Mange frygter at flere naturkatastrofer vil medføre flere konflikter, når kampen om resurserne tilspidses eller mennesker tvinges på flugt.
Tirsdag 24. januar arrangerede Klima- og forurensningsdirektoratet (Klif) i samarbejde med Miljøverndepartementet, Utenriksdepartementet og Universitetet i Oslo en konference om ekstremt vejr og katastrofer, i Norges hovedstad Oslo.
Rune Slettebak fra Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim (NTNU) har ledt efter et mønster mellem mere end otte tusinde registrerede klimarelaterede naturkatastrofer, som er forekommet i alle lande i hele verden de seneste 60 år, og hvor en væbnet konflikt er blusset op samme eller efterfølgende år.
Resultaterne præsenteres i artiklen med det beskrivende navn ’Don’t blame the weather’ i årets første udgave af Journal of Peace Research.
Rune Slettebaks konklusion er, at der er en sammenhæng, men at den måske ikke helt er, som mange tror.
»Mine resultater antyder, at i det omfang klimarelaterede naturkatastrofer påvirker faren for borgerkrig og konflikt, så bidrager katastroferne til at reducere faren,« siger Rune Slettebak til forskning.no.
Altruisme, menneskekærlighed og opofrelse
Dette billede stemmer ifølge Rune Slettebak godt overens med tidligere forskning inden for såkaldt katastrofesociologi, hvor man har undersøgt, hvordan mennesker reagerer i katastrofesituationer.
Amerikanerne var under Den Kolde Krig interesserede i, hvordan befolkningen ville opføre sig, hvis landet blev ramt af et atomangreb. Da de ikke kunne simulere en atomeksplosion på deres egen befolkning, tog de udgangspunkt i, hvordan folk opførte sig under naturkatastrofer.
16.000 interview blev gennemført i sammenhæng med 144 naturkatastrofer, og resultatet overraskede forskerne. Folk blev ikke lovløse, men rationelle og betænksomme.
»Naturkatastrofer bidrager på kort sigt til fællesskabsfølelse og altruisme blandt de, som er ramt. Denne fællesskabsfølelse kan bidrage til at sænke konfliktrisikoen i området,« siger Rune Slettebak.
Altruisme kan desværre ikke forklare alt, påpeger Rune Slettebak:
»En anden forklaring kan være, at det slet og ret er besværligt at kæmpe under de kaotiske forhold, der følger efter en naturkatastrofe.«
Tager opmærksomheden væk fra de egentlige grunde
Bekymring for, at klimaændringer kan føre til konflikter, kommer til tider til udtryk fra politisk hold.
Blandt andet sagde statssekretær i det norske udenrigsdepartement Gry Larsen i en tale på Nansensskolen, en folkehøjskole i Lillehammer, i marts i fjor, at vi har »al mulig grund til at frygte, at klimaændringer, forhøjet pres på naturresurser, også i en del tilfælde vil resultere i væbnede konflikter.«
Rune Slettebaks forskning viser imidlertid, at den naturkatastrofe, der har størst dæmpende effekt på konflikter, er tørkekatastrofer, til trods for at dette er en katastrofe, som potentielt set kunne udløse en konflikt om vandresurser.
At knytte klimaændringer og naturkatastrofer direkte til konflikter er ifølge Rune Slettebak både upræcist og potentielt skadeligt, hvis målet er at forebygge konflikter og borgerkrig:
»Hvis vi antager, at flere klimarelaterede naturkatastrofer fører til flere konflikter og flere krige, så tager det opmærksomheden væk fra de ting, som beviseligt gør det, så som politiske og økonomiske forhold i et land,« siger Rune Slettebak.
Fattigdom er en mere vigtig faktor
Fattigdom, en stor befolkning bestående af flere folkegrupper og et svagt semi-autoritært styre er ifølge Rune Slettebak opskriften på borgerkrig. Også olieeksporterende lande viser sig at være mere udsatte.
Hvis disse faktorer er til stede, vil de veje mere tungt end selve katastrofen, når man ser på, om det udvikler sig til en konflikt.
Rune Slettebak undervurderer imidlertid ikke, at det er vigtigt med opmærksomhed omkring konsekvenserne af klimaændringerne.
Klimaændringerne vil kunne medføre mere ekstremt vejr og flere naturkatastrofer, og de vil altid ramme de fattigste hårdest.
»Men vi bør fokusere mindre på frygten for at klimaændringerne skal føre til konflikter, og hellere rette opmærksomheden mod det, som er de direkte konsekvenser af naturkatastrofer. Det vil sige tab af menneskelig og skade på ejendom, og hvad vi kan gøre for at begrænse disse,« siger Rune Slettebak.
Uenighed blandt forskerne
I de seneste år har der været flere studier, som gør rede for sammenhængen mellem konflikt og klimaændringer. I 2009 dokumenterede forskere fra University of California, at år med høj gennemsnitstemperatur førte til flere udbrud af borgerkrig på det afrikanske kontinent.
Året efter kom Halvard Buhaug, forsker ved Peace Research Institute Oslo (PRIO) med forskningsresultater som tilbageviste denne sammenhæng. Men i august 2011 kunne vi igen læse i tidsskriftet Nature, at forskere mente, at El Niño påvirkede udbrud af borgerkrig.
Meget af den tidligere forskning på feltet har set på afgrænsede geografiske områder, som Afrika og landene rundt om ækvator i Sydamerika og Asien. Flere af landene i disse områder er fattige og har i flere årtier være præget af konflikter.
»For at kunne vurdere, hvilke faktorer som påvirker risikoen for borgerkrig, må de testes for alle lande, ikke kun de lande, der som udgangspunkt har en høj risiko,« afslutter Rune Slettebak.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
Brug artiklen i undervisningen. Denne artikel er udvalgt til undervisning.videnskab.dk. Se anbefalinger til brug af artiklen i undervisningen.
