Mix af teater og videnskab skal løse sociale udfordringer
Fordomme bliver nedbrudt, og forståelse for andre mennesker bliver skabt i krydsfeltet mellem videnskab og kultur. Det er tanken bag Stages of Science, hvor forskere og scenekunstnere samarbejder – lige nu om teaterstykket Human Afvikling, hvor DNA-forskeren Eske Willerslev medvirker.

Hvad skal vi stille op med spastikeren Jacob? Han er jo ikke normal. Har han overhovedet ret til at leve? Human afvikling er en ny og anderledes teateroplevelse i et unikt spændingsfelt mellem legesyg teaterfortælling, hudløst ærlig selvbiografi og hardcore forskning. (Video: kglteater)
 

Når publikum går ind i salen på Det Kongelige Teater for at se forestillingen og forskningsprojektet Human Afvikling, er det ikke en almindelig teateroplevelse, der venter dem.

På scenen fortæller spastikeren Jacob Nossell om den virkelighed og de fordomme, han ofte møder.

Samtidig skal publikum svare på spørgsmål om deres holdning til ham og andre handikappede ved at klikke på små, trådløse afstemningsenheder. Den procentvise fordeling af alle deres svar kan ses i real-time på scenens bagvæg.

Videnskab.dk har tidligere skrevet om stykket Human Afvikling, da det var under udvikling.

Teatret kan formidle forskning på ny måde

Formålet med forestillingen er at undersøge, om publikums holdninger til, og fordomme om, handikappede ændrer sig under forestillingen.

»Når man som forsker arbejder med komplekse samfundsmæssige problemer, såsom folks syn på handicappede, mener jeg ikke, at vi videnskabsfolk kan finde svarene alene,« siger forskeren bag forestillingen, Kristian M. Martiny. Han er postdoc på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

»Vi skal lukke videnskaben og forskningen op ved at inddrage andre fagfolk – i dette tilfælde kunstnere. I teatret kan vi formidle forskningen til nogle helt andre grupper end dem, der læser i de videnskabelige tidsskrifter og færdes i forskerkredse,« fortsætter han.

Human afvikling Det Kongelige Teater spastiker Jacob Nossell Eske Willerslev krydsfelt videnskab kultur formidling

Resultaterne af afstemningerne i Human Afvikling, viser, at publikums holdninger til spastikeren Jacob Nossell rykker sig undervejs i stykket. (Foto: Det Kongelige Teater)

Teatret bliver et laboratorium

Projektet, som Kristian M. Martinys forestilling er en del af, hedder Stages of Science (SOS) og er et nyt tværfagligt samarbejde, hvor professionelle scenekunstnere og forskere iscenesætter og fortolker sociale udfordringer.

I Human Afvikling forvandler teatret sig til et laboratorium.

Her laver Kristian M. Martiny sociale tests på publikum før, under og efter forestillingen og gennemfører en række interviews med fokusgrupper.

Følelser og deltagelse ændrer publikums holdninger

De videnskabelige resultater, Kristian M. Martiny når frem til, skal senere hen formidles i videnskabelige artikler. Og allerede nu kan han drage interessante konklusioner ud fra de data, han har samlet.

Stages of Science

Stages of Science (SOS) er et nyt tværfagligt samarbejde, hvor professionelle scenekunstnere og forskere samarbejder om at iscenesætte og fortolke virkelighedens sociale udfordringer.

Med forestillingen Human Afvikling vil SOS undersøge forskellige biologiske, psykologiske og sociale aspekter ved Jacob Nossell og det at leve med cerebral parese (CP, spastisk lammelse).

Ifølge resultaterne af afstemningerne, de sociale tests og interviewene, der bliver brugt i Human Afvikling, rykker publikums holdninger sig undervejs.

Et spørgsmål undervejs i forestillingen er for eksempel, i hvor høj grad på en skala fra 1 til 10, man mener, en spastiker er normal. I løbet af forestillingen viser det sig, at publikum blev mere tilbøjelige til at normalisere spastikere og have en positiv holdning over for dem, fortæller Kristian M. Martiny.

Resultatet spiller godt sammen med tidligere forskning i holdningsændringer, der har vist, at der skal både følelser og deltagelse til for at ændre en holdning. Og med teater kan det netop lade sig gøre at skabe disse forhold.

Teatret udfordrer den gængse måde at forske

Kristian M. Martiny forklarer, at det mange gange har vist sig, at man skal operere på tre forskellige niveauer, hvis man skal ændre folks adfærd:

  1. Et rationelt

  2. Et emotionelt

  3. Et handlingsorienteret niveau

Human afvikling Det Kongelige Teater spastiker Jacob Nossell Eske Willerslev krydsfelt videnskab kultur formidling

Human Afvikling er et eksempel på, hvordan videnskab og teater kan gå hånd i hånd, fortæller forskeren bag, Kristian M. Martiny. (Foto: Det Kongelige Teater)

Læser man en artikel i et videnskabeligt tidskrift, er det primært det rationelle niveau, der aktiveres via argumenter og data.

Men stik imod, hvad nogle forskere måske kunne mene, udvander man ikke nødvendigvis det klassiske vidensmæssige i forskningen, selvom man supplerer med et emotionelt og handlingsorienteret niveau, sådan som det sker med et teaterstykke, mener Kristian M. Martiny.

Dette bliver diskuteret i Videnskab.dk's artikel om dokumentarfilmen 'Naturen Uorden', der handler om udviklingen af 'Human Afvikling'.

Kunstnere har fingeren på pulsen

Et eksempel på, hvordan Human Afvikling får tilføjet et rationelt, naturvidenskabeligt niveau til forestillingen er ved at inddrage DNA-forskeren Eske Willerslev.

Som en del af forestillingen har SOS nemlig fået foretaget en DNA-analyse af Jacob Nossell, og Eske Willerslev har gennemgået og præsenterer resultaterne på scenen.

»Jeg synes, der er mange fordele ved at arbejde sammen på tværs af fagligheder. Som videnskabsmand lader jeg mig inspirere af den måde, kunstnere oplever verden,« siger Eske Willerslev. Han fortsætter:

Human afvikling Det Kongelige Teater spastiker Jacob Nossell Eske Willerslev krydsfelt videnskab kultur formidling

I Eske Willerslevs analyse af Jacob Nossells DNA kan man se, at Jacob Nossell faktisk er et pragteksemplar af et menneske. Det kan være med til at rykke publikums holdninger til handicappede. (Foto: Det Kongelige Teater)

»De har fingeren på pulsen, og det kan godt påvirke min forskning, forstået på den måde, at det kan få mig til at tænke data ind i, hvad der rører sig lige nu. På den måde kan jeg komme ud til en bredere del af befolkningen.«

Eske Willerslev tilføjer, at kunstnerne samtidig kan få en fornemmelse af, hvad der rører sig inden for den videnskabelige verden, og han understreger, at det er glædeligt, når grundforskning, såsom DNA-forskning, bliver brugt et sted, hvor det er direkte anvendeligt på et samfundsmæssigt plan.

DNA-analyse af Jacob Nossell kan være øjenåbner

I analysen af Jacob Nossells DNA kunne man aflæse, at Jacob Nossell faktisk er et pragteksemplar af et menneske, og at hans risiko for at få nogle af de almene sygdomme, som man screener mænd for, når man laver DNA-test, var ekstremt lille.

Human Afvikling og Menneskebyrden

Human Afvikling spiller i Skuespilhuset frem til 19. november 2016.

Den næste forestilling, Menneskebyrden, er konceptuelt i familie med Human afvikling ved også at være professionel, nyskabende scenekunst kombineret med et nyt forskningsprojekt. Denne gang undersøger SOS dog ’usynlig’ lidelse i form af depression.

Forestillingen forventes realiseret i 2017/18.

Og netop den slags overraskende oplysninger kan måske være med til ændre publikums holdninger, mener Kristian M. Martiny.

»Det er et rigtig fint eksempel på, hvordan videnskab og teater kan gå hånd i hånd. Med sådan en oplysning bliver vi fanget i vores fordom om, at fysisk handicap er ensbetydende med, at personen på en eller anden måde er syg,« fortæller Kristian M. Martiny.

»Men det er ikke nødvendigvis tilfældet, og det siger mere om vores fordomme om det at være fysisk handicappet end om personerne med fysisk handicap,« siger han.

SOS håber netop at kunne nedbryde fordomme og skabe social forståelse med andre projekter, de har i støbeskeen.

Det næste er forestillingen Menneskebyrden, der kommer til at omhandle mennesker med depression. På længere sigt vil SOS også lave en forestilling, der kredser om angst.