Dansk statskundskab er i en rivende udvikling. I dag findes der institutter for statskundskab ved fem universiteter – og større eller mindre statskundskabsmiljøer ved flere andre institutioner rundt omkring i landet.
Antallet af forskere og studerende har aldrig været højere. Der uddannes flere kandidater og produceres mere forskning end nogensinde før.
Samtidig er der sket en internationalisering, hvor ikke mindst forskningen i langt videre omfang end tidligere bliver afrapporteret i engelsksprogede tidsskrifter. Det giver efterhånden ikke ret meget mening at tale om dansk statskundskabsforskning.
Ny forskning kræver stor dataindsamling
De fleste vil være enige i, at internationaliseringen har medført større specialisering. De tekniske og analytiske krav til forskningen stiger løbende. Det er både godt og skidt.
Det er godt, fordi det har forbedret mulighederne for at opnå indsigter også i mere komplekse forhold. Mange politiske fænomener er netop særdeles komplekse:
Hvordan skabes eksempelvis levedygtige demokratier? Og hvad med en effektiv og engageret offentlig forvaltning?
At besvare den type spørgsmål kræver ganske enkelt, at man dykker ned i stoffet og ofte også, at man anvender avancerede metoder såsom store nye dataindsamlinger og komplicerede statistiske beregninger.
Specialisering gør det svært
Men specialiseringen har også medført, at det bliver sværere og sværere for alle andre end de særligt indviede at følge med i forskningsresultaterne.
Dette skyldes ikke bare, at afrapporteringen ofte lader en hel del tilbage at ønske rent formidlingsmæssigt, men i mindst lige så høj grad, at antallet af tidsskrifter er vokset markant.
Ingen – heller ikke fuldtidsansatte forskere – har mulighed for at følge med i alle udgivelserne.
Folk, der gerne vil holde sig opdateret om dansk statskundskabsforsknings resultater på en bare nogenlunde systematisk måde, har i dag ingen reel mulighed for det.
Årbog gør læsning mulig
’Politologisk Årbog’ forsøger at opfylde dette behov. Årbogen indeholder 31 bidrag skrevet af danske forskere. Alle bidrag er baseret på ny forskning bedrevet af forfatterne selv.
Bidragene er blevet udvalgt, fordi de på fornem vis opsummerer både bredden og den høje kvalitet i dansk statskundskab.
De 31 artikler bringes her på Videnskab.dk hen over sommmeren 2013 og udkommer til august i bogform på Hans Reitzels forlag.
Udvælgelsen er foretaget af en redaktionskomité bestående af forskere fra universiteterne i Aalborg, Aarhus, København, Odense og Roskilde.
På den måde sikres det, at bidragene faktisk er et dækkende billede af dansk statskundskab.
Hvert bidrag slutter med en henvisning til, hvor man kan læse mere. Det håber vi, at mange vil gøre. God læselyst!
