Det er langt fra kun kvinder, der er underrepræsenteret i kommunalbestyrelserne. Også de yngste, de ældste, folk med kort uddannelse og ansatte i det private erhvervsliv har enten svært ved at komme ind eller lader være med at stille op til kommunalvalg.
Det afslører en analyse, som Syddansk Universitet har lavet for Indenrigsministeriet.
»Det giver et billede af skævheder, som man kan diskutere i lang tid,« siger Ulrik Kjær, der har lavet analysen som professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Professoren pointerer samtidig, at diskussionen indtil videre må bygge på personlige holdninger mere end decideret viden.
»Vi må konstatere, at vi rent forskningsmæssigt ikke ved noget som helst om, hvilken betydning det har, at kommunalbestyrelserne er sat sammen på den måde. Så det kan være både godt og skidt,« lyder det fra Ulrik Kjær.
De mest præcise tal
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Det har længe været kendt, at politikerne i kommunalbestyrelserne gennemsnitligt set er anderledes end befolkningen gennemsnitligt set, men analysen er den første, som sætter præcise tal på forskellen.
Analysen viser skævvridningen inden for en række kategorier:
Tallene tegner et billede af det typiske medlem af de kommunale byråd i dag som en veluddannet, midaldrende mand, der er ansat i det offentlige. Og det stemmer egentlig meget godt overens med forventningen, fortæller Ulrik Kjær.
»Dele af kommunalpolitikken er for eksempel rettet mod folk med villaer, som søger byggetilladelser, og det er der ikke særligt mange unge og ældre, der gør. Andre dele handler om skoler og skoleplaceringer, og derfor er kommunalpolitik også interessant for forældre,« pointerer professoren og fortsætter:
»Det er også i den gruppe af midaldrende mennesker, man finder bekymringer om de gamle, og man begynder at overveje, hvordan man selv gerne vil have, at ældreplejen skal se ud, når man bliver gammel. Fra man bliver 18 år og de næste 10 år frem, er det ikke lige det, der står øverst på dagsordenen.«
Sådan er det nok bare
Analysen afslører, at blandt andet studerende, pensionister, folk på overførselsindkomster og andre uden for erhverv samlet set er grelt underrepræsenteret.
Man kan så diskutere, om det ideelt set burde være anderledes, eller om man bare skal se sammensætningen af byrådene som er et udtryk for, at vælgerne bruger deres demokratiske ret til at vælge de stærkeste kandidater uden at skele til sociale eller demografiske skævheder.
Ulrik Kjær gør opmærksom på, at man også bare kan acceptere, at verden hænger sådan sammen.
»Det er én af de historier, hvor jeg siger, at sådan er det nok bare. Ja, der er overvægt af folk, der har gået længere tid i skole og arbejder i det offentlige, blandt andet fordi mange skolelærere er med i kommunalpolitik. Det er måske ikke så underligt. Går man til udenlandske parlamenter, finder man også tit den sammenhæng,« siger Ulrik Kjær.
Erfaringen viser, at folk som overvejer at stille op til lokalpolitik blandt andet lader deres beslutning afhænge af, om de har et fast job med stor fleksibilitet, og om de stadig kan få sammenhængende fritid, hvis de kaster sig over hobby-tjansen som lokalpolitiker.
Det samme som før reform
Ulrik Kjær hæfter sig i stedet ved, at en del politikere og debattører regnede med, at kommunalreformen i 2005 ville være med til at udligne forskellene i byrådene. Det har den nærmest ikke gjort, når man sammenligner tallene fra valget i 2005 med tallene fra forrige kommunalvalg i 2001.
»Det er faktisk ikke noget at snakke om. Der var en frygt for, at politikere uden erfaring og uden uddannelse ville får det svært med kommunalreformen, fordi vælgerne ville have erfarne politikere til de færre pladser. Det var der en lillebitte tendens til i 2005, og den frygter man lidt kan blive udbygget i år,« fortæller Ulrik Kjær og understreger igen, at ændringen er meget lille.
»Faktisk kan man sige, at hvis strukturreformen har gjort noget, så har den medvirket til, at der ikke er sket noget. I de 32 kommuner, der ikke blev lagt sammen med andre, steg andelen af kvinder med 1 procentpoint. I de sammenlagte faldt andelen med 1 procentpoint. Det kunne tyde på, at andelen af kvinder var steget, hvis man ikke havde lagt kommunerne sammen,« bemærker Ulrik Kjær.
Professoren gætter på, at antallet af valgte kvinder gik ned, fordi spørgsmålet om ligestilling blev begravet i diskussioner om både det konkrete indhold af reformen og om det mere håndgribelige som hvor rådhuset skulle ligge i de nye storkommuner.
Analysen er lavet for Indenrigsministeriet i forbindelse med en større rapport om sammensætningen af byrådene, lokalpolitikernes arbejdsvilkår og hvordan kommunalreformen har påvirket deres arbejde.
