Derfor elsker vi gys og gru
Hvorfor elsker vi at opsøge fiktionens gys og pirrende skræk? Hvorfor fortælles der om uhyrer, spøgelser og monstre på tværs af kulturer? Svaret skal ifølge ny e-bog findes i menneskets DNA.
gyser horror film

Hvorfor kan vi godt lide at se gysere, når de samtidig skræmmer os så meget? (Foto: Shutterstock)

Hvorfor kan vi godt lide at se gysere, når de samtidig skræmmer os så meget? (Foto: Shutterstock)

Selvom det kan synes paradoksalt, elsker vi det gys og skræk, som fiktion kan udløse i os, i form af bøger om forføreriske vampyrer eller film om morderiske aliens.

Og selv om de overnaturlige monstre ikke findes i virkeligheden, bliver vi ved med at fortælle hinanden historier om spøgelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens på tværs af kulturer, når vi ser en gyserfilm.

Denne ens reaktion på gru er der en god forklaring på, som man finder ved at kigge på vores evolutionshistorie.

Det fortæller ph.d. Mathias Clasen fra Institut for Æstetik og Kommunikation på Aarhus Universitet i DR2’s 'Danskernes Akademi'.

Han er bogaktuel med e-bogen 'Tænkepauser - Monstre', som er en serie af bøger, der blandt andet udgives i samarbejde med DR.

LÆS OGSÅ: Vores DNA elsker gyserfilm

Sidder i vores DNA

I millioner af år levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske på menuen.

Monstre er en del af menneskets historie fra Aarhus Universitet på Vimeo.

Derfor har vores forhistoriske tilværelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores DNA.

Vores evne til at vågne på et splitsekund med alle sanser skærpet har gjort forskellen på liv og død for vores forfædre.

Så bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer sig et forskrækket primat, som gyser ved synet af lysende øjne og glinsende hugtænder i tusmørket - præcis som vi gør i biografens mørke, når monstret maser sig ind på helten.

LÆS OGSÅ: Gys er mange følelser

Designet til at vække rædsel

Mathias Clasen mener, at det er helt normalt, at han selv stadig bliver skrækslagen ind imellem, selvom han burde være blevet så hærdet af de mange hårrejsende oplevelser.

»Horrorfilm og -bøger er designet til at skræmme, og det virker. Vi kan ikke løbe fra vores natur,« siger Mathias Clasen.

Hans yndlingsmonster er den gammeldags vampyr som grev Dracula. Og zombien, som han kalder for 'vampyrens småtbegavede fætter'.

LÆS OGSÅ: Forskere: Åbne og nysgerrige mennesker er gladest for gyserfilm

LÆS OGSÅ: Derfor er horrorfilm populære

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk