Sverige – og dermed Norge fra 1814-1905 – havde tætte koblinger til Frankrig, ikke mindst gennem Kong Karl Johan.
Dobbeltmonarkiet Danmark-Norge havde nære forbindelser med Tyskland.
Sverige og Finland har påvirket formningen af det moderne Norden, og har haft indflydelse på arkitektur og sprog.
I forbindelse med udstillingen New Nordic Aechitecture & Identity på Louisiana ved København, har professor Staffan Selander ved Stockholms universitet og professor Bente Aamotsbakken ved Høgskolen i Vestfold skrevet om, hvordan nordisk identitet er blevet ændret og bygget op på ny.
Deres verden bliver vores
I 1800-tallet udvandrer store grupper af befolkningen i de nordiske lande til USA. Hundrede år senere kommer der mange indvandrere fra europæiske lande, Latin-Amerika, Midt-Østen og Afrika.
Samtidigt rejser vi ud som turister og tager madskikke, musik og inspiration fra arkitektur med os hjem.
Det bliver efter et stykke tid tydeligt, at ”vores” verden nu også inkluderer ”de andres” verden.
Fortiden præger fremtiden
Med den store verden så tæt på vores nære omgivelser, opstår spørgsmålet, ifølge de to forskere: Hvem er jeg? Hvad skal jeg forholde mig til?
Svaret får følger for fremtiden, for historierne om fortiden bereder grunden for kommende generationer.
Staffan Selander og Bente Aamotsbakken viser, hvordan steder og bygninger får speciel symbolsk betydning og fortæller om vigtige dele af vores historie.
Et eksempel er det kongelige slot i Stockholm, bygget i første del af 1700-tallet. Stilen er åbenbart inspireret af italiensk arkitektur – så hvilken historie fortæller bygningen så om kongen og hans land?
Arkitektur som hukommelse
Forskerne mener, at arkitekturen fungerer både som kollektiv hukommelse og som fælles reference.
Små og lave huse af tømmer på gamle bjerggræsgange opfatter vi som typisk norsk, det er en del af den kollektive norske hukommelse.
Mange af husene står og forfalder og repræsenterer en tilbagegang – et billede på fortiden. Samtidig foretages der meget arbejde med at restaurere disse bygninger. Nogle af dem har fået status som kulturarv.
Samtidig ved vi, at finske indvandrere til Sverige byggede samme slags huse og blev en del af den svenske nation. Dette er, ifølge de to forskere, et godt eksempel på, at vores kultur gennem århundrede er blevet påvirket af indvandrere.
Identitet med mange facetter
Identitet med mange facetter – den kan basere sig på køn, seksualitet, nationalitet, etnicitet, religion, erhverv og alder.
Identitet er også knyttet til det sted, hvor vi hører til. Men ikke kun selve det fysiske sted, men også et mere abstrakt sted, som har fælles tegn og symboler.
Både i arbejdssammenhæng og i fritiden er vi med i en række kulturelle identiteter: Nordmand, europæer eller verdensborger; arbejdsgiver, arbejdstager eller studerende; hustru, søster, mor og datter eller ægtemand, bror, far og søn.
Antallet af kombinationer er mange, og vi låner fra vores lokale tegn og symboler, når vi vil vise vores identitet frem, for eksempel på Facebook.
Det er typisk for vores tid, at vi prøver forskellige identiteter af - ikke mindst som resultat af nye kommunikationsformer, mener Staffan Selander og Bente Aamotsbakken.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
