Mythbusters bragte videnskab ud til alle

Efter 14 år og 248 afsnit er det slut med den populære tv-serie Mythbusters. Her har de to nørder Adam Savage og Jamie Hyneman optrådt på slap line, og sammen med resten af holdet bag serien har de foretaget 2.950 eksperimenter for at afgøre mængden af sandhed i 1.050 vandrehistorier.

De har for eksempel forsøgt at finde ud af, om man kan dø af at blive ramt af en mønt, der tabes fra toppen af et højhus, om elefanter virkelig er bange for mus og om det er muligt at fremstille et lys ud af ørevoks.

Værterne har ikke lagt skjul på, at programmerne skal ses som underholdning og ikke som videnskabsformidling. Det understreger Jamie Hyneman, da Videnskab.dk i anledning af seriens afslutning får en lille snak med ham:

»Ofte afprøvede vi kun tingene én gang. Det er ikke rigtig videnskab. Det er ikke videnskab, hvis man ikke gentager eksperimenterne. Men vi havde fuld fart på, for hvis vi ikke holdt tempoet oppe, gad folk ikke se programmet.«

Ingen endegyldige sandheder

Martin Niss er lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i, hvordan man bedst underviser i fysik. Han er enig i, at det ikke er videnskab, når eksperimenterne ikke gentages, men han er i øvrigt positiv over for serien:

»Mythbusters-programmerne har vist, at man kan undersøge ting systematisk. De har fortalt om de forskellige faktorer, der kan spille ind, når de har lavet et eksperiment. De har været gode til at komme med indvendinger mod deres egne eksperimenter og så undersøge, hvad der sker, hvis man udfører dem på en anden måde. Det kan jeg godt lide.«

»Jeg synes også, de har været gode til at fortælle, at det ikke er endegyldige sandheder, de finder frem til.«

»Og så kan jeg godt lide, at de tit tager udgangspunkt i dagligdags ting. De viser, at man kan bruge naturvidenskab til at forstå vores umiddelbare omverden.«

Videnskab er ikke kun for folk i kitler

Til Videnskab.dk fortæller Jamie Hyneman, at overraskende mange videnskabsfolk har stor respekt for Mythbusters.

»De fleste forskere kan se, at de overordnede principper, vi har præsenteret i programmerne, har været i orden. Vi har ikke været så grundige, som vi måske burde have været, men vi har fået masser af mennesker til at se, hvordan forskning kan foregå,« siger han og fortsætter:

»Det er vigtigt at indse, at videnskab ikke bare er for fyre i hvide kitler i laboratoriet. Det er for alle, der vil forstå verden. Jeg tror – og har fået at vide – at mange mennesker er begyndt at studere videnskab og ingeniørfag, fordi de er vokset op med showet og har set, hvor givende og let tilgængeligt videnskab faktisk er.«

Mythbusters kan inspirere forskere

Martin Niss fortæller, at nogle af hans fysikstuderende har nævnt, at de er blevet inspireret af Mythbusters. Og ifølge Jamie Hyneman har Mythbusters-programmerne adskillige gange ført til, at ting blev taget under rigtig videnskabelig behandling.

Som eksempel kan nævnes et Mythbusters-forsøg, hvor det blev undersøgt, hvor svært det er at få hevet to telefonbøger fra hinanden, hvis siderne er flettet ind i hinanden. Det var ikke let, men lykkedes ved hjælp af et par solide militærkøretøjer.

Franske forskere satte sig for at undersøge fænomenet, og det kom der en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Physical Review Letters ud af. Forskningen blev i øvrigt omtalt i Ingeniøren.

Teorien glemmes i skyndingen

Eksemplet understreger, at videnskab er mere end bare eksperimenter. Det er samspillet mellem teori og eksperiment, der driver videnskaben fremad og fører til nye erkendelser, og teoridelen kunne godt have fyldt mere i Mythbusters, mener Martin Niss:

»I fysikken har man en typisk en teoretisk idé, som man så afprøver. På baggrund af eksperimentet bliver man klogere, og så ændrer man måske sin teoretiske forståelse. Men det er sjældent, at de gennemgår teorien bag et eksperiment i Mythbusters.«

»Jeg kunne godt tænke mig, at de i højere grad havde beskrevet teorien bag de fænomener, de observerede. At de viste, at man kan forstå tingene, hvis man inddrager fysikteori.«

Eksplosioner er godt tv

Mythbusters går altså let hen over det videnskabelige krav om reproducerbarhed og behovet for at få den teoretiske dimension på plads, men det har ikke gjort programserien mindre populær. Vi må da også lige spørge Jamie Hyneman, hvorfor han tror, at Mythbusters er blevet sådan et hit:

»I modsætning til de fleste andre videnskabsprogrammer demonstrerer vi ikke videnskabelige principper, vi eksperimenterer. Folk bliver ikke undervist, de eksperimenterer så at sige sammen med os,« siger han.

»Den anden grund er, at vi ikke opfører os ordentligt. Der er i bund og grund noget undergravende ved Mythbusters – folk gider ikke se på nogle, der opfører sig pænt, de vil se os være uartige og sprænge alt muligt i luften og smadre ting. Vi er destruktive på en kreativ måde.«

Det er blevet til noget i retning af 900 eksplosioner i Mythbusters, for eksplosioner gør sig godt på tv. Hvis de så også kan gøre folk klogere og mere interesserede i naturvidenskab, så er det jo ikke så skidt endda.