Internettet udfordrer gymnasielærere

Internettet er for alvor blevet en del af hverdagen på landets gymnasier. Men undervisningsformen har ikke nødvendigvis forandret sig så meget af den grund.

Mange undervisere foretrækker nemlig stadig at lære fra sig som eksperter og ikke som guider.

Der sker, selvom eleverne med internettet har brug for at lære at navigere i et univers fyldt med næsten uendelige mængder lødig, men også ikke-lødig viden.

Det siger Sebastian Horst, der er specialkonsulent på Københavns Universitet, på baggrund af en kvalitativ undersøgelse af 15 gymnasielæreres brug af videnskabsformidlende webressourcer i undervisningen, som han har lavet på Institut for Naturfagenes Didaktik. Alle lærerne underviser i naturvidenskabelige fag.

»Det lader til at lærere stadig foretrækker en adskillelse mellem det stof, der er til eleverne, og det der er til læreren. De vil gerne have lidt ekstra stof, så de stadig er eksperterne. Det overrasker mig lidt, at gymnasielærere holder fast i rollen som den der ved mest om alt – i stedet for f.eks. at fokusere på at være ekspert i at hjælpe eleverne til at lære,« siger han.

Sebastian Horst fortæller, at lærerne stadig har en del betænkeligheder ved at slippe eleverne løs på nettet. Det påvirker lærernes måde at bruge webmaterialer på i undervisningen. Han mener, at lærernes udfordring er at omforme den gammeldags undervisningsform, så den passer til webmediet.

Svage elever fristes på nettet

Undersøgelsen på Københavns Universitet viste, at selvom underviserne er flittige brugere af nettet, foretrækker de eksempelvis ofte at printe tekster ud.

Nettet har nemlig en tendens til at friste den nysgerrige elev til at klikke sig rundt fra det ene til det andet spændende emne, hvorefter man glemmer at fordybe sig i den fagligt relevante tekst, fortæller Sebastian Horst.

»Det, lærerne oplever, når de bruger webmaterialer, er, at det kan øge forskellene på eleverne, fordi det kan være gode udfordringer for de selvdisciplinerede elever. Der er i princippet ingen grænser for, hvor kloge de kan blive,« siger specialkonsulenten og fortsætter:

»Men for de mere uselvstændige elever er der en større risiko for, at de kommer til at bruge tiden på noget irrelevant.«

Gymnasielæreren bør være en faglig guide

Sebastian Horst opfordrer dog lærerne til at forsøge sig lidt oftere med nye måder at organisere undervisningen, da det er vigtigt, at eleverne i dag selv lærer at finde og vurdere informationer på nettet.

»Jeg tror, det er uholdbart, at lærere fastholder en rolle som faglig ekspert – altså den der har alle svarene, når man bruger webmaterialer i undervisningen – fordi læreren og eleven er ligestillet gennem mediet, når det handler om adgang til viden,« siger Sebastian Horst.

Han mener, at læreren i kraft af sin faglighed snarere bør påtage sig en faciliterende rolle.

»Det er ikke for at sige, at den klassiske lærer-elevsituation skal kasseres. Min anbefaling er, at lærere bør øve sig i at have en anden rolle, når de bruger web i undervisningen. Man skal fokusere på at være en faglig vejleder, der hjælper eleverne til at manøvrere i den store mængde viden, som findes på nettet. Og det er en rolle, som er utrolig vigtig for, at eleverne får et godt udbytte af deres arbejde med webmaterialer,« siger han.

Skolen skal ruste til virkeligheden

Han har mødt mange begejstrede lærere, som virkelig gerne vil bruge de nye muligheder, der ligger i at bruge internettet. Specialkonsulenten opfordrer til, at der bliver lavet endnu bedre webbaserede undervisningsmaterialer men også til, at lærerne vænner sig til at have flere roller.

»Det er jo et kendetegn ved nutiden og fremtiden, at viden vil blive diskuteret via internettet og ikke i en bog. Og at viden vil være tilgængelig for alle. Og gymnasiet skal jo afspejle virkeligheden,« siger han.