Netværk styrer unges valg af studie
Gymnasieelever inden for naturvidenskab vælger universitetsstudie uden hjælp fra vejledere, fordi de føler det er en personlig opgave. Mange læner sig ubevidst op af deres netværk, der typisk har en forældet viden.

Gymnasieelever føler, det er deres ansvar at finde den rette uddannelse til dem. Men de informationer, de skraber sammen, stemmer sjældent overens med virkeligheden. (Foto: Colourbox)

Gymnasieelever føler, det er deres ansvar at finde den rette uddannelse til dem. Men de informationer, de skraber sammen, stemmer sjældent overens med virkeligheden. (Foto: Colourbox)

 

»Jeg snakker en lille smule med venner, og en lille smule med familien. Men primært så, snakker jeg med mig selv.« 

Udmeldingen kommer fra en 3.g- elev på en naturvidenskabelig studieretning i gymnasiet. Han står over for en af de sværeste beslutninger i sit liv: At spore sig ind på, hvad han vil i fremtiden og vælge den rigtige videregående uddannelse.

Citatet er blot ét blandt mange anonyme citater, der indgår i en undersøgelse af unges studievalg, som er gennemført af ph.d.-studerende i didaktik Henriette Tolstrup Holmegaard ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Hun har fulgt seks naturvidenskabeligt orienterede gymnasieklasser og har interviewet i alt 38 elever i slutningen i 3.g. Eleverne kom fra seks forskellige klasser – fire almindelige gymnasieklasser, det såkaldte stx, og to klasser fra htx.

Og hendes konklusionen er klar: De unge på disse studieretninger føler, at de i deres studievalg er Palle Alene i Verden.

»Jeg snakkede med eleverne om, hvad der spillede ind på deres studievalg, som de unge generelt tog meget alvorligt. Mange af dem oplevede valget som en stor byrde, og de følte, at de stod meget alene med beslutningen,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Studenterne vil vide, hvordan det føles

En af konklusionerne, hun når frem til, er, at gymnasieleverne oplever valget som en meget personlig opgave. Som en konsekvens bruger mange af de studerende ikke studievejledningen som en medspiller i valget, når de skal spore sig ind på den rette uddannelse. De unge føler ikke, at studievejlederen kender dem tilstrækkeligt godt til at kunne komme med vejledning, der passer til, hvem de er, og de foretrækker derfor selv at stå for al researchen.

Fakta

Det samlede antal nyuddannede kandidater i 2011 inden for det naturvidenskabelige hovedområde var ca. 2.700. Antallet af naturvidenskabelige kandidater i arbejdsstyrken vil ifølge Uddannelsesguiden vokse fra 16.000 til ca. 25.000 i 2020. Trods denne betydelige stigning vil der fortsat være mangel på matematikere, fysikere og dataloger. Manglen kan i 2020 være på mere end 1000 personer. Kilde: Uddannelsesguiden, se link i bunden af artiklen

Valget bliver yderligere komplekst af, at eleverne sammensætter informationer på egen hånd.

»Eleverne gik efter nogle meget konkrete oplysninger i deres research. Det var meget nede på detaljeniveau: Hvad er det for en type jobs, jeg kan få med den og den uddannelse, hvilke arbejdstider er der, kan det lade sig gøre at have børn og familieliv. Og de sammenstykkede deres information alle mulige steder fra,« fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard.

Onklen spiller en stor rolle

Mange unge er ikke bevidste om, i hvor høj grad deres eget personlige netværk har påvirket dem i deres valg. Påvirkningen kan f.eks. ske under familiemiddagen, hvor onkel Jens fortæller om sin fantastiske studietid på biologi.

»De unge oplever ikke selv, at de bruger netværket til at blive klogere på deres valg. Men deres fortællinger afslører, at de alligevel ubevidst gør det. Det er vigtigt at gøre de unge opmærksomme på, at de får informationer via netværket, da det har en stor betydning for deres videre valg,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Netværk ikke altid en fordel

Et personligt netværk er nemlig ikke nødvendigvis altid en fordel for eleven – det kan også være en ulempe, fordi den begejstrede fætter eller onkel tog sin uddannelse f.eks. 20 år siden.

Den viden, som deres familiemedlemmer ligger inde med, kan på den ene side godt give et indblik i arbejdslivet. Men deres oplevelse af selve studietiden er typisk forældet og giver et misvisende billede af studenterlivet, og hvordan uddannelserne er skruet sammen i dag.

Selv de unge, der havde et netværk at trække på, følte, at det at vælge et studie var en meget personlig opgave. Flere nævner, hvordan valget er noget, de selv skal finde ud af. Derfor var studievejlederen heller ikke en oplagt sparringspartner

Henriette Tolstrup Holmegaard

»Det gælder derfor om, at gøre de unge bevidste om, at deres netværk spiller en central rolle, når de afprøver deres forestillinger om et studie og de efterfølgende jobmuligheder,« siger forskeren.

Gymnasieskoler og universiteter skal hjælpe til

Uanset om de unge har eller ikke har et netværk, har de brug for meget mere professionel sparring, end de får i dag, og her er problemet ikke kun løst ved at gøre eleverne opmærksomme på studievejlederen.

»Gymnasieskolerne såvel som universiteterne skal være mere fremme i skoene i vejledningen af de unge, og her kunne man med fordel tage ud i klasserne og snakke med eleverne,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Hun uddyber, at det kræver en fælles indsats, hvis samfundet ønsker, at de unge skal træffe mere kvalificerede valg, 

»Det gælder gymnasieskolen, vejledere og universitet. Vi kan ikke forvente, at de uddannelsessøgende unge selv kan finde ud af at navigere i så komplekse informationer og finde ud af, hvilke uddannelser der findes, hvilken der passer bedst til dem og hvilken type arbejdsliv, de respektive studier giver adgang til,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.

Praktikophold kan bygge bro

I Holland har man haft stor succes med brobygningsagtige aktiviteter, hvor gymnasieeleverne løbende kommer ud på universiteterne og møder studerende og forskerne ansigt til ansigt og får lov til selv at lave forsøg i laboratoriet. Det giver den unge en fornemmelse af, hvad universitetet er for en størrelse, uden at det kræver, at de selv laver en masse research. Vi er selv begyndt med lignende initiativer herhjemme, og blandt andet dette kan være vejen frem.

Man skal gøre så meget for at komme i kontakt med studievejledere mm, at man næsten ligeså godt kan prøve at undersøge det selv. Jeg er personligt også nervøs for at blive præget af sådan en studievejleder. Sådan en er jo ikke neutral. En studievejleder har en idé om, hvad der ville være godt at læse. Der ville jeg være nervøs for at blive præget af det. Jeg vil gerne sådan træffe mine egne valg.

Dreng i 3.g, stx

»Det kan give de unge nogle billeder af en specifik uddannelse, der er lidt mere realistisk end det, som de selv kan stykke sammen via informationer, de kan høste fra internettet eller ved at snakke med naturvidenskabeligt uddannede venner og bekendte,« siger hun.

En anden form for hjælp og støtte kunne være at sætte valget på skoleskemaet i slutningen af 3.g., så skolens studievejledere kan få mulighed for både at fortælle om, hvilke uddannelser, der findes, og også taler med de unge om, hvordan de vælger mellem dem.

»Der skal gøres mere for at nå de unge, så de ikke føler så stor ensomhed i deres valgproces. De unge har brug for støtte, til at navigere i de komplekse valg-informationer. Dette gøres bedst ved, at de unge får mulighed for at møde studiet i kød og blod – frem for at de selv skal skabe mening i informationsmængden af f.eks. pæne foldere med glade studerende,« siger hun.

EU mangler naturvidenskabelig arbejdskraft

Henriette Tolstrup Holmegaard vurderer, at hendes resultater ikke kun vil give bedre studievejledning af den enkelte elev – det vil også kunne være med til at løse et stort problem i EU, nemlig at der mangler et stort antal studerende inden for især de hårde naturvidenskabelige fag, som spiller en central rolle i produktudviklingen i mange højteknologiske virksomheder.

»OECD såvel som EU har regnet sig frem til, at Danmark, selv med de studerende, der søger ind nu, ikke engang har tilstrækkeligt med naturvidenskabeligt uddannede til at kunne dække behovet i lærerstanden.«

»Der er selvfølgelig nogle naturvidenskabelige områder, der ikke har den mangel, men der er mange, der har, og disse områder lider så ydermere under, at mange af de studerende, som søger ind på disse uddannelser, falder fra. Det var det problem, der kickstartede min undersøgelse,« pointerer hun.

Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Educational Research.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.