I dagens Danmark ved de fleste, hvad de mener om indvandring, privathospitaler og økologisk landbrug. Og det er på den baggrund, vi stemmer ved valg og deltager i samfundsdebatten.
Men i fremtiden kan internettets debatkultur have påvirket borgerne, så de ikke længere vil stå til ansvar for de beslutninger, de har stemt for ved valgene.
På Internettet er man vant til, at man kan mene én ting det ene øjeblik og noget andet det næste, uden at det får konsekvenser. Og breder den debatkultur sig til resten af samfundet, vil det i sidste ende betyde, at vores demokrati og nationalstat smuldrer.
»Demokratiet, som vi kender det i dag, findes ikke om 50 år, hvis internettets debatkultur fortsætter som i dag,« siger Ejvind Hansen, som på Journalisthøjskolen forsker i nye mediers påvirkning af samfundet.
I fremtiden er vi ikke ansvarsbevidste borgere
\ Fakta
/Samfundsfag.jpg)
Han mener, at vores demokratiske ideal om, at vi hver især er ansvarsbevidste borgere, er under forandring.
»Når vi kommunikerer på Facebook, internettets blogs og andre debatsider, er vi ikke forpligtede på kun at være én person med et sæt holdninger. Vi kan ændre avatar og lege med nye idéer og holdninger, uden at det får konsekvenser.«
Det skyldes, at vi på internettet ikke skal stå til regnskab for det, vi skriver. Tænk for eksempel på hvor let det er at lufte forskellige holdninger på nettet. Og tænk så på hvor svært det er under diskussioner i kantinen, hvor man kender alle dem, man snakker med.
På internettet har vi ikke styr på hinanden
I dag forventer vi, at vi alle hver især holder fast i vores grundholdninger til tingene. Man ville for eksempel undre sig, hvis Pia Kjærsgaard (DF) sagde én ting ved et grundlovsmøde for så at sige det stik modsatte til en avis to timer senere. Det ville ikke være troværdigt.
Men på internettet kan vi ikke sætte ansigt på folk, så der hersker en anden debatkultur, hvor vi ikke kan kontrollere hinanden.
»I de nye medier står vi ikke last og brast med et fast sæt holdninger til tingene. Den indstilling til at debattere vil brede sig og med tiden ændre selve grundlaget for demokratiet,« siger Ejvind Hansen.
Det ansvarlige menneske er en ny opfindelse
Han fortæller, at vores demokrati bygger på idéen om, at vi hver især er 'selvbestaltede og selvbestemmende subjekter' – altså at hvert enkelt menneske har tænkt sig om og lagt sig fast på nogle grundholdninger.
Grundholdninger, som vores medborgere forventer, at vi til enhver tid står til regnskab for. Men at opfatte mennesket som et demokratisk individ er en ret ny opfindelse.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Det til trods for at de fleste danskere ser det som helt naturligt, at vi som borgere hver især har vores egne, faste holdninger til tingene. Men i virkeligheden er det et syn på mennesket, som kun er 200 år gammelt – og derfor kan det sagtens ændre sig.
»Man kan gå tilbage i historien og se på, hvornår man begyndte at tale om mennesker som 'selvbestaltede og selvbestemmende subjekter'. Filosoffen Michel Focault har set på kildetekster tilbage fra oplysningstiden. Og det er tydeligt, at det var i Oplysningstiden, man begyndte at se sådan på mennesker,« siger Ejvind Hansen.
Nationalstaterne smuldrer
Men ikke bare demokratiet vil ændre sig, fordi internettet påvirker den måde, vi kommunikerer på. Også nationerne – heriblandt Danmark – vil falde fra hinanden.
»Det er jo sådan, at jeg på internettet ikke præcis ved, hvem jeg taler med, og hvor i verden han eller hun befinder sig. De fællesskaber, vi indgår i, går i fremtiden på tværs af landegrænser og kontinenter. Det betyder, at vores hjemland i fremtiden ikke længere er et naturligt fællesskab for os.«
I de nye medier står vi ikke last og brast med et fast sæt holdninger til tingene. Den indstilling til at debattere vil brede sig og med tiden ændre selve grundlaget for demokratiet.
Ejvind Hansen
»Med tiden vil det betyde, at nationalstaterne smuldrer,« konstaterer Ejvind Hansen.
Borgerne har ingen at rette deres utilfredshed imod
Der vil ikke længere være nogen klare, fælles ideologier, mener Ejvind Hansen.
»Staten og de politiske partier vil ikke kunne opretholdes, når folk ikke er parate til at stå til regnskab for det, de siger. Og så har folk ikke dem at rette deres vrede imod,« filosoferer han.
Han ser allerede nu tegn på, at tingene går i den retning. Modstandere af globaliseringen ved for eksempel ikke, hvem de skal rette deres utilfredshed imod.
»Derfor ser vi blandt andet diffuse opstande, når G8-landende holder møde om verdenshandel. Aktivister brænder den by af, som mødet foregår i, selvom byen intet har med tingene at gøre. Men aktivisterne ved ikke, hvor de ellers skal rette deres vrede hen,« siger Ejvind Hansen.
Han vurderer, at de manglende stater og demokratiske institutioner vil betyde, at markedskræfterne i fremtiden leverer spillereglerne i en verden, hvor det alene handler om at overleve.
