En digital porteføljemappe er en samling digitale dokumenter af forskellige slags, som den studerende producerer i løbet af studiet.
»Almindeligvis skelner man mellem arbejdsmapper, hvor den studerende lægger alt muligt af det, han/hun producerer, og evalueringsmappen, som så vil indeholde udvalgte arbejder, som den studerende ønsker vurderet,« forklarer professor Line Wittek ved Høgskolen i Vestfold i norge.
Hun forsker i, hvordan forskellige former for skrivning i uddannelsessammenhæng kan støtte op om den studerendes læring.
Skrivning til porteføljemapper kan efter Line Witteks opfattelse være et effektivt redskab til erfaringslæring, ikke bare i professionsuddannelserne, men også ude i det virkelige liv.
»Digitale porteføljemapper er et redskab, som bidrager til, at den studerende både kan udforske, sammenligne og reflektere over de forskellige erfaringer, som han eller hun gør i løbet af et studieprogram.«
For at de studerende skal kunne lære af deres erfaringer, er der efter Line Witteks mening behov for et undervisningsdesign, som sætter de studerende i gang med at udforske forskellige erfaringer fra undervisningen og fra praksis, og se dem i forhold til hinanden.
Især lærer- og sygeplejerskeuddannelserne kan bruge mappesystemer konstruktivt
De studerende på læreruddannelsen lærer for eksempel på mange forskellige måder: De læser pensum, de løser projektopgaver, de skriver opgaver og de er ude i praksis, hvor de får vejledning af faglærere og praksisvejledere.
Tilsammen bliver dette til eksempler på sammensat praksis, hvor de studerende får erfaringer. Det er disse forskellige erfaringer, den digitale porteføljemappe kan være med til at koble sammen.
»For at lære af erfaringer, har de studerende brug for et undervisningsdesign, som hjælper dem med at forholde sig til de forskellige erfaringer, de gør sig, og til at se dem i forhold til hinanden,« siger Line Wittek.
Godt til at udforske erfaringer
Digitale porteføljemapper kan fungere som et godt værktøj, når den studerende skal udforske sine erfaringer, sætte dem op mod hinanden eller reflektere over dem.
»Et undervisningsdesign baseret på digitale porteføljemapper har en specielt interessant funktion som grænseobjekt, et potentiale til at bygge bro mellem forskellige erfaringer.«
»Jeg har i mange år været optaget af at undersøge, hvilken rolle brugen af digitale porteføljemapper og porteføljevurdering kan spille i de studerendes læring,« forklarer Line Wittek.
»Baseret på min egen og andres forskning, er der holdepunkter for at hævde, at brug af digitale porteføljemapper fungerer særligt godt i professionsuddannelserne, og i Norge ser vi, at det særligt er læreruddannelserne og sygeplejerskeuddannelsen, som bruger denne form.«
»For at brugen af porteføljemapper skal kunne bidrage til læring, er det imidlertid en forudsætning, at oplægget er designet på en måde, som ’limer’ forskellige aktiviteter sammen i studieoplægget,« understreger hun videre.
Digitale porteføljemapper i læreruddannelsen
Et af de empiriske studier, hun har været med til at gennemføre, er et nærstudie af en gruppe lærerstuderende ved et norsk universitet. Arbejdet med de digitale mapper dannede hovedstrukturen for det et-årige kursus.
Alle de studerende havde som udgangspunkt en bachelor- eller mastergrad og fulgte et etårigt program i praktisk pædagogisk uddannelse. Det konkrete kursus var i norsk didaktik.
De studerende fik til opgave et udarbejde ni opgaver, som skulle præsenteres i en samlet porteføljemappe i løbet af studieåret.
Alle opgaverne var defineret af læreren, som også gav skriftlig tilbagemelding på de fleste af dem:
- Refleksionslog om forventninger til studiet
- Rapport fra en norsktime
- Interview med en elev
- Interview med en norsklærekollega
- Plan for en norsktime
- Refleksionslog om en norsktime
- Kritiske kommentarer til en pensumbog
- Praktiske tips til undervisning i norsk
- Refleksionslog over studiet som helhed
Ved slutningen af året blev hele mappen vurderet, og mappen udgjorde en del af den samlede karakter.
Trækker linjer
»I opgave 3 skulle de studerende rapportere fra et interview, som de selv havde gennemført med en elev i løbet af praksisperioden.«
»Det er interessant at se, hvordan forskellige stemmer - både elevens, vejlederens, universitetslærerens og den studerendes egen, kommer til udtryk i mapperne, og også hvordan de studerende reflekterer over og kommenterer sammenhænge eller mangel på sammenhæng mellem de forskellige stemmer,« fortsætter Line Wittek.
De studerende beskriver også, hvad de selv har gjort i praksisperioderne, både hvad der gik godt og hvad, der ikke fungerede, som de havde tænkt.
»Brugen af digitale porteføljemapper gør det mere enkelt for dem at trække linjer, både til det, de som udgangspunkt havde planlagt, og hvordan de kan drage nytte af de erfaringer, de gjorde med tanke på nye undervisningsudfordringer i fremtiden.«
Fra mappe til personligt redskab
Line Wittek mener, at man kan se det som en proces, hvor den studerende omdanner det undervisningsdesign, som læreren har udformet til et personligt redskab.
»Når vi forstår porteføljemappen som et pædagogisk redskab på denne måde, bliver det vigtigt at understrege, at porteføljemapperne som værktøj for læring og vurdering aldrig er færdigdesignet.«
»Lærernes planer og instruktioner er snarere en start på en proces, hvor man tolker, forstår og udforsker.«
»Det er op til den studerende selv at gøre mappen til et nyttigt værktøj i egen læring.«
»I lyset af de teorier, jeg har benyttet, ser jeg dette som en kontinuerlig proces, hvor den studerende designer og redesigner,« siger Line Wittek.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
