Kreative mennesker snyder mere

Vi lever i en verden præget af innovation og konkurrence.

I kapløbet om at udvikle den meste trendy dippedut eller den mest indbringende måde at læse markedet eller landets love er kreativitet en vigtig drivkraft. Samtidig med at innovationen er øget, har vi også set en finansboble sprænge i USA med en derpå følgende økonomisk krise, som har ramt hele verden. I den akademiske verden har vi set flere store svindelskandaler i de seneste år.

Forholdet mellem kreativitet og uærlighed er ikke tidligere blevet undersøgt.

Nu viser et nyt studie gennem en række eksperimenter, at forsøgspersoner, som scorede højt på kreativitet, også var mere tilbøjelige til at snyde og være uærlige.

Kreative personligheder og tænkemåder forbindes til en større evne til at legitimere handlinger, hvilket igen fører til uetisk opførsel.

Det mener de amerikanske forskere lektor Francesca Gino fra Harvard University og professor Dan Ariely fra Duke University, som står bag undersøgelsen.

Kan have spillet en rolle i finanskrisen

Det er vigtigt for både uddannelse, handel og politik, med en bedre forståelse af forholdet mellem kreativitet og uærlighed, mener de.

»Vi bliver ofte overraskede over, at succesfulde og dygtige beslutningstagere inden for disse områder har overskredet etiske grænser.«

»Vores resultater indikerer, at mennesker, som er kreative eller arbejder i et kreativt miljø, løber den største risiko, når de står over for etiske dilemmaer,« skriver de to forskere.

Psykolog og professor Geir Kaufmann fra Handelshøyskolen BI i Bergen og University of California i USA mener, at der er tale om vigtig forskning.

»Der er mere og mere fokus på kreativitet i forretningsverdenen. Det øger også risikoen for, at man udfordrer grænserne for meget i visse gråzoner. Det kan føre til, at man begår alvorlige lovbrud,« siger han.

»Det er ikke utænkeligt, at lignende mekanismer har spillet en rolle i forbindelse med finanskrisen,« siger Geir Kaufmann.

Francesca Gino og Dan Ariely mener, at der er brug for mere viden om både de positive og negative konsekvenser ved kreativ tænkning, før vi udbreder ideen om, at samfundet partout skal bugne af kreativitet.

Kreativitet fører ikke altid til noget godt

Der er forsket en hel del i kreativitet, men det har hidtil primært handlet om, hvordan kreativ tænkning opstår, og hvordan den kan fremmes.

Denne tilgang har været baseret på, at kreativitet styrker evnen til problemløsning, samt åbner døre til nye løsninger og muligheder og derfor bør stimuleres og udvikles.

»Vores artikel udfordrer det udbredte synspunkt, at kreativitet altid fører til noget godt. Vi demonstrerer, at kreativitet også kan medføre negative effekter,« skriver Gino og Ariely.

De har brugt en række anerkendte psykologiske måleredskaber for at vurdere forsøgspersonernes kreativitet og intelligens.

Derefter har de testet forbindelsen mellem kreativitet, intelligens og uærlighed i fem forskellige eksperimenter, som hver involverede 100-160 forsøgspersoner.

Kreative mere tilbøjelige til at snyde

Disse forsøgspersoner fik opgaver, hvor det økonomisk ville kunne betale sig for dem at snyde.

I et af eksperimenterne deltog de i en quiz, som testede deres almene viden. De fik uddelt ark med flere svarmuligheder og skulle sætte en ring omkring det rigtige svar.

Herefter blev de bedt om at overføre deres svar til et andet skema. Forsøgslederen fortalte dem, at hun havde fotokopieret det forkerte ark, og at de rigtige svar var let markerede.

Forsøgspersonerne fik også at vide, at de ville få flere penge for rigtige svar, og de troede også, at de kunne snyde uden at blive opdaget, når de overførte deres svar. Det oprindelige svarark skulle nemlig smides ud, fik de at vide.

Forsøgspersonerne var ikke klar over, at alle ark havde unikke identifikationsmærker.

Resultaterne viste, at de kreative deltagere var mere tilbøjelige til at snyde. En lignende forbindelse kunne ikke konstateres mellem intelligens og snyd.

I et andet forsøg blev forsøgspersonerne vist firkanter, der var delt af en diagonal linje med prikker på hver side. De blev bedt om at fortælle, om der var flere prikker på højre eller venstre side af linjen.

I halvdelen af de 200 firkanter, var det praktisk talt umuligt at afgøre, hvor der var flest prikker.

Samtidig fik forsøgspersonerne besked om, at hver gang de valgte venstre side, fik de 10 gange så mange penge, som når de valgte højre.

Forskellen var 5 amerikanske cent over for 0,5 cent.

De deltagere, der havde scoret højt på kreativitet, havde større sandsynlighed for at give det svar, der bedst kunne betale sig.

Effekten gjaldt ikke kun for kreative personligheder, men også når forskerne triggede kreativ tænkning hos forsøgspersonerne på forhånd, uden at de var klar over det.

Traditionel økonomisk teori udfordret af adfærdsøkonomer

Geir Kaufmann forklarer, at Gino og Arielys forskning hører til et område, der kaldes adfærdsøkonomi.

Det er et nyt felt, som er vokset frem i de sidste 30 år, og som har haft mest gennemslagskraft i det seneste årti. I 2002 gik Nobelprisen i økonomi til den israelsk-amerikanske psykolog Daniel Kahneman.

»Adfærdsøkonomien har et psykologisk perspektiv på økonomi. Økonomer tager gerne udgangspunkt i begrebet rationalitet og arbejder ud fra den antagelse, at mennesker er rationelle – at de handler ud fra egeninteresse på en relativt kynisk måde,« forklarer Kaufmann.

Denne antagelse er dog blevet stærkt udfordret af adfærdsøkonomien.

»Folk er ikke rationelle på den måde, man går ud fra i økonomisk teori. Det betyder ikke, at de er irrationelle i patologisk forstand. De sørger for tilfredsstillelse af egne behov ved at tænke på mange andre måder end det, økonomerne forestiller sig,« siger Kaufmann.

»Det har store konsekvenser for forståelsen af økonomisk og etisk adfærd,« siger han.

Kreativitetens to komponenter

På fagsprog kaldes det for afgrænset rationalitet. Begrebet refererer til, at folk tager smutveje og favoriserer sig selv i stedet for at tænke objektivt.

»De lader sig påvirke at mange elementer i den overordnede problemstilling, som ifølge traditionel teori ikke skulle betyde særlig meget,« siger Kaufmann.

Disse mekanismer begrænser også folks evne til at ræsonnere objektivt i en etisk problemstilling.

»På den ene side har de selv noget at vinde, og på den anden side ligger hensynet til at opretholde selvbilledet af en ærlig person.«

»De fleste mennesker forsøger at opnå en balance. Det er meget få, som er helt objektive, og få som er helt ligeglade,« siger Geir Kaufmann.

»Men når der foreligger en mulighed for at tolke situationen således, at det giver en selv en fordel, så vil man gerne gøre det. Her er der mulighed for forskellige grader af fortolkning, og de kreative ser flere muligheder her,« forklarer han.

Forskningen i kreativitetens bestanddele har indtil videre identificeret to vigtige underliggende komponenter.

Den første kaldes divergent tænkning og involverer en evne til at udvikle originale ideer, til at forestille sig flere løsninger på et problem og til at tænke bredere end normen.

Den anden kaldes kognitiv fleksibilitet og beskriver evnen til at strukturere viden på flere forskellige måder, afhængigt af hvad situationen kræver.

Tvivlsomt fradrag virker naturligt

Når disse to opererer sammen, kan de hjælpe mennesker til at finde kreative løsninger på besværlige problemer, som kan tolkes ud fra mange forskellige synspunkter – for eksempel etiske dilemmaer.

Kaufmann bruger selvangivelsen som et eksempel. Mens der er nogle ting, du helt sikkert kan trække fra i skat – renter på et lån for eksempel – er der andre ting, der ikke er lige så åbenbart fradragsberettigede, som for eksempel ferien på Gran Canaria.

»Mellem disse punkter er der en gråzone. Når man sidder med det selv uden at få vejledning, forventer vi, at man vil tolke det på den personligt mest indbringende måde,« siger han.

Kreative mennesker tænker altså på en måde, som gør, at de nemmere kan forsvare at skrive et bestemt fradrag på selvangivelsen.

Ren selvfavorisering eller umoralsk adfærd?

Kaufmann er lidt skeptisk over for de amerikanske forskeres brug af ordet uærlighed. Han mener, at denne type selvfavoriserende tolkninger er noget andet end umoralsk adfærd.

»I forhold til selvangivelsen er der en objektiv standard i lovgivningen. Men det er ikke alle, der ved, hvad der er rigtigt og forkert. Det er en gråzone, hvor man fortolke situationer på mere end en måde,« siger han.

»Dette grænseområde kan være meget stort. Meget større end økonomer og jurister forestiller sig,« siger Kaufmann.

Det får konsekvenser for, hvordan man forholder sig strafferetligt til personer, som har begået lovbrud.

»Det skal være en formildende omstændighed, hvis der er en gråzone, som gjorde muligt at fortolke situationen på den måde. Straffeansvar er ofte mere forbundet med intentionen om at begå lovbrud end konsekvensen af det,« siger han.

Omkostningerne kan blive store

Når kreative mennesker går længere end andre i disse gråzoner og trækker middagen med en ven, der kender en forretningsforbindelse, fra i selvangivelsen, vil personen berolige sig selv med, at det er udgifter til udviklingen af forretningen.

Kaufmann spekulerer på, hvordan forsøgspersonerne i de fem amerikanske eksperimenter oplevede sig selv. Han tror, at de kreative og mindre kreative ville vurdere sig selv på samme måde.

»Hvad ville folk have svaret, hvis forskerne efterfølgende havde spurgt dem: Har du optrådt etisk korret her? Den problemstilling, mener jeg, er interessant,« siger han.

»Det er disse mekanismer, som kan have gjort sig gældende i forbindelse med finanskrisen ved Wall Street. Kreative fortolkninger af regler, selvretfærdighed og en opfattelse af, at man ikke har gjort noget galt. Det fik enorme konsekvenser,« siger Kaufmann.

Omkostningerne ved denne type kreativ selvfavorisering kan altså blive store, også for de enkelte mennesker.

»Set udefra, altså fra lovens perspektiv, kan det godt være, at der helt åbenlyst er tale om ulovligheder. Så kan man ikke komme og sige, at 'jeg er så kreativ, at det var lovligt alligevel'. Det er dog stadig noget andet end dårlig moral,« siger han.

Vores resultater indikerer, at mennesker, som er kreative eller arbejder i et kreativt miljø, løber den største risiko, når de står over for etiske dilemmaer.

Francesca Gino fra Harvard University og professor Dan Ariely fra Duke University

»Når vi siger umoral, taler vi om intentionen om at begå ulovligheder, og det at udføre en handling, vel vidende at man vil blive straffet, hvis man bliver opdaget,« siger han.

Lad djævelens advokat tale

Gino og Ariely mener omvendt, at kreativitet kan bidrage til at udvikle originale måder at omgå moralske regler på.

Med andre ord: kreativiteten øger den moralske fleksibilitet, altså menneskers evne til at legitimere egne umoralske handlinger, ved at generere forklaringer på, hvorfor de kan vurderes som etisk acceptable.

De to amerikanske forskere foreslår, at fremtidig forskning undersøger, hvordan mennesker og organisationer kan fremavle kreativitet og samtidig undgå utilsigtede uetiske løsninger.

Kan kreativitetens mørke side for eksempel bekæmpes med tydelige etiske standarder, normer og moralske forbilleder?

Ifølge Kaufmann kan det godt betale sig at have en djævelens advokat i situationer, hvor man skal træffe vigtige afgørelser, hvad enten der er tale om store pengebeløb eller etiske dilemmaer.

»Økonomer og jurister har ofte urealistiske forestillinger om, hvad de selv kan, når det gælder rationel analyse. Man kan være godt tjent med at have folk, der aktivt forsøger at finde modsatrettede synspunkter,« siger han.

Kaufmann tror dog ikke helt så meget på effekten af en skærpelse af reglerne.

»Der har jo været meget snak om at stramme reglerne for finanstransaktioner i USA. Men folk er utroligt gode til at finde kreative måder at fortolke reglerne på,« siger han.

Satsning kan være økonomisk risikabel

Geir Kaufmann er ikke så bekymret for, at virksomheder vil blive mere uetiske af at fokusere på kreativitet. På den anden side mener han, at gevinsten ved kreativitet kan begrænses af en højere økonomisk risiko.

»Jeg mener, at virksomhedsledere bør vide mere om dette, for de ved meget lidt i dag.«

»Man kan få et ganske stort udbytte af at forsøge at korrigere disse forskydninger og fordrejninger med enkle procedurer, for eksempel ved at have en djævelens advokat.«

»Tænk på den risiko, der er forbundet med det at udvikle et nyt lægemiddel. Det koster mange penge og tager mange år. Hvis kreative mennesker går over stregen, kan det blive virkelig dyrt,« siger han.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm