Hvorfor har jeg svært ved at blive fuld på andendagen?

Vores læser Alexander kan godt lide af have en lille bøhmand på.

Nogle gange kan han godt lide at blive fuld flere dage i træk, men han føler, at det kræver flere og flere øl at blive fuld, des flere dage i træk han har drukket. På den måde kan en Roskildefestival godt gå hen og blive en dyr affære.

Med julefrokosterne for døren har det presserende spørgsmål fået Alexander til tasterne for at skrive ind til Spørg Videnskaben.

»Jeg har et alkoholrelateret spørgsmål, som jeg godt vil have et videnskabeligt svar på. Når jeg drikker større mængder alkohol flere dage i træk, føles det, som om jeg ikke bliver lige så fuld af den samme mængde alkohol efter 2-3 dage, som jeg gjorde på førstedagen. Hvordan kan det være?« skriver Alexander i sin mail.

Forsker: Kroppen vænner sig til alkohol

Her på redaktionen er vi også ved at gøre os klar til en december med masser af julefrokoster, så vi er ligesom Alexander interesserede i et svar på netop det spørgsmål.

Derfor har vi taget kontakt til professor Janne S. Tolstrup, der er forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og forsker i netop alkohol og sundhed.

Professoren kan fortælle Alexander (og os andre), at det simpelthen er, fordi kroppen hurtigt vænner sig til alkoholen og efterfølgende modvirker effekterne af alle Star pilsnerne og Porse snapsen.

»Kroppen og hjernen er fantastiske til at tilpasse sig alt muligt, herunder alkohol, og når man drikker flere dage i træk, tilpasser kroppen sig til det nye normale,« fortæller Janne S. Tolstrup.

»Derfor kan mange mennesker også drikke eksempelvis to glas vin hver dag, uden at mærke en effekt, mens mennesker, som måske kun drikker meget sjældent, vil kunne mærke to glas vin tydeligt. Der er dog forskel på, hvor hurtigt forskellige mennesker vænner sig til at drikke flere dage i træk,« fortsætter hun.

Derfor danser Alexander på bordene

Lad os starte med at dykke dybere ned i branderten, for det er vel årsagen til, at Alexander har skrevet ind til os: Han vil gerne være fuld og have det sjovt.

Når Alexander drikker alkohol, kommer alkoholen hurtigt ud i blodet og havner på den måde i hjernen, blandt andet i det præfrontale cortex, hvor en del af centrene for vores adfærd sidder.

Her hæmmer alkoholen kommunikationen mellem cellerne, og når det sker, bliver de dele af hjernen, som normalt tager sig af selvkontrol, hæmmet, og pludselig danser Alexander på bordene kun iført underbukser og cowboyhat, mens han skråler med på ’Born in the USA’.

Primathjernen har fået overtaget så at sige.

»Den euforiske effekt er selve årsagen til, at mange mennesker drikker sig fulde. Man mister genertheden og holder sig ikke tilbage i samme omfang, som man ellers ville gøre. Det sker, fordi alkoholen hæmmer kommunikationen mellem neurotransmitterne i hjernen,« siger Janne S. Tolstrup.

Alkohol påvirker forskellige neurotransmittere

Alkohol påvirker ikke bare én type neurotransmittere i hjernen, men mange.

Den drejer sig blandt andet om GABA, der i øgede mængder får os til at slappe af. Valium er eksempelvis designet til at øge niveauerne af GABA i hjernen, og alkohol gør det samme.

En anden neurotransmitter er glutamat, som øger hjernens aktivitet generelt.

Her hæmmer alkohol glutamat-niveauerne, hvilket får al kommunikation mellem hjernecellerne til at foregå langsommere, så man også reagerer langsommere.

Derfor skal Alexander eller andre for den sags skyld ikke køre bil, når de er berusede. Reflekserne fungerer i så fald ikke optimalt.

Alkohol øger også mængden af dopamin i hjernen, og her er hele humlen i, hvorfor det er sjovt at drikke sig fuld. Dopamin påvirker nemlig hjernens belønningscenter og får os til at føle velbehag.

Alkohol forstærker følelserne

Alexander kan dog ikke regne med at opnå den gode brandet hver dag, uanset hvor meget han drikker.

Ifølge Janne S. Tolstrup er følelsen af eufori nemlig ikke hængt op på en bestemt promille.

Alkoholen forstærker i stedet de følelser, som man i forvejen har i kroppen.

Har Alexander eksempelvis en dårlig dag, kan alkoholen få ham til at blive endnu mere tvær, hvorimod en god dag med gode venner sagtens også kan ende i en god brandert.

»Hvad så med al den der dejlige dopamin,« spørger Alexander måske sig selv, og her er svaret, at effekten af dopamin bliver modvirket af andre kemiske stoffer i hjernen, som forstærker følelsen af depression og dårligt humør.

Derfor er det også en dårlig idé at drikke sig fuld, når man i forvejen er lidt ’nede’.

Kroppen prøver at være i balance

Nogle gange kan branderten også blive for god, og så bliver kommunikationen mellem hjernecellerne endnu mere hæmmet, og Alexander mister endnu flere hæmninger.

Det kan være, at han kommer til at fortælle hans chef, hvad han i virkeligheden synes om ham, eller at han kommer til at invitere hende den søde receptionist med ind i kopirummet, hvilket de begge fortryder mandag morgen, når de står ved siden af hinanden i køen til frokostbuffeten.

Hvad end det drejer sig om den ene eller den anden type brandert, bliver de dog sværere at opnå, hvis Alexander har drukket flere dage i træk.

»Kroppen prøver hele tiden at kæmpe sig tilbage til et steady-state og modvirke effekten af alkohol, og det er den utroligt effektiv til,« forklarer Janne S. Tolstrup.

»Efterhånden som den sætter forskellige molekylære værn op imod alkoholen, kræver det endnu flere genstande at blive fuld. Dog gælder det kun effekterne i hjernen. Kroppen er under den samme belastning, ligesom ens reaktionstid fortsat er langsommere,« fortsætter hun.

Alkoholikere er over-tilpasset til alkohol og kan dø af ikke at få det

Denne evne til at tilpasse sig er ifølge professoren også årsagen til, at alkoholikere kan indtage meget store mængder alkohol, som ville lægge normale mennesker vandret i en hospitalsseng med en slange ned i mavesækken.

Kroppen vænner sig til det på både den korte bane, eksempelvis en Roskildefestival, og på den lange bane.

Rent faktisk kan kroppen over flere års misbrug vænne sig til det i en sådan grad, at personen får fysiske abstinenser, når alkoholen pludselig ikke er der mere.

»Her er vi ude i et langvarigt og stabilt alkoholmisbrug. Derved er de kompensatoriske mekanismer, som centralnervesystemet har sat op for at beskytte sig mod alkoholen, stadig opreguleret, men de mangler modvægten i alkoholen,« forklarer Janne S. Tolstrup.

»Der kan kroppen i ekstreme tilfælde være så tilvænnet til alkoholen, at man kan dø af abstinenserne, når alkoholen ikke er der længere,« uddyber hun.

Øl-bon og shots giver god brandert

Nuvel, vi håber ikke, at Alexander har planer op at gøre hans weekendbranderter til noget livslangt, men at han bare vil have det sjovt en enkelt eller to aftener i byen.

Hvis det er tilfældet, findes der rent faktisk videnskabelige beviser for, hvordan han nemmest opnår det.

Ifølge Janne S. Tolstrup tyder det nemlig på, at hvis man hurtigt får en brandert på, er chancerne for at blive glad og euforisk højere, end hvis man langsomt drikker sig fuld.

Derfor kan shots og en øl-bon være smutvejen til en sjov aften.

»Vi kender det også godt fra os selv. Hvis man sidder og drikker vin over en lang middag, bliver man ikke i samme grad euforisk, som man gør, hvis man får promillen i kroppen til at stige hurtigt. De fleste, som har en eller anden form for erfaring med alkohol, har på sin vis også deres egne empiriske beviser for, at det forholder sig sådan,« griner Janne S. Tolstrup.

Vi håber, at Alexander fik det svar, har efterspurgte.

Vi takker i hvert fald for spørgsmålet og kvitterer med en af vores flotte Spørg Videnskaben-T-shirts, som han passende kan have på til de kommende julefrokoster.

Vi takker også Janne S. Tolstrup for at hjælpe os med et svar.

Sidder du med et spørgsmål, som du tænker, at videnskaben kan svare på, er du altid velkommen til at sende det ind til os her på sv@videnskab.dk.

Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?