Grøn er håbets farve, hvid symboliserer overgivelse eller uskyld, og sort forbindes med døden.
Farver har altid betydet meget for folk. Det gælder også for de mennesker, der levede i vikingetiden, hvor farverne blandt andet blev brugt til at udvise magt og rigdom.
Men hvordan så farverne ud i vikingetiden?
Nu har arkæologer og kemikere fra Nationalmuseet undersøgt farvebrugen i vikingetiden, og ved hjælp af kemiske analyser af farvepigmenter på forskellige fund og en samling af eksisterende viden på området, er det lykkedes dem at finde frem til, hvordan vikingernes farver så ud.
De farver er nu tilgængelige for alle i form af en farvepalette, da arkæologerne tænkte, at andre også kunne have interesse i at gøre brug af vikingefarverne. Du kan læse mere om projektet på Nationalmuseets hjemmeside.
\ Læs mere
Rekonstruktion af den største vikingebygning
Vikingetiden har formentlig været meget mere farverig, end man umiddelbart skulle tro, siger Line Bregnhøi, der har været med til at udarbejde den nye rapport.
»Når man tidligere har udgravet fund fra blandt andet vikingetiden, har man ikke gået så meget op i farverne, dels fordi man ikke havde teknikkerne til at undersøge farvepigmenterne, men også fordi man antog, at farverne så mere eller mindre sådan ud, som da de blev fundet,« siger Line Bregnhøi, der er konservator ved Nationalmuseet.
Med nutidens avancerede teknikker, er det nu lykkedes Line Bregnhøi og hendes kollega Lars Holten at lave en farvepalette, som skal bruges til rekonstruktionen af den største vikingebygning fundet i Danmark. Den kan du kan læse mere om her.
\ Kongehallen i Lejre
I 2009 udgravede arkæologer kongehallen i Lejre, som har været en af vikingetidens største bygninger.
Sagnlandet Lejre har igangsat en rekonstruktion af hallen i 1:1, som blandt andet er støttet med 65 millioner kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og 10 millioner fra Augustinus Fonden.
På baggrund af rapporten er det besluttet, at dele af kongehallens udsmykning og billedskærerarbejde skal males med den røde farve cinnober, fordi hallen tilhørte datidens elite, som blandt andet brugte de røde farver til at symbolisere magt.
Samtidig var den røde farve cinnober dyr at importere. Af samme grund var hele bygningen formentlig ikke malet.
Kilde: sagnlandet.dk
Den såkaldte 'kongehal', som bygningen bliver kaldt, bliver rekonstrueret i Sagnlandet Lejre, og skal males med samme type maling, som vikingernes overklasse brugte.
\ Læs mere
Skal læse rapporten med forbehold
Vidensgrundlaget for rapporten er dog sparsomt, påpeger arkæologerne bag rapporten. Det skyldes to årsager:
- Der findes generelt ikke mange fund fra vikingetiden. De fund, der er, har meget lidt eller ingen malingrester, hvilket muligvis skyldes, at de er gået tabt ved udgravninger, eller fordi det ikke er bevaret efter at have ligget i jorden i mange år.
- Derudover er det ikke sikkert, at forskerne bag rapporten har ramt den nøjagtige farve, som vikingerne brugte. Men analyserne er stadig det tætteste, vi kommer på at genskabe farverne med nuværende teknologi, vurderer de.
Det betyder, at man ikke skal se farvepaletten som et fuldkomment billede af virkeligheden for vikingerne.
Ifølge en anden arkæolog, der ikke har været med til at udarbejde rapporten, er Line Bregnhøi og Lars Holtens arbejde en af de mest grundige undersøgelser, vi har om vikingernes brug af maling.
»Det er en rigtig vigtig undersøgelse, fordi den fremlægger de kemiske analyser, der danner grundlag for de meget subjektive forestillinger, arkæologer har om vikingetidens farver,« siger Henriette Syrach Lyngstrøm, der er lektor i arkæolog ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.
»Når vi i sjældne tilfælde udgraver et stykke træ, der er bemalet, ligner farven slet ikke den oprindelige. Her kan kemikere og konservatorer gå ind og analysere, hvilke farvestoffer der er tale om og på den måde hjælpe os videre i tolkningerne,« siger hun.
Det ved vi om vikingernes farver
Selvom viden om vikingernes farvebrug er sparsom, er der nogle punkter, som arkæologerne føler sig mere sikre på end andre, for eksempel:
- Arkæologerne ved i dag, at vikingetidens farver overvejende har været brugt i maksimal farvestyrke. Når man brugte farve, skulle den kunne ses.
- De ved også, at vikingerne brugte farvepigmenter fra forskellige kilder, eksempelvis okker og trækul, som de blandede sammen med et bindemiddel, der skulle få farvepigmenterne til at klæbe fast til materialet.
- Bindemidlet bestod i vikingetiden for det meste af mælkeprodukter, æg og linolie, som er olien fra hørfrø.
Kongehallen i Sagnlandet Lejre skal males med linoliemaling, da det er det mest holdbare bindemiddel, som vikingerne brugte. Desuden skal hallen ikke være fuldt malet, fordi vikingerne formentlig ikke brugte den kostbare maling på en hel bygning.
\ Sådan har forskerne gjort
For at sammensætte farvepaletten har arkæologer og kemikere i projektet indsamlet og dannet overblik over eksisterende viden om vikingetidens brug af maleteknikker, pigmenter og bindemidler til maling.
De har undersøgt fund fra blandt andet en planke fra Hørning stavkirke (omkring år 1060-1070), fragmenter fra Nordhøjen i Jelling, som er en af de største gravhøje i Danmark (omkring år 960), en ryttergrav fra Grimstrup (900-tallet) og et vikingeskjold fra Trelleborg (900-tallet).
Kilde: Line Bregnhøi, konservator ved Nationalmuseet.
Farvepalettens symbolik
Det er ikke ligegyldigt, hvilken farve vikingerne brugte på deres huse. For eksempel var nogle farver meget sjældne, de var importeret langvejs fra og har derfor været yderst kostbare, siger Lars Holten, der er arkæolog og direktør for Sagnlandet Lejre. Han har også været med til at udarbejde rapporten.
»Farver har altid betydet meget for mennesker. Vi ved, at farvesymbolik er enormt vigtigt i alle kulturer. Rød, hvid og sort er nogle af de mest almindelige farver, hvis symbolik minder om hinanden i forskellige kulturer,« siger Lars Holten.
En af de kostbare farver er den rødlige 'cinnober' (nummer fem på farveskalaen), og den er derfor et godt bud på, hvad høvdinger eller fyrster i vikingetiden kan have brugt som en form for statussymbol. De har brugt dem til at udvise magt over for omverdenen, siger Lars Holten.
Rød symboliserer både styrke eller fare, formentlig fordi blod både kan forbindes med noget livgivende, men også når man er såret.
Antropologiske studier viser, at hvid ofte har noget med liv at gøre, fordi det i mange kulturer forbindes med mælk eller sæd, modsat sort som typisk forbindes med død, siger han.
Parvepaletten og farvernes værdi
Herunder kan du læse om de forskellige farver, hvor de kommer fra, og hvilken værdi de har.
Se flere detaljer om farverne og deres farvekoder på dette link til rapporten.
1. Blyhvid
Har antageligt været fremstillet og handlet på markeder i Europa og har sandsynligvis ikke været et af de dyreste pigmenter, da brugen af blyhvid kendes fra mange steder.
2. Gul
Denne kraftige gule farve, også kaldet auripigment, findes i flere farvevarianter alt efter, hvor ren den er. Farvens gule mineral forekommer blandt andet i Tyskland, Østrig, Tyrkiet og Georgien. Den har været tilgængelig på flere markeder i Europa i vikingetiden, men har sandsynligvis ikke været helt billig, fordi den skulle importeres.
3. Okker
Jordfarven okker er både fremstillet i Danmark og udlandet. Okker findes i mange gule varianter alt efter fundsted og kan derfor optræde i mange forskellige nuancer. Okkerfarven har muligvis været et af de billigste og letteste pigmenter selv at producere eller anskaffe.
4. Organgerød
Den orangerøde farve, blymønje, indeholder farvepigment fra det blyhvide farvepigment. Den har formentlig været produceret og handlet i Europa og har muligvis ikke hørt til de dyreste farver, da den var meget anvendt i den efterfølgende middelalder.
5. Klar rød
Cinnober har en klar, rød farve og består af finkrystallisk mineral. Minaralet forekommer flere steder i Central- og Sydeuropa, specielt i Spanien, og må være handlet derfra. Det har sandsynligvis været kostbart.
6. Jernoxyd-rød
Jernoxydrød findes i mange varianter fra gulrød til mere blårød og får sit farvepigment fra lerholdig jord. Forekomsten af de røde jernoxyder findes flere steder i Europa og har været handlet til billige penge.
7. Brun
Brændt umbra er en brunlig jordfarve og kan bruges rå eller brændt alt efter, hvilken nuance man ønsker. Denne jordfarve kommer, som de øvrige jordfarver, primært fra Central- og Sydeuropa og har sandsynligvis været billig.
8. Kobbergrøn
Den grønne farve kommer fra kobbermineralet malachit, og da arkæologer fandt den, var den malet på en brun bund, som gav den samme farve, som vist på farvepaletten. Produktion af kobbergrøn kan være foregået i Europa og har sandsynligvis været et relativt dyrt pigment, da vikingerne har måttet importere det.
9. Blå
Den blå farve, vivianit, er et mineralsk jern og kan fremstå som en blåsort farve. Vivianit findes som mineral mange steder i Europa, men om det har været dyrt vides ikke.
10. Vivianit + blyhvid
Denne farve er en kombination af vivianit og hvidt, hvilket har gjort den blågrå. Arkæologerne kan ikke se, hvordan kuløren nøjagtigt har været og kan derfor afvige en del fra billedet ovenfor.
11 og 12. Trækulsort + blyhvid
Farverne består af knust trækul, som udgør en dyb, sort farve, men farven har ofte været blandet med blyhvid, og derfor findes der mange nuancer af pigmentet. Trækulsort har været særdeles let at producere og har derfor været det billigste pigment af dem alle.
