Fundet af et mærkværdigt, næsten helt, tusind år gammelt katteskelet har overrasket et internationalt hold af arkæologer i Kazakhstan.
Som regel er gamle dyreskeletter spredt over større områder, fordi ådselsædere har været i efterladenskaberne. Men ikke i dette tilfælde.
Dermed ser katten ud til at være blevet begravet, og derfor er det muligt at udlede lidt om, hvordan kattens liv formentlig har set ud. Det skriver Gizmodo.
\ Læs mere
Lårbensknoglen viser for eksempel igennem en kulstof-analyse, at dyret levede for omkring 775-940 år siden på de kazakhstanske sletter samtidig med det kvægavlende nomadefolk Oghuz.
Samtidig kan forskerne ved hjælp af 3D-afbildninger og røntgenskanninger konstatere, at nogle af knoglerne har været brækkede, men er groet fint sammen igen – og at mange af kattens tænder er forsvundet.
En isotop-analyse kunne også afsløre, at katten – på trods af dens nedsatte evne til at jage – havde indtaget føde med et højt proteinindhold.
Dette antyder ifølge forskerne, at katten på trods af brækkede knogler og manglende tænder var blevet passet på og fodret, formodentlig med kosteligt kød, skriver Gizmodo.
Forskerne anslår, at det muligvis har været nomadefolket Oghuz, der begravede det pelsede væsen. Oghuz-folket levede i middelalderen i Centralasien, i det område der i dag er Mongoliet, Kazakhstan og dele af Uzbekistan og Turkmenistan.
»Alle beviserne lagt sammen, specielt knoglerne, indikerer, at dette dyr led en masse skade i løbet af sit liv, men også, at den ikke bare overlevede det, men faktisk trivedes,« fortæller arkæolog bag studiet, Ashleigh Haruda, til Gizmodo.
Nomadefolket kan have fået katten i forbindelse med handel på Silkevejen, hvilket i så fald peger på en hidtil ukendt kulturel praksis, skriver Gizmodo. Nomadernes erhvervelse af dyr brugt som eksotiske dyr eller kæledyr er desuden sket tidligere, end man hidtil har formodet.
Forskerne påpeger ifølge Gizmodo, at nomaderne ikke har haft meget brug for katten, fordi det omrejsende folk ikke har haft de samme skadedyrsproblemer, som for eksempel fastboende bønder har. Derfor tyder fundet af katteskelettet på, at forholdet mellem dyr og mennesker har ændret sig radikalt omkring det tidspunkt, katten levede.
Studiet er udgivet i Sciencific Reports.
