Mayaernes hidtil største og tidligste bebyggelse fundet i Mexico
Måske opstod den magtfulde maya-civilisation tidligere end troet.
aguada Fenix maya struktur plateau mexico

Den skjulte bebyggelse kaldet Aguada Fénix set fra luften. I forgrunden er der dæmninger og reservoirer, og i baggrunden befinder plateauet sig. (Foto: Takeshi Inomata)

Den skjulte bebyggelse kaldet Aguada Fénix set fra luften. I forgrunden er der dæmninger og reservoirer, og i baggrunden befinder plateauet sig. (Foto: Takeshi Inomata)

Arkæologer har i lang tid ment, at maya-civilisationen udviklede sig gradvist, da små landsbyer opstod i det nuværende Mellemamerika for omkring 3.000 år siden.

Men nu ændrer billedet sig lidt. Forskere har nemlig opdaget et stort plateau i Mexico i staten Tabasco, som vurderes til at være bygget for mellem 2.800-3.000 år siden. 

Om mayaerne
  • Mayaerne var et af de største folkeslag i Mellemamerika og var bosat i et stort område af Mesoamerika, hvor Mexico, Guatemala, Belize og dele af Honduras ligger i dag. 
  • Mayafolket var dygtige ingeniører og matematikere, der bl.a. var i stand til at beregne himmellegemernes positioner flere hundrede år frem i tiden og udviklede et intensivt landbrug med vandreservoirer og kunstvanding.
  • Mayaerne delte Mesoamerika med flere andre folkeslag, hvor et af de mest kendte folkeslag, aztekerne, kontrollerede et stort område nord for maya-civilisationen.
  • Maya-civilisationen målte op mod 5 millioner mennesker omkring år 500 e.v.t. Trods hård modstand blev de fleste maya-centre besejret og ødelagt af de spanske conquistadorer fra 1530'erne.

Kilde: Den Store Danske og Jesper Nielsen

Der er tale om en forhøjning, som spænder over næsten 1.500 meter i længden og 400 meter i bredden, skriver forskerne i den nye udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature.

»Det kunstige plateau er den ældste kendte monumentale struktur i maya-området, og det viser sig nu også at være den hidtil største, der har eksisteret i mayaernes historie før den spanske kolonisation,« skriver studiets hovedforfatter, Takeshi Inomata, der er arkæolog og professor i antropologi ved University of Arizona, i en mail til Videnskab.dk.

Fundet vækker også begejstring hos en dansk forsker:

»Det fantastiske fund afføder mange nye spørgsmål. Det er en enorm platform, hvor der er foregået noget, som vi ikke ved, hvad er. Det her kan være et af de første vidnesbyrd om, at mayaerne var på vej til at blive en magtfaktor i det tidlige Mesoamerika,« siger Jesper Nielsen, der er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

Jesper Nielsen har ikke selv medvirket i det nye studie, men han forsker i Mesoamerikas historie og har læst forskningsartiklen sammen med Videnskab.dk.

Se Aguada Fénix-plateauet oppefra i denne video. (Video: Takeshi Inomata/NPG Press)

Gemte sig under skov og majsmarker

Den store forhøjning, som har fået navnet Aguada Fénix er blevet opdaget i et område, som er kendt for flere maya-fund. Blandt andet ligger ruinbyen Comalcalco også i Tabasco, Mexico.

Men Comalcalco er cirka 1.500 år yngre end Aguada Fénix, og templets sten står stadig tydeligt på landjorden. Går man forbi Comalcalco i dag, vil man med andre ord ikke kunne undgå at se bygningen.

Aguada Fénix er sværere at få øje på. Der er nemlig ingen bygninger. Det er blot en forhøjning i landskabet, som hidtil har gemt sig under majsmarker og skov.

Comalcalco mayaerne monument

Her ses Comalcalco, som i modsætning til Aguada Fénix troner flot i landskabet. (Foto: Miguel Marn/ CC0 1.0)

Forskere opdagede forhøjningen, da de fløj over området og brugte en moderne skanningsmetode kaldet LIDAR, der udsender laser og laver højdemodeller af landskabet.

»Teknikken er det helt store, nye værktøj for arkæologer. Hvis man får skannet hele Mexico og Guatemala på den her måde, svarer det lidt til, at vi får et Google Earth, der dækker fortiden. Det gør arkæologer i stand til at gennemsøge svært tilgængelige områder hjemme fra computeren, uden at de skal kæmpe sig gennem mangrove og jungle,« siger Jesper Nielsen.

Videnskab.dk har skrevet om LIDAR-teknologien i artiklen Laserteknologi revolutionerer dansk arkæologi

aguada Fenix maya struktur plateau mexico LIDAR

Et LIDAR-3D-billede af Aguada Fenix-området afslører bebyggelsens størrelse. (Foto: Takeshi Inomata)

Sporene peger på en maya-bebyggelse

Én ting er, at der er fundet en forhøjning, som er lavet af mennesker. Men hvordan kan forskerne være sikre på, at den er lavet af en maya-befolkning?

»Hvis ikke Aguada Fénix skulle være en del af maya-kulturen, ville vi forvente, at stedet hørte til olmekerkulturen (et andet oprindeligt folk fra Mesoamerika, red.). Men den keramik, der er fundet, minder ikke om den olmekiske,« siger Jesper Nielsen.

Derudover er der gjort fund af den sorte, vulkanske type af glas, der kaldes obsidian. 

»Vi ved, at mayaerne brugte obsidian til alle mulige former for redskaber. Og den obisidan, der er fundet her, ser ud til at stamme fra obsidianbrud, som mayaerne typisk anvendte,« forklarer Jesper Nielsen.

Dateringen er foretaget ved hjælp af kulstof-14-målinger, der er en metode, som kan fastslå alderen af organisk materiale, der er op til 50.000 år gammelt.

Læs mere om kulstof-14-metoden i artiklen: Kulstof 14-datering: Hvordan ved vi, hvornår denne mand blev begravet?

Forskerne i studiet har lavet 69 målinger af kulrester fra mulige bålsteder ved Aguada Fénix og er nået frem til, at plateauet er opført mellem år 1.000-800 f.v.t.

aguada Fenix maya struktur plateau mexico fund figurer

Fund fra Aguada Fénix. Foto a og b viser jade-økser og stykker af jade. Foto c og e viser figurer af kalksten, som muligvis repræsenterer et hvidskægget navlesvin. Den naturalistiske fremstilling af dyr står i modsætning til olmekerkulturens kunst, som afbilledede overnaturlige væsener og individer med høj status. (Foto: Takeshi Inomata/Nature)

Hvem kom først?

Aguada Fénix giver dog også ny næring til en gammel debat om netop mayaerne og olmekerne.

I mange år troede arkæologer, at mayaerne var den første store magtfulde civilisation i Mesoamerika.

Men opdagelsen af kulstof-14-metoden afslørede, at olmekerne, et andet oprindeligt folk fra Mesoamerika, formentligt var de første til at gøre sig bemærkede på landkortet med opførelsen af byer i San Lorenzo i staten Veracruz i Mexico for omkring 3.200 år siden.

Olmekerne er blandt andet kendt for deres flere meter høje stenskulpturer formet som hoveder.

»Fundet af det enorme menneskeskabte plateau river op i en gammel diskussion om, hvem der kom først. Det tyder nemlig på, at de to civilisationer har været mere samtidige, end hidtil troet. Jeg vil tro, at Aguada Fénix kunne være opført med inspiration fra for eksempel San Lorenzo, men det kan være sket ganske kort tid efter,« siger Jesper Nielsen.

mayaerne kultur civilisation udbredelse kort lande

Mayakulturens områder og udbredelse. (Kort: Shutterstock)

Aguada Fénix kan have været en rituel plads

Der er desværre tilsyneladende ikke nogle levn efter bebyggelse på plateauet Aguada Fénix. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om, hvad formålet med forhøjningen har været.

Men Jesper Nielsen har alligevel et par bud.

»Vi ved, at forhøjninger blandt andet har været brugt til ritualer. Det kan være, at formålet for plateauet her var at fremhæve noget vigtigt, så alle kunne følge med,« fortæller han.

Olmekerne byggede også plateauer, men det var delvist af praktiske årsager, fortæller Jesper Nielsen.

»Olmekerne boede i et område langs kysten, som er gennemskåret af floder og mangrover. Her har plateauerne tjent som et sted at opføre de vigtigste herskerboliger og værkstedsområder mod regntidens vodlsomme oversvømmelser i det ellers flade terræn. Måske gælder det samme her,« foreslår han.

aguada Fenix maya struktur plateau kort mexico

Kort over området i Mesoamerika, hvor mange maya-fund er gjort, herunder Aguada Fénix (gul pil). (Kort: Takeshi Inomata/ Nature)

Mexico bugner med oldtidsfund

Man kan undre sig over, at så stort et plateau kan gå arkæologernes næse forbi i så lang tid, som Aguada Fénix har gjort.

Men Jesper Nielsen fortæller, at der formentlig vil dukke mange nye fund op i de kommende år, efterhånden som LIDAR-teknikken bliver udbredt.

»Mexico bugner med opsigtsvækkende fund. Men der er meget, som endnu ikke har set dagens lys. Blandt andet, fordi der er store utilgængelige områder, men der ligger også ting begravet under landbrug og majsmarker. Når en landmand opdager noget, er det ikke sikkert, at han vil risikere at have sin mark inddraget ved at gøre opmærksom på det,« siger Jesper Nielsen.

Hovedforfatteren på det nye studie, Takeshi Inomata, fortæller, at hans næste skridt bliver at undersøge områder med bosætninger fra perioden. Forskerne håber dermed at kunne bekræfte en hypotese om, at menneskene i denne periode gik fra at være nomader, der var afhængige af fiskeri og jagt, til at bosætte sig og dyrke majs.

»Men det at finde spor efter nomaders boliger er lidt af en udfordring, navnlig i troperne,« skriver Takeshi Inomata i en email til Videnskab.dk.

Det er i øvrigt ikke kun i Mexico, at LIDAR-teknologien pludselig gør opsigstvækkende fund. For nylig kom det frem, at et stort vikingeanlæg på Falster herhjemme var blevet forbigået af arkæologer i 100 år. Det kan du læse mere om i artiklen: Kæmpe vikingeanlæg på Falster opdaget fra luften - var overset i 100 år

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.