Krisen falder ikke kun tilbage på bankerne
Bankerne har fået voldsom kritik for deres rolle i finanskrisen. Men hvad med virksomhederne? Dansk forsker er ikke i tvivl: Virksomhedernes opførsel medvirkede også til krisen. Og noget af det falder tilbage på de systemer og mekanismer, som styrer og kontrollerer virksomhedernes ledelser. (Bringes i samarbejde med CBS - Copenhagen Business School)

Ifølge CBS-professor var bankerne ikke de eneste syndere i finanskrisen. (Foto: ilbusca)

Ifølge CBS-professor var bankerne ikke de eneste syndere i finanskrisen. (Foto: ilbusca)

Finanskrisen bliver ved med at sætte sine spor.

Selvom den efterhånden er kommet lidt på afstand, er dens omfang og konsekvenser stadig vidtrækkende.

Men tågen er lettet lidt, og det gør det efterhånden muligt at få perspektiv på krisen.

Og så kan man måske finde frem til en mere nuanceret beskrivelse af, hvad der forårsagede den verdensomspændende finanskrise.

Endimensionel historie

Den øgede sigtbarhed gør det især muligt at føje nuancer til det sort/hvide billede, som er tegnet i især medierne og den brede offentlighed, siden krisen for alvor slog igennem: Billedet af banksektoren som finanskrisens helt store skurk.

Der hersker ingen tvivl om bankernes centrale rolle i finanskrisen. De udfyldte ikke deres rolle godt nok før finanskrisen, og i nogle tilfælde spillede de hasard med markedet ved at låne alt for mange penge ud. Så banksektorens udtalte behov for selvransagelse er en historie, der er blevet fortalt mange gange indenfor de seneste par år.

Men den endimensionelle udpegning af bankerne som finansskurk nummer ét har fjernet fokus fra, at andre dele af samfundet også har været medvirkende til, at vi fra den ene dag til den anden pludselig mister 10 procent af produktionen samtidig med, at den samlede aktieværdi reduceres med 50 procent.

Lille spejl på væggen der – hvem er skurken her?

Og faktisk er det jo ligetil: For at bankerne kunne låne de mange penge ud, måtte der nødvendigvis være nogen til at tage lånene. Og det var der: Virksomheder og ejendomsselskaber var ivrige aftagere af de lån, som i sidste ende førte til, at bankerne stod med et – eller i visse tilfælde begge – ben i afgrunden.

Mange har givet en gambler-mentalitet på Wall Street, den amerikanske børs, skylden for finanskrisen. (Foto: Nikada)

For virksomhedernes vedkommende var det den ivrige søgen efter at overgå sidste års rekordvækst, som gjorde dem villige til at optage de mange lån. Så virksomhederne spænder år for år buen endnu hårdere – og for nogle virksomheder sker det uundgåelige: Buen knækker!

Skurkerollen og offerrollen

Men gør det virksomhederne til ofre eller medskyldige i den finanstragedie, som ramte Danmark med stor kraft? Professor Steen Thomsen , leder af Center for Corporate Governance på CBS, er ikke i tvivl.

Han mener, at virksomhederne også har behov for at kigge sig selv i spejlet. Selvom bankernes rolle i tragedien er velkendt, var der ingen, der tvang virksomhedernes arme om på ryggen for at overtale dem til at tage de (for) risikable lån.

Alligevel endte det med, at bankerne fik skurkerollen, mens virksomhederne blev tildelt offerrollen. Ifølge Steen Thomsen skyldes det, at det var bankerne, der endte med at få førstehjælp af det offentlige.

Dårligt image

»Den rollefordeling hænger sammen med de skattefinansierede bankpakker, som blev sat i verden for at holde bankerne oven vande,« forklarer Steen Thomsen, og uddyber:

»Havde man gået ind og hjulpet industrien for offentlige skattekroner, som man gjorde det i USA, hvor man blandt andet gik ind og hjalp General Motors, var billedet nok et andet. Man leder efter skurkeroller i forbindelse med sådan en krise.«

Udover de offentligt finansierede bankpakker er bankernes dårlige performance udslagsgivende for deres dårlige image i befolkningen. Det er faktorer som disse, der resulterer i den bad standing, som bankerne nyder dårligt af for tiden.

Corporate Governance virker - men skal justeres

Men hvad gik egentlig galt for virksomhederne? Hvorfor var der ikke nogen, der råbte højt og standsede karrusellen inden den løb løbsk? Ifølge Steen Thomsen falder noget af det tilbage på Corporate Governance – et område, som han har forsket i igennem de sidste 16 år.

Havde man gået ind og hjulpet industrien for offentlige skattekroner, som man gjorde det i USA, hvor man blandt andet gik ind og hjalp General Motors, var billedet nok et andet. Man leder efter skurkeroller i forbindelse med sådan en krise.

Steen Thomsen, professor

Kort fortalt handler Corporate Governance om, hvordan man styrer og påvirker en virksomheds ledelse, så den lever op til de mål, der er sat for virksomheden. Det gør man ved for eksempel at have en bestyrelse, aflønningssystemer eller rapporteringssystemer, der hver for sig og kombineret sørger for, at ledelsen er på rette spor i forhold til de mål, som er sat for virksomheden.

»Der er behov for at kigge Corporate Governance efter i sømmene. Men finanskrisen er også et eksempel på, at Corporate Governance virker. Noget af det, der gik galt i forbindelse med finanskrisen, var en massiv overeksponering af ejendomme, og lige præcis det område var ikke reguleret med Corporate Governance. Havde området været reguleret, var det måske ikke gået så galt,« fortæller Steen Thomsen.

You name it – we regulate it

Og noget kommer til at ske. Steen Thomsen mener, at vi nu kommer til at se en regulær flodbølge af nye reguleringer. For at undgå at hele historien gentager sig, vil man fra myndighedernes side sætte ind med styringsredskaber en masse, så sektorerne fremover holdes i langt kortere snor.

Men Steen Thomsen maner til besindighed. Han er fuldt ud klar over behovet for at gøre noget. Men samtidig appellerer han til, at man fra myndighedernes side ikke regulerer i blinde: »Vi kommer til at se langt flere reguleringer.«

»Som forsker er det min mission at finde ud af, hvad der er det rigtige, og hvad der er det forkerte, og kanalisere de budskaber tilbage til systemet. Faren er jo, at man bare regulerer over en kam. Det er vigtigt at huske på, at regulering ikke finder sted uden omkostninger.«

»Økonomisk vækst er afhængigt af et smidigt finanssystem, og en voldsom forøgelse af reguleringerne begrænser det finansielle spillerum. Og det hæmmer væksten i samfundet,« forklarer Steen Thomsen.

Han fortsætter med en stille, men indtrængende appel til myndighederne: »Hvad angår reguleringsinitiativerne og måden, de introduceres på, er det hensigtsmæssigt, hvis myndighederne i højere grad lyttede til forskningen på området.«

»De bruger simpelthen ikke forskningen nok. Det er vigtigt, at vi som samfund hele tiden sikrer, at det, vi gør, er til gavn for samfundet. Og det kræver, at der bliver lyttet til forskerne,« slutter Steen Thomsen.

OM FORSKEREN

Steen Thomsen blev cand.polit. i 1987, men egentlig startede hans karriere i 1984, hvor han blev ansat på Institut for Fremtidsforskning. Han akademiske karriere begyndte på CBS i 1987, hvor han fik tildelt et ph.d.-stipendiat på Institut for Afsætningsøkonomi.

Steen Thomsen var herefter på Institut for International Økonomi i en årrække – først som adjunkt, senere som lektor. Han søgte derefter til Århus og blev professor på Institut for Udenrigshandel på Handelshøjskolen i Århus i 1998.

I 2000 vendte han tilbage til CBS og blev leder og medstifter af Center for Corporate Governance. Han er en af de nationalt og internationalt mest anerkendte forskere inden for området Corporate Governance, og modtog i november sidste år DEAs Erhvervsforskerpris på 250.000 kr.

Valget blev begrundet med ordene:

»Steen Thomsens forskning udmærker sig ved et meget tæt samspil med erhvervslivet. Der er ganske enkelt tale om en meget moden forskning, som er direkte anvendelig i erhvervslivet, og som bestemt har betydet en forskel for rigtig mange danske virksomheder.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: