Hvis du som soldat i udlandet vil torturere en fjende, skal du slæbe ham uden for din lejr. Så er det er nemlig ikke sikkert, at du kan blive straffet for tortur.
Det er blot ét pudsigt eksempel på, at det internationale samfund på mange måder stadig træder i børnesko, når det handler om at passe på menneskerettigheder under en krig.
»Mit bud er, at man er forpligtet af menneskerettighederne, hvis man har tilbageholdt personer i udlandet. Men det er uklart, fordi vi ikke har nogen afgørelser på det endnu,« siger Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.
Gråzoner i terrorkampen
Mange situationer er ganske enkelt ikke blevet gennemtænkt, siden kampen mod terror ændrede sig dramatisk og blev international efter 11. september 2001, hvor fundamentalistiske muslimer angreb mål i USA.
Peter Vedel Kessing afleverede i starten af april (Denne artikel blev første gang publiceret i 2008, red.) sin ph.d.-afhandling på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor han forsøger at kaste lys over nogle af alle gråzonerne:
Skal stater overholde menneskerettighederne, når de arbejder i andre lande? Skal danske soldater for eksempel tage hensyn til menneskerettigheder, når de arbejder i Afghanistan? Kan man bekæmpe terror efter de brede rammer i Geneve-konventionen, eller skal man mere se på terror som en forbrydelse, der skal efterforskes efter straffeloven af politiet? Kan PET bruge oplysninger, som er fremkommet ved tortur i andre lande? Kan man sende terrormistænkte ud af landet, hvis der er risiko for, at de bliver udsat for tortur dér?
Peter Vedel Kessing diskuterer pointerne, men har ikke noget kategorisk svar på nogen af spørgsmålene. Den vigtigste konklusion er, at det altid kommer an på den enkelte sag.
Terrorkrig giver ingen mening
Tre års nærstudier af blandt andet menneskerettighedskonventioner har til gengæld overbevist Peter Vedel Kessing om, at USA har sat sig ud over alle gældende regler ved at kalde blandt andet invasionerne af Irak og Afghanistan for 'Krig mod terror'.
»Det giver ikke mening rent folkeretligt at tale om krig mod terror. Det har ingen konsekvens. I konventionerne taler man enten om et væbnet angreb fra en stat, eller også er man i væbnet konflikt,« konstaterer han.
En kamp uden regler skaber flere fjender
Når man kæmper et slag inden for konventionerne, er der præcise beskrivelser af, hvordan man overholder menneskerettighederne. Man må for eksempel ikke bruge tortur. De regler eksisterer ikke på samme måde i krigen mod terrorisme, hvor USA har givet så meget frihed til at slå ned på mulige terrorister, at menneskerettighederne nogle gange bliver mast.
Ifølge Peter Vedel Kessing er det en vigtig årsag til, at USA og store dele af den vestlige verden ikke har fået stoppet terroren eller gjort truslen mindre i de syv år, »krigen« har raset.
»Vi kan kun besejre terrorisme, hvis vi har menneskerettighederne med. Ellers skaber man for det første et samfund med en utilfredshed, der ligger og ulmer og skaber grobund for, at der kan komme ny terror,« vurderer Peter Vedel Kessing.
»For det andet vender det sig mod én selv, hvis man ikke overholder menneskerettighederne. Sagen om mishandling af fanger i Abu Ghraib-fængslet i Irak blev vendt mod USA selv og gjorde, at man kunne rekruttere nye terrorister,« mener han.
Danske soldater kan straffes for tortur
Peter Vedel Kessing har både analyseret konventionerne for menneskerettigheder og gransket internationale domme på området. Hans konklusion er, at menneskerettigheder som udgangspunkt også skal overholdes uden for landenes egne grænser.
Det betyder, at danske soldater vil kunne straffes ved en normal domstol, hvis de torturerer en fange i en lejr i Afghanistan.
»Der kører allerede rigtigt mange sager i Storbritannien, Holland og Tyskland om netop det her. Man prøver i det hele taget at få domstolenes ord for, om soldaterne arbejder under Geneve-konventionen, som giver mulighed for at skyde en fjende på stedet, eller under menneskerettighedskonventionerne, hvor fjenden skal stilles for en dommer,« fortæller Peter Vedel Kessing.
Endnu har ingen fanger lagt sag an mod danske soldater.
Peter Vedel Kessing afleverede sin afhandling i starten af april. Hvis den bliver godkendt - og der kan gå et par måneder - skal Peter Vedel Kessing forsvare den til juni.
\ Ph.d.-afhandlingen
Ph.d.-afhandlingen 'Terrorbekæmpelse og menneskeret - med særligt fokus på retten til ikke at blive udsat for tortur og frihedsberøvelse' er 390 sider lang. Den er delt op i tre:
1) Peter Vedel Kessing kigger i første del overordnet på, hvordan man definerer terrorisme, og om terrorisme skal bekæmpes inden for de brede rammer af Geneve-konventionen eller inden for det normale strafferetssystem med større fokus på basale menneskerettigheder.
2) I anden del kigger han nærmere på balancen mellem at bekæmpe terrorisme og samtidig overholde menneskerettighederne. Hvad giver det af problemer, hvad sker der typisk med menneskerettigheder under en krig, og er stater forpligtede til at overholde menneskerettighederne, når de handler uden for egne grænser?
3) I sidste del slår Peter Vedel Kessing ned på to konkrete rettigheder: retten til at undgå tortur og til at bevare sin frihed. Han sætter dem i forhold til den overordnede analyse af menneskerettigheder og terrorisme og diskuterer blandt andet, om Politiets Efterretningstjeneste må bruge oplysninger, som er kommet frem ved tortur på mennesker i andre lande.
