Mennesket, Homo sapiens, er det eneste dyr som kan tænke begrebsmæssigt og forestille sig alternative verdener. Den evne tidsfæster forskerne nu til at være opstået en gang i løbet af de seneste 100.000 år.
De tidligste klare beviser for evnen til at se verden i begreber er fundene af indgraverede symboler på sten fra Blombos-hulen i vore dages Sydafrika. Senere gik stenaldermennesket ind en verden fuld af symboler, smykker og figurative fremstillinger.
Fundene fra Blombos-hulen er dateret til at være 77.000 år gamle. Baseret på fossile fund af vore forgængere skete der imidlertid ingen fysiologiske ændringer, som kan forklare at mennesket fik de nye evner.
Ikke større hjerne
Det var ikke sådan, at vi pludselig fik større hjerner eller andre kropslige særtræk, som kan observeres i dag. Snarere kan det have været sådan, at der lå en latent kapacitet i den krop, som havde fundet sin form allerede 100.000 år tidligere.
I flere artikler i det amerikanske tidsskrift 'Proceedings of the National Achademy of Science' tegnes menneskets allertidligste historie op med en bred pensel.
»Det var åbenbart således, at det at blive menneske foregik i to adskilte faser,« skriver kurator Ian Tattersall fra American Museum of Natural History i New York i sin artikel.
Begge faser skete i Afrika. Efter megen faglig diskussion om de tidligste menneskeformer, mener flertallet af forskere nu, at man kan tale om tre parallelle linjer i udviklingen af moderne menneskeformer.
Ud af Afrika
De tre parallelle linjer er neandertaleren i Europa, Homo erectus i Asien og Homo sapiens i Afrika, skriver professor Richard G. Klein fra Stanford University i Californien i sin artikel. Homo sapiens spredtes fra Afrika og skubbede de to andre menneskeformer til side i løbet af de seneste 50.000 år.
Vores gener i dag fortæller at spredningen formodentlig skete med udgangspunkt i det østlige eller sydlige Afrika.
Homo sapiens havde fundet sin tydelige fysiologiske form, helt forskellig fra andre beslægtede arter, langt tidligere. Dagens fossile fund tyder på at dette skete for lidt under 200.000 år siden.
Kranieformen, med en unik udformning af hjernen, er allerede på plads i fund dateret til denne periode. Det samme gælder udformningen af kæben og halsen som har gjort os i stand til at tale.
Levede primitivt
Man finder spor af homo sapiens sammen med stenredskaber, som ikke adskiller sig væsentligt fra dem som mere primitive arter havde brugt i flere hundrede tusind år.
Ingen ting tyder på at den nye art var mere opfindsom end andre.
Tattersall skriver i sin artikel, at der i studiet af mennesket og vore forgængere har været en gennemgående mangel på tidsmæssigt sammenfald mellem nyvindinger indenfor anatomi og indenfor adfærd.
Ren rutine
At der gik nogle år før mennesket indså sine muligheder er ikke noget særligt, sammenlignet med andre arter. Dette er ren rutine indenfor evolutionsbiologien.
»Fugle, for eksempel, havde fjer i flere millioner år før de blev arrangeret således at de kunne flyve og landlevende hvirveldyr fik deres lemmer mens de levede i havet,« skriver Tattersall.
Måske forholdt det sig således, at de neurologiske forudsætninger for abstrakt tænkning var til stede i hjernen allerede fra menneskets første fødsel for 200.000 år siden, men at de blev liggende som et potentiale som ikke blev brugt.
Den anden fødsel, da hjernen forstod sine egne evner, skete også i Afrika. Derefter stod resten af verden for tur.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
