Nature: Kvalitet er det vigtigste kriterium

Tidsskriftet Nature er det nærmeste man kommer en bibel i forskerkredse.

Her bliver de største, vigtigste, mest revolutionerende studier og undersøgelser publiceret, og mangen en forsker har formentlig forsøgt sig med at sende et resultat til magasinet, hvorefter det er kommet tilbage med en afvisning.

Alle videnskabelige discipliner og genrer med tråde til naturvidenskaben er velkomne i Nature, fra den nyeste kræftbehandling til skildpadder på Galápagos-øerne over løsningen på en eller uløselig matematisk gåde.

For at kunne give et bud på, hvad der skal til, for at nå ind på siderne i Nature, har Videnskab.dk talt med den ledende redaktør, Veronique Kiermer.

Hun er blandt andet ansvarlig for de overordnede redaktionelle politikker og kvalitetssikringen af Natures mange magasiner.

Udvælgelseskriterier

Videnskab.dk: Hvorfor er Nature egentlig så prestigiøse?

Veronique Kiermer: Det var et svært spørgsmål. Jeg tror det skyldes, at Nature er et magasin, der har været der rigtig længe (siden 1869, red.), og i den periode har vi oparbejdet en tradition for at være de bedste. Det har også altid været missionen; at være den bedste videnskabelige publikation, og at forsøge at publicere den bedste videnskab.

Videnskab.dk: Nu siger du 'den bedste videnskab'. Med hvilke kriterier udvælger i den?

Veronique Kiermer: Vi har tre overordnede kriterier, der er gældende for alt. Det er:

• at der er stærke beviser for de konklusioner, der drages
• at resultaterne er nye
• at resultaterne er vigtige, som minimum for videnskab indenfor et bestemt område, men helst af generel interesse på tværs af de videnskabelige områder

Det er de helt overordnede krav, som gør sig gældende for hovedmagasinet Nature og alle vores emne-specifikke magasiner (eksempelvis Nature Genetics og Nature Photonics). Derudover er der specifikke krav for hver enkelt magasin.

Videnskab.dk: Spiller 'sensations-kriteriet' nogen sinde ind?

Veronique Kiermer: I det, der kaldes 'the back half' af selve Nature, hvor der er hardcore videnskabelige artikler, er det kun de tre ovenstående kriterier, der spiller ind. Men i den første del og på internettet er det i højere grad journalistiske kriterier, der gør sig gældende, og historierne skrives af vores journalistiske redaktion.

Videnskab.dk: Hvordan prioriterer I forskellige områder som medicin og matematik op mod hinanden? Kan man sammenligne en knækket matematisk kode med en ny behandling mod kræft? Det er jo meget forskellige områder, men også begge to meget vigtige... hvad vægter I højest?

Veronique Kiermer: Det handler om at vælge det bedste af det bedste. I den sammenhæng ser vi meget på, hvad der er mest vigtigt, har størst indflydelse, og hvad der er af generel interesse. Det er de interne redaktører og peer-reviewerne, der laver den vurdering.

Desuden er det ikke helt korrekt, at emner som medicin og matematik er oppe mod hinanden. Hver version af Nature har nemlig et tema.

Publiceringsproces

Videnskab.dk: Hvad sker der, når I modtager en artikel?

Veronique Kiermer: De første, der læser en artikel, er de interne redaktører. Og hvis de finder, at en artikel har mulighed for at leve op til de krav, jeg nævnte før, kommer artiklen videre til det næste filter, den eksterne peer-review proces. De to trin er første niveau af den udvælgelse, der sker.

Videnskab.dk: Hvad så, når første niveau er overstået?

Veronique Kiermer: Artiklerne læses af 2-3 peer-reviewere, der udsætter dem for en dybdegående kritik. Peer-reviewernes kommentarer sendes tilbage til de interne redaktører.

På baggrund af denne selektion afvises en del artikler. Dem, der stadig er i spil, bliver enten godkendt uden yderligere revision, eller sendt tilbage til forfatteren, der skal rette dem til ud fra den givne kritik - det er det mest normale, at der skal flere runder af kritik og rettelser til, før en artikel publiceres.

Videnskab.dk: Hvor mange artikler ender med at komme videre fra første niveau?

Veronique Kiermer: Det ligger rimelig stabilt på mellem 20 og 30 procent af de artikler, vi modtager, der kommer i hænderne på peer-reviewerne.

Anden kvalitetssikring

Videnskab.dk: Hvad gør I ellers for at give jeres læsere det bedst mulige produkt?

Veronique Kiermer: Vi har det, der hedder sub-editing. Det handler om at artiklens indhold står helt klart frem, og der ikke opstår misforståelser. Præsentationen er meget vigtig, samt at artiklen fremstår, så den også kan forstås af forskere med en anden faglig baggrund end forfatterens.

Afvigelser fra kriterierne

Videnskab.dk: Nu har du fortalt om alle de her krav til jeres artikler. Afviger I nogen sinde fra dem?

Veronique Kiermer: Vi forsøger virkelig at holde kvaliteten oppe, så den svarer til vores kriterier. Men på nogle videnskabelige områder er der er meget konkurrence, og det går rigtig stærkt - der kommer hele tiden nye resultater. I sådanne situationer kan det ske, at artikler bliver kørt igennem publiceringsprocessen hurtigere, end de ellers ville blive det. Kvaliteten af det videnskabelige indhold er dog altid det vigtigste.

Men det er klart, at selvom vi forsøger at sikre den højeste kvalitet, er der huller i alle systemer.

Peer-review processen

Videnskab.dk: Hvad med jeres peer-reviwere, de spiller jo en enormt stor rolle. Hvilke kriterier bruger I, når I udvælger dem?

Veronique Kiermer: Det er helt op til de interne redaktører at vælge peer-reviewere, og de vælger dem baseret på ekspertise, tidligere erfaringer og deres måde at reviewe på. Den skal helst være hurtig, objektiv, detaljeret og konstruktiv.

Hvis der er tale om helt nye peer-reviewere, der er på deres første opgave, tester vi dem ved at sætte dem sammen med nogle erfarne kolleger, og så kan vi sammenligne resultater.

Videnskab.dk: Hvordan undgår I fnidder og konflikter mellem forfattere og peer-reviewere?

Veronique Kiermer: Vi fravælger peer-reviewere med interessekonflikter, og forfatterne kan selv anføre 1-2 personer, de IKKE ønsker som peer-reviewere. Desuden er peer-reviewerne anonyme, og al korrespondance mellem dem og os er fortrolig. Hvis forfattere eller peer-reviewere ønsker at bryde anonymiteten over for hinanden, råder vi dem til at konsultere med deres interne redaktør først.

Interessekonflikter

Videnskab.dk: Hvordan håndterer i forfattere, der har interessekonflikter?

Veronique Kiermer: Vi spørger alle forfattere, når de indsender deres artikler. Har de nogen konkurrerende finansielle interesser? Det gør vi med henblik på gennemsigtighed.

Eksempler er forskning, der er finansieret af en organisation, der kan få glæde af publicering, eller en forsker, der er ansat hos en kommerciel virksomhed. Den slags ting prøver vi at holde styr på og publicere, så vores læsere får al relevant information nødvendig for at danne deres mening. Vi siger dog ikke, at videnskab ikke kan være god, bare fordi der er interessekonflikter på spil. Det vigtigste er den videnskabelige kvalitet.

Publikationsbias

Videnskab.dk: Publikationsbias (når der primært publiceres studier med positive resultater, mens studier med neutrale eller negative resultater ikke kommer frem; for eksempel relevant i forhold til ny medicin, red.) er meget omdiskuteret i forskerkredse. Føler I et ansvar for at sikre, at neutrale og negative resultater også kommer til offentlighedens kendskab?

Veronique Kiermer: Det passer ikke til vores kriterier at sikre publikation af negative og neutrale resultater. Men et negativt resultat, der kan ændre holdningen til en eksisterende måde at tænke på, og som er stærkt underbygget rent videnskabeligt, kan sagtens finde vej til Natures sider.

Snyd og fejl

Videnskab.dk: Hvad sker der, hvis en læser påpeger, at der er fejl i den videnskab, der er blevet publiceret?

Veronique Kiermer: Hvis artiklen er publiceret, og der så kommer en klage, tager vi det meget seriøst. Vi undersøger alle klager, og forsøger at skelne mellem spørgsmål om god videnskab og spørgsmål om holdning.

Vores første prioritet er at beskytte Natures integritet, men vi vil også beskytte vores forfattere. Alvorlige anklager om fejl eller snyd kan ødelægge en karriere, og derfor er vi meget forsigtige.

Først kontakter vi forfatteren og forsøger at identificere problemet, og hvis det viser sig, at der er tale om alvorlige fejl eller snyd, henviser vi det til forfatterens arbejdsplads (den forskningsinstitution, han eller hun er tilknyttet, red.). Vi kan ikke være politi i sådan en situation.

Det, vi kan gøre, er at vi kan tilbagekalde eller korrigere en artikel via en besked, vi giver i magasinet.

Interesserede kan læse meget mere om Natures publikationspolitik her.