Mobilsnak i bussen er ok

»Jeg er ikke på arbejde i dag. Så hvis min chef ser mig, er det ikke så godt. Han er bare så irriterende og fatter ikke en skid. Han tror, han er smart og kan det hele, men jeg er i hvert fald ikke den eneste, der har det sådan.« (Kvinde, 20-25 år, siddende i 5A kl. 11.51)

De fleste har prøvet at komme med på en ufrivillig lytter, når sidemanden i bussen pludselig hiver mobilen frem og begynder at tale privat med en ven eller kæreste i den anden ende.

Nu har en dansk forsker som den første kortlagt, hvad vi egentlig taler om i mobiltelefonen i bussen - og hvad de andre passagerer synes om det.

Små, lavmælte beskeder

Konklusionen er klar: Vi bruger især mobilen til små beskeder om hverdagen: »Jeg klarer indkøbene på vej hjem«, »Jeg er lidt forsinket«, »Hvor skal vi mødes«.

Vi er også grundlæggende tolerante over for andre mennesker, som har brug for at koordinere deres gøremål, men vi gider simpelthen ikke høre på højrøstede sludrehoveder, og slet ikke om morgenen på vej til arbejde.

»Det er et entydigt billede, at passagererne mener, det er helt okay med mobilsamtaler i bussen, men at man føler sig generet af højttalende mobilbrugere og gerne vil have fred om morgenen, når man ikke rigtigt er stået op,« fortæller Thomas Bjørner, lektor i medieteknologi på Aalborg Universitet.

Thomas Bjørner har sammen med to medhjælpere været fluen på væggen i forbindelse med 94 tilfældigt udvalgte mobilsamtaler i de københavnske busser 350S og 5A.

Holdet har registreret mobilsamtalens længde, vurderet hvor højt personen talte og har samtidig lavet detaljerede notater om samtalernes indhold.

Fire slags samtaler

Undersøgelsen viser, at vores samtaler i bussen typisk foregår, mens vi sidder ned. De kan inddeles i fire kategorier:

1)

Koordination i hverdagslivet

Eksempel fra undersøgelsen:

»Hej, du har lige ringet?« »Du skal ikke bestille en stillezone, der må man ikke snakke i mobil!« »Ja ja, men køb billetten.« »Ja ja, vi ses.« (Kvinde, 25-30 år, stående i 350S, kl. 14.36)

2)

Tiden skal slås ihjel

Eksempel fra undersøgelsen:

»Hej søde, hvordan går det?« »Hvornår skal jeg komme i aften?« »Hvem kommer?« »Kommer Peter? Hvorfor kommer Peter? Han er nederen.« »Hvem ellers?« »Hvad skal jeg tage med?« »Det vil jeg, ses i aften søde.« (Kvinde, 15-20 år, siddende i 5A, kl. 17.00)

3)

Forstyrrende opkald udefra

Eksempel fra undersøgelsen:

»Ja, hej Lise.« »Ja jo jo.« »Jeg kan ikke snakke lige nu, jeg er i bussen.« »Ja, hej hej.« (Kvinde, 60-65 år, siddende i 350S, kl. 10.50)

4)

De private fortællinger

En fortælling i undersøgelsen har mange flere handlinger, hændelser, personer og miljøer med end de korte beskeder. Det er en forholdsvis grundig udlevering af privatlivet, som man uforvarende bliver medlytter til, blot fordi man sidder ved siden af personen, der taler.

Et eksempel en mobilsamtale en eftermiddag kl. 15.50 i 350S, ført af en mand, som bliver vurderet til at være mellem 30 og 40 år gammel:

»Jamen, der var også en del ventetid ved lægen der.« »Det var bare lidt usmart, at det var på første sal, fordi der var kun trapper, så måtte jeg gå op der. Men hun stak mig ind ('der') med en stor nål, og jeg fik en recept på de der orange piller.« »Jo, jeg har været nede på apoteket, og de havde fået mine piller.« »Ja jo, men har stadig ret ondt og det er også hævet, det er ligesom sådan ('at have') en vandballon derinde.«

Delte meninger om private fortællinger

Holdet har ikke bare registreret mobilsamtalerne, men også lavet interview med 24 mennesker, som har lyttet med på nogle af dem. Ifølge Thomas Bjørner viser undersøgelsen, at vi er splittet i to grupper, som enten griner eller vånder sig, når folk udpensler deres privatliv i det offentlige rum.

»Nogle bliver irriterede, mens andre synes, det er spændende med intime betroelser, hvor man selv skal bruge sine hjerneceller til at gætte på, hvad plottet egentlig går ud på. Men fælles for dem er, at fortællingerne er dem, de bedst kan huske fra andre menneskers samtaler i mobiltelefon,« fortæller Thomas Bjørner.

Sat i gang af politisk debat

Det virker måske lidt pudsigt, at en forsker overhovedet interesserer sig for, hvad vi sniksnakker om i bussen på ruten mellem Nørreport og Husum Torv en tilfældig morgen, middag eller aften i forårsmånederne i 2009.

Forskningen kommer i kølvandet på en debat om vores brug af mobiltelefon i busserne, som har fået et opkog i lokalsamfundene gennem det seneste års tid. Diskussionen er, om det giver mening at indføre stillezoner eller helt at forbyde mobilsnak i busserne eller måske endda indføre en 'jammer', som ødelægger mobiltelefoners signaler, og som allerede er indført på prøve i Canada og Tyskland.

Århusianere har været mål for en kampagne om at tage hensyn til medpassagererne, og sidste år foreslog et medlem af regionsrådet i Region Midtjylland helt at forbyde mobilsnak i regionens busser. »Jeg tror, at mange fravælger bussen, fordi telefonerne skaber stress og larm og også irritation over at skulle lytte til de medrejsendes intime betroelser og skænderier,« forklarede Jette Skive fra Dansk Folkeparti til MetroXpress.

Thomas Bjørner ville blandt andet finde ud af, om intime detaljer og skænderier virkelig forekom så hyppigt, som det bliver antydet.

Drop lovgivning

I undersøgelsens 94 mobilsamtaler var kun 5 samtaler private, og ingen brugte vulgært sprog eller skændtes med nogen i den anden ende.

Langt de fleste tog samtidig hensyn til de andre passagerer. De interviewede følte sig ikke generet af ringetoner, og forskerholdet registrerede, at alle privatsnakkende telefonister sad på et sæde uden andre passagerer ved siden af sig, samt at fire af de fem talte lavmælt og drejede sig ind mod vinduet for at være diskrete.

»Derfor konkluderer vi, at det ikke tjener noget formål at forbyde mobilsamtaler i bussen i forhold til den kultur, vi har her i landet. Så længe folk ikke taler for højt eller alt for personligt, er der ikke de store problemer, og det er også værd at bide mærke i, at ikke en eneste af de 24 interviewede mener, at man skal lukke af for mobilsignalet i busserne,« siger Thomas Bjørner.

80 af de 94 mobilsamtaler i undersøgelsen blev ført af personer, som rejste alene i bussen.

Artiklen med arbejdstitlen 'Hej, jeg er i bussen nu - om mobilsamtaler i bybussen' bliver offentliggjort i antologien 'Den oplevede virkelighed' om nye metoder inden for interview og observation.

Antologien udkommer på Aalborg Universitetsforlag i 2010.