Musik er nøglen til vores bevidsthed

»Nårh, lille ven, er du lidt sulten?«

Når en nybagt mor taler til sit spædbarn, går hendes stemmeleje op og ned i en slags melodi. International sprogforskning viser, at kommunikationen mellem forældre og spædbørn grundlæggende er de samme, når forældrene for eksempel trøster, opmuntrer eller sætte grænser på tværs af alle sprog.

Det er netop disse karakteristiske melodier, som en dansk ph.d.-studerende i musikvidenskab, Jens Hjortkær, nu vil udforske.

»Psykologisk forskning peger på at det, som et spædbarn i første omgang lærer at forstå og genkende, er de melodier, der opstår når stemmelejet ændrer sig, frem for betydningen af ordene. Jeg undersøger om man kan aflæse spændingsopbygninger og spændingsfald i disse melodier, og om de kommunikerer følelser,« forklarer han.

Musik til dessert

Den berømte hjerneforsker Steven Pinker har engang sagt, at det, som karakteriserer os mennesker, er sproget. Musikken er desserten. Men den påstand mener Jens Hjortkær er forkert.

»Det kan lige så vel være omvendt. Vores bevidsthed er hidtil primært blevet forstået ud fra sproget - som en slags sprogmaskine. Men hvis det musikalske spiller en grundlæggende rolle også for sproget, så bliver musik en afgørende måde studere bevidstheden på. Den kan vise os nye sider af bevidstheden som vi ikke kan lære ved kun at studere sproget,« siger han.

Både musiker og psykolog

Når det kommer til musik kontra psykologi og hjerneforskning, så ved Jens Hjortkær, hvad han taler om: ud over at have læst musikvidenskab i Århus og Frankrig, har han studeret kognitiv psykologi på Københavns Universitet. Nu har han kastet sig over sit ph.d.-projekt om klangforskning, som går på tværs af de ellers knivskarpe faggrænser mellem biologi, psykologi og musik.

»Bevidstheden har oftest været udforsket ud fra det talte sprog - jeg vil derimod studere bevidstheden med musikken som redskab, for det kan vise nye sider af vores kognitive formåen, altså af den meneskelige virkelighed. Det er i den grad tale om uopdaget land,« siger han.

Melodier er lig følelser

For at kunne lære at tale, skal spædbarnet ikke kun lære sprogets såkaldte semantiske del, dvs. at kunne genkende de enkelte ords betyding i sproget. Det skal også lære sprogets emotionelle del, dvs. kunne analysere sig frem til de følelser, der udtrykkes i en sætning. Og de to dele af sproget bliver analyseret af forskellige områder i hjernen. Jens Hjortkær forestiller sig, at melodierne i både musik og sprog er den måde, hvorpå vi kommunikerer vores sindstilstand og følelser. Ved at kortlægge disse melodier, får vi altså et indblik i, hvordan den følelsesmæssige del af vores bevidsthed virker. Vi

Forstår musik uden melodi

Men studiet af spædbørns musikalske udvikling er sådan set kun begyndelsen. Det, som han først og fremmest vil udforske er den såkaldte klangbaserede musik, som er blevet populær i det 20. århundrede. Klangbaseret musik, som for eksempel udgives af gruppen Microstoria, er baseret på klange uden veldefinerede toner. Og når der ikke er nogen bærende toner i musikken, kan der per definition heller ikke være nogen melodi.

»Hovedparten af den vestlige verdens musik er organiseret ud fra melodier, hvilket svarer til at melodier spiller en central rolle i vores psykologiske udvikling. Men hvordan kan det så være, at klangmusikken, som jo ikke har nogen grundlæggende melodi, alligevel giver mening for os?

Det er blandt andet det, jeg skal undersøge i min forskning,« siger han. Et musikstykke, som har en melodi med veldefinerede toner, kan stilles op på et stykke nodepapir, hvor den ene tone afløser den anden og hvor hver tone kan placeres ind på en skala. Det kan ikke lade sig gøre, hvis musikken alene er baseret på klange uden veldefinerede toner. Den klangbaserede musik er flerdimensionel og har langt flere parametre.

Og når musikken ikke har nogen melodi, burde den ifølge Jens Hjortkærs teori om, at melodier er grundlaget for al kommunikation, ikke give mening for lytterne. Men tilsyneladende giver musikken fint mening for lytterne - ellers ville de jo slukke for den.

Bevidstheden har to sider

Jens Hjortkær har derfor en mistanke om, at vi bruger en anden del af vores bevidsthed end den, som vi kommunikerer med, til at analysere den klangbaserede musik. Spørgsmålet er så hvilken del, og hvordan?

»Den klangbaserede musik må også være baseret på spændingsopbygning og spændingsfald, de er bare udtrykt på en anden måde end med en melodi. Mit mål er at finde ud af, hvad der definerer spændinger og spændingsfald i denne type musik,« forklarer han.

Jens Hjortkær's hypotese er, at vi analyserer den klangbaserede musik på en fundamentalt anderledes måde end den melodiske musik.

Mens vi lærer at kommunikere via melodier, vil han teste, om den klangbaserede musik svarer til den måde, som vi lærer den fysiske verden omkring os at kende. For eksempel kan en klang i sig selv være 'tung' lige som en sten, eller den kan være let og flygtig som et vindpust.

I så fald har vi mennesker altså grundlæggende to måder at lære vores omverden at kende på. Mens vi kommunikere med andre mennesker igennem melodier i sprog eller musik, lærer vi at beskrive vores fysiske verden med ord eller klange.