Menneske-robot trigger din psyke
En af verdens mest menneskelignende robotter bliver i dag budt velkommen ved en reception på Aalborg Universitet. Forskerne holder øje med gæsternes reaktion. De er blandt andet interesserede i, om robotten skaber uhygge.

Selv robottens ejer, Henrik Schärfe, bliver ind i mellem overrasket over, hvor meget den nye robot ligner et menneske.(Foto:Geminoid.dk).

Selv robottens ejer, Henrik Schärfe, bliver ind i mellem overrasket over, hvor meget den nye robot ligner et menneske.(Foto:Geminoid.dk).

Medarbejderne på Aalborg Universitet byder i dag en ny kollega velkommen. Det er en af verdens mest menneskelignende robotter -  og samtidig en tro kopi af lektor Henrik Schärfes ydre.

Robotten, som kaldes for en Geminoid, er fremstillet af verdens førende eksperter på området.

Ideen er at lade robotten møde og tale sammen med rigtige mennesker og undersøge, hvordan man laver god kommunikation mellem menneske og maskine.

Til receptionen ved Center for Computermedieret Erkendelse på Aalborg Universitet vil forskerne holde øje med, hvordan gæsterne reagerer på robottens fremtoning.

»Robotter vil blive en del af arbejdsstyrken i sundhedssektoren og inden for service i fremtiden. Derfor vil vi forske i, hvordan mennesker reagerer på en robot, der ligner en levende person så meget, som vores robot gør,« siger Henrik Schärfe.

Teorien om uhygge

En teori inden for udviklingen af robotteknologi, der kaldes for ’Uncanny Valley’, peger på, at jo mere robotter ligner mennesker, jo mere positivt vil modtageren opfatte dem. Indtil en vis grænse.

Hvis der er meget stor lighed, får modtageren en følelse af ubehag.

Henrik Schärfe kender problemet - i mild grad - fra sig selv.

 »Når jeg træder ind på kontoret, hvor robotten er, får jeg følelsen af, at jeg ikke er alene,« fortæller han.

Hans dobbeltgænger ser levende ud, selvom den sidder passivt i en stol.

Robotter, der er helt uden menneskelige træk (som kendt fra fiktionens verden: R2D2 og Wall-E) opleves positivt af modtageren, mens robotter, der er tæt på at ligne mennesker, kan frastøde os (Foto:Ben Jacobson)

Det er faktisk en lidt mærkelig fornemmelse at være i et rum med noget, der har så mange levende træk, og alligevel ikke er det, forklarer Schärfe.

Der er flere teorier om årsagerne til denne reaktion.

Ifølge studier af blandt andet den amerikanske robotforsker Karl F. MacDorman, kan det skyldes en biologisk mekanisme, der skal få os til at føle ubehag, hvis vi bliver tiltrukket af en partner, vi ikke kan reproducere os med.

Han har også udført empiriske studier, som viser, at mødet med robotter kan minde os om døden, på grund af eksempelvis manglende mimik hos robotten, der kan få den til at minde om en afdød person.

For at give den danske geminoid mimik har robotbyggerne blandt andet sørget for, at den bevæger brystkassen, som om den trækker vejret, og at den blinker med øjnene ind i mellem, selvom de jo ikke bliver tørre. 

Alle robotter skal ikke være ens

Forskerne ved Aalborg Universitet vil undersøge, hvilke menneskelige træk robotten bør udstyres med i forskellige situationer.

»Borgere, der skal løftes i bad, vil sikkert synes, det er mest behageligt, hvis der ikke er et ansigt på robotten, fordi det giver en mere privat situation. Men hvis robotten skal kunne fungere som besøgsven og tale med borgere, er det måske godt, den har et venligt ansigt,« forklarer Henrik Schärfe.

Den danske gemonoid kan kun tale, hvis nogen taler igennem den via computeren.

»Men man kunne forestille sig, at familiemedlemmer, der er langt væk, kan tale gennem den, eller robotten på længere sigt kan programmeres, så den kan indgå i enkle samtaler,«fortæller Schärfe.

Foreløbig er målet at undersøge, hvordan man sikrer, at der ikke skabes utryghed mellem menneske og maskine.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk