Omend det handler om en forbedring, som nok ikke havde hjulpet os succesrigt ud af en revolverduel i det vilde vesten, så kan den måske bidrage til at afværge enkelte kritiske situationer i hverdagen, mener forskere i hvert fald.
I gamle Hollywood-westerns er tendensen, at den revolvermand som trækker først – ofte en skurk – bliver skudt og dør. Helten reagerer lynhurtigt på modstanderens træk, og overlever. Engelske forskere ville se, om det var noget hold i dette.
I virkelighedens verden havde helten sandsynligvis endt med støvlesnuderne pegende mod himlen, viser det sig.
Lille, men klar forskel
Et eksperiment, helt blottet for krudtrøg, viser godt nok, at lidt reaktionshjælp fra omgivelserne øger reaktionshastigheden.
De, som reagerede på en førstebevægelse hos en anden person, havde selv en bevægelse som i gennemsnit var 21 millisekunder hurtigere, end når de begyndte på eget initiativ.
Men; hvorvidt sølle 0,021 sekund skulle være nok til at vinde en revolverduel, er højst tvivlsomt.
»21 millisekunder ville næppe være nok til at redde dig levende ud af sådan en situation. Det tager 200 millisekunder for hjernen at opfatte, hvad den anden person gør,« siger Andrew Welchman fra University of Birmingham, i en pressemeddelelse.
»Men det til gengæld kan være nok til at udgøre forskellen mellem liv og død, når du prøver at undgå en bus, der komme kørende imod dig,« mener Welchman.
Han er førsteforfatter på undersøgelsen, som er publiceret i tidskriftet ‘Proceedings of the Royal Society B.
Duellen: At trykke på knapper
For at komme frem til resultaterne, placerede forskerne en gruppe frivillige (to og to) i dueller i et laboratorium, hvor det gjaldt om at trykke hurtigst muligt på tre knapper.
Hver enkelt var på forhånd blevet instrueret (uden at den anden vidste det) i enten at tage det første træk eller at vente på den andens reaktion.
»Der fandtes ikke noget startsignal. Det eneste, de havde at forholde sig til, var enten egen intention om at starte bevægelsen eller konkurrentens reaktion. I praksis altså samme forudsætninger, som for de myteomspundne revolvermænd,« fortæller Andrew Welchman.
Video om forsøget fra ‘Biological Sciences Research Council’ (BBSRC) media:
Betydning for Parkinsons?
Ud over at gå filmlærredets revolverdueller efter i sømmene, mener forskerne også, at resultaterne kan blive nyttige med henblik på Parkinsons sygdom.
Med udgangspunkt i de nye fund, spekulerer de på, om der kan være gang i forskellige processer i hjernen ved henholdsvis selv at starte og ved at reagere på noget i omgivelserne.
Det er ifølge BBSRC kendt fra tidligere, at patienter med Parkinsons synes, det er mere vanskeligt selv at gå i gang med noget end at reagere på handlinger hos en anden person. For eksempel kan det være vanskeligere for dem at samle en bold op, som ligger på et bord, end at gribe bolden når en anden kaster den mod dem.
Dette kan betyde, at visse dele af hjernen, som er påvirket af Parkinsons, i højere grad er dem, som står for selvstartende handlinger. Dermed kan det også være muligt at finde nye veje i behandlingen, spekulerer forskerne.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
