deres ph.d, er det væsentligt, at man fortsat støtter dem, for det er ikke altid, at de afrikanske universiteter har midlerne til at understøtte deres forskning.«

Fokus bliver en anelse snævert

Karen Lauterbach er ikke overrasket over, at respondenterne generelt udtrykker sig positivt om samarbejdet, da det giver de afrikanske ph.d.-studerende et netværk og muligheder for fremtiden.

Hun fremhæver en række positive elementer i rapporten, men så gerne, at man problematiserede det danske aftryk.

»Når man læser undersøgelsen, kan det fremstå, som om der ligger en præmis om, at god forskningsskik og praksis er noget særligt dansk, som er svært at finde i de afrikanske lande. Der er en række strukturelle barrierer i afrikanske forskningsmiljøer, men der findes også kritisk og original forskning. Det fremstår ikke så nuanceret, og man kan komme til at tolke ind i det, at det er kontakten med det danske forskningsmiljø, der fører til kritisk tænkning,« fortæller Karen Lauterbach.

Hun uddyber, at det i forlængelse heraf kan være spændende at komme nærmere ind på, om pointer i undersøgelsen er generelle fænomener, som man ligeledes finder i samme slags samarbejde med andre lande, og i det hele taget under hvilke forhold kritisk og original forsknings bedst trives.

LÆS OGSÅ: Dansk forsker: Er det globale akademiske samarbejde en ny form for kolonisering?

Vigtigt med tovejsudveksling

En respondent, Charles, udtaler i rapporten, at »det er de internationale organisationer, mere præcist donororganisationen, som er med til at bestemme politiker for forskning i afrikanske stater, mere end det er staterne selv, der definerer politikerne. Derfor bliver de afrikanske lande afhængige af, hvad der er populært i det globale nord.«

Og Karen Lauterbach fremhæver, at det er vigtigt, at forskningssamarbejdet bliver en tovejsudveksling, således forskningen bliver mere fri i forhold til forskningstemaer.

»Hvis man i sidste ende vil rykke på nogle grundlæggende strukturer, er det vigtigt, at det bliver et tovejsengagement mellem det globale nord og det globale syd, hvilket eksempelvis kan være via mere frie forskningstemaer, så de afrikanske forskere selv er med til at definere, hvad de vil forske i, og de afrikanske intellektuelle miljøer stimuleres,« siger Karen Lauterbach.

Slutteligt fremhæver hun, at det bestemt er relevant og legitimt med en undersøgelse, der arbejder på individ-niveau, fordi rapporter, som man typisk kender dem fra udviklingssektoren, bliver generelle evalueringer.

»Det er jo godt med international forskningsmobilitet, og man kan blandt andet bruge rapporten til at kigge nærmere på, hvordan man gør de afrikanske forskningsmiljøer stærke i sig selv, og hvordan man sikrer, at forskningen ligeledes udvikler sig i det globale syd«.

LÆS OGSÅ: Danske forskere forsøger at bremse »gigantisk tragedie« i Afrika

LÆS OGSÅ: Kæmpe rapport: Danskerne er verdens største »videnskabsentusiaster«