Klimachok: Sådan flyttede stormen Bodil danske vælgere

Den 5. december 2013 ramte stormen Bodil og efterlod sig et kaos. Områder lå under vand, flere blev kvæstet, og én person døde som følge af den orkanlignende storm.

I de områder, der blev særligt berørte af stormen, steg opbakningen efterfølgende til de klimavenlige partier.

Det viser et nyt dansk studie, der er udgivet i tidsskriftet Political Behaviour.

Stemmeafgivningen på de klimavenlige partier steg med 2-3 procentpoint fra folketingsvalget i 2011 til valget i 2015.

Det er gennem det at stemme, at den almindelige borger kan hjælpe klimaet. Individuelle adfærdsændringer kan være gode og meningsfulde, men det er de store, kollektive forandringer, der gør forskellen, ifølge forskeren bag det nye studie, Søren Damsbo-Svendsen.

»Man kan argumentere for, at klimaforandringer er ret vigtige – og det er afgørende, at der handles proaktivt. Derfor er det positivt, at oplevelser som stormen Bodil, kan få folk til at ‘vågne op’,« siger Søren Damsbo-Svendsen til Videnskab.dk.

»Ikke i den forstand at vi nødvendigvis tænker noget bestemt eller når til bestemte konklusioner. Bare at vi tager stilling og får mulighed for at handle,« tilføjer han.

Studiets metode og resultat

Søren Damsbo-Svendsen har undersøgt, hvordan valgdistrikter, der har været udsat for oversvømmelser i forbindelse med stormen Bodil, har stemt før og efter hændelsen.

De berørte områder var blandt andet Roskilde Fjord-området og Norddjurs.

Han kom frem til, at der var sket en stigning på to-tre procentpoint i de områder.

Han har sammenlignet med andre valgdistrikter, der minder om, men som ikke har været berørt af klimahændelsen, for at »overbevise sig selv og andre om, at den her stigning skyldes stormfloden,« siger han.

I studiet har Søren Damsbo-Svendsen defineret de klimavenlige partier ud fra, hvad vælgernes opfattelser er af partiet. Det er altså ikke baseret på partiernes partiprogram, eller hvad de rent faktisk har gjort eller fået igennem politisk på klimaområdet.

I studiet er de klimavenlige partier:

• Radikale Venstre
• Socialdemokratiet
• Socialistisk Folkeparti (SF)
• Enhedslisten
• Alternativet

Et klimachok

»Det er vigtig forskning, og det er vælgerundersøgelser som denne, der skal med i værktøjskassen, når vi skal se på demokratiske klimaløsninger,« siger Fabian Holt.

Han er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i politisk kommunikation i klimakrisen. Han har ikke selv været involveret i studiet.

Han mener, at studiet kredser om et vigtigt spørgsmål: Hvad skal der til for at skabe politiske forandringer, når det kommer til klima?

Der er forskellige opfattelser i videnskaben af, hvad der motiverer folk til at stemme klimarelateret, forklarer Fabian Holt.

Nogle mener, at det her klimachok, som stormen Bodil er et eksempel på, kan påvirke ens verden og dermed ens stemmeadfærd, forklarer han videre.

»En anden forklaring lyder på, at det ikke er selve hændelsen, men måden hændelsen bliver politiseret på, der ændrer stemmeadfærd,« siger Fabian Holt.

Det er altså måden politikere og medier omtaler og handler på i forhold til hændelsen, der kan have betydning for, hvordan folk stemmer.

For bæredytighedssykolog Simon Elsborg Nygaard er det ikke overraskende, at studiet er kommet frem til, at en hændelse som Bodil påvirker folks stemmeadfærd.

Når klima bliver mere konkret og nært – både i tid og rum – så bliver man mere villig til at ændre sin politiske stemme, forklarer han.

»Vi har en tendens til at tænke, at klimaforandringer er fjernt i tid og noget, der sker på den anden side af kloden, men når vi kan se det i vores egen kælder og lugte og mærke det, bliver det konkret,« siger Simon Elsborg Nygaard, der er selvstændig bæredygtighedspsykolog og ekstern lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Jo tættere på klimaforandringer kommer, jo mere påvirker det ens stemmeadfærd, mener han.

Politisk kommunikation er vigtig

Det er svært at sige, om studiets resultater udelukkende skyldes selve hændelsen eller den politiske fortælling om hændelsen, forklarer Fabian Holt.

»Man kan ikke være sikker på, at det er selve hændelsen, før man har undersøgt, hvordan beslutningsprocessen har været,« siger han.

Til det svarer studiets forfatter Søren Damsbo-Svendsen:

»Jeg er helt enig i, at man ikke kan adskille vejrhændelsen fra den politiske fortælling. De former hinanden. Men det er hændelsen, der starter fortællingen, og det er den samlede effekt af hændelsen, inklusive effekten af den politiske fortælling om vejrhændelsen, som jeg undersøger.«

Fabian Holt påpeger, at der er flere steder i verden, som har været ude for voldsomme naturkatastrofer som skovbrande og oversvømmelser, men hvor de berørte borgere altså ikke stemmer mere venstreorienteret – eller mere klimavenligt af den grund.

»I områder i USA, der har været udsat for klimakriser meget værre end dem i Danmark, har man lige valgt Trump som præsident, som vil træde ud af Parisaftalen og siger ‘drill baby drill’,« nævner Fabian Holt som eksempel.

»Politisk kommunikation er vigtigt, og ved valget i USA vandt økonomien over klimaet,« tilføjer han.

Det mener Søren Damsbo-Svendsen dog ikke, at man kan bruge som argument:

»Det rigtige spørgsmål er, om de havde stemt endnu mindre klimabevidst, hvis ikke de havde været ramt af klimakatastrofer – og det ved vi ikke endnu – men videnskaben kan hjælpe os med at svare på det.«

Det er ikke nok

Sørens Damsbo-Svendsen mener også, at vi er langt fra en situation, hvor klimahændelser for alvor rykker på stemmerne.

»Vi skal se et 10-20 gange større skift i stemmeafgivningen, før det begynder at rykke på noget – og så skal andre lande følge med,« siger han.

Udenlandske studier finder blandede resultater, når de har testet noget lignende. Nogle finder samme tendens som i det danske studie, mens andre ikke gør.

Et studie fra 2020 fandt eksempelvis, at oversvømmelser i Schweiz fik opbakningen til klimavenlige partier til at vokse med 20 procentpoint.

Omvendt fandt et studie fra 2024, at voldsomme oversvømmelser i Tyskland i 2021 ikke førte til øget opbakning til det klimavenlige parti De Grønne.

Søren Damsbo-Svendsen mener alligevel, at der er grund til optimisme.

»Der er en tendens til, at folk, der blev berørt af stormen, har taget det med sig i en vis grad – i takt med at flere vil få de her oplevelser, kan det være, at flere tager stilling,« siger han.