Attentatforsøget på Donald Trump ved vælgermødet i Pennsylvania har udløst mange spekulationer om, hvilke konsekvenser det vil få for det amerikanske præsidentvalg i november 2024.
Men indtil videre har ingen spekuleret på, hvordan hændelsen vil påvirke Trump selv.
Mange lader til at gå ud fra, at det er 'business as usual' for Trump, fordi han slap med tilsyneladende mindre skrammer, men denne antagelse er både ærgerlig og bekymrende for alle, der troede, at samfundet i dag forstår de psykiske konsekvenser, som kan følge i kølvandet på traumer.
Måske vil Trump ikke opleve psykologiske følger, men i betragtning af at han snart måske bliver genvalgt, kan den potentielle effekt af hændelsen på hans mentale sundhed - uanset om det er ubetydelig, negativ eller positiv - ikke ignoreres.
Sætte gang i samtale om traumer
Den tragiske hændelse leverer også en mulighed for både samfundet og Trump til at genoplive den bredere samtale om effekten og håndteringen af traumer og til at anspore til ny handling.
Trump slutter sig til de titusindvis af amerikanere, der hvert år må behandles for ikke-dødelige skudsår.
Det er oplevelser, som kan ødelægge de ofrenes antagelse om, at de lever i en sikker, forståelig og kontrollerbar verden, og efterlade dem med en følelse af at være uværdige, utrygge og usikre.
Som følge står overlevende fra ikke-dødelig våbenvold over for øget risiko for depression, angst, stofmisbrug og posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
Traumeoverlevere kæmper med deres følelser
PTSD kan føles overvældende. Ofrene kan genopleve hændelsen gennem flashbacks eller mareridt. De kan også få hjertebanken, svedtendens eller åndenød, når de bliver mindet om hændelsen.
Ved PTSD forsøger ofrene ofte at undgå ting, der minder dem om hændelsen. De kan miste interessen for aktiviteter og føle sig irritable, følelsesløse og nervøse.
De holder måske konstant øje med trusler, har svært ved at koncentrere sig, får vredesudbrud og oplever overvældende følelser.
Faktisk kæmper mange traumeoverlevere med deres følelser. Personen forstår måske ikke eller er ikkke opmærksom på sine følelser, har svært ved at kontrollere dem og kæmper for at holde fokus og undgå impulsive handlinger.
Vrede eller posttraumatisk vækst?
Trump har tidligere haft rapporterede 'ukontrollerbare' episoder af vrede, så hans følelser og evne til at håndtere dem vil blive sat under lup.
Omvendt oplever en del traumeoverlevere posttraumatisk vækst. De kan udvikle større empati, stærkere relationer, dybere spiritualitet og finde ny mening i livet.
Efter Ronald Reagan blev ramt af skud ved et attentatforsøg i 1981, lod den daværende præsidents traume til at øge hans følelse af empati og ydmyghed.
Han følte, at Gud havde skånet ham, hvilket ansporede ham til at anlægge en langt mildere kurs mod Sovjetunionen og indgå aftaler om atomnedrustning med den sovjetiske generalsekretær Mikhail Gorbatjov.
Personlighed og biologi spiller stor rolle
Der er stor forskel på, hvordan vi reagerer på traumer, for det handler meget om vores personlighed og biologi. Den mening, vi udleder af vores oplevelse og den tilgængelige sociale støtte, spiller også en central rolle.
Donald Trump er angiveligt ekstrovert, hvilket er associeret med en bedre evne til at tilpasse sig stress og færre PTSD-symptomer. Men andre personlighedstræk - som Trump også bliver tilskrevet - som ikke at være samarbejdsvillig, høflig, omsorgsfuld, samvittighedsfuld og følelsesmæssig stabil, er forbundet med et højere niveau af PTSD.
Desuden fremmer et højt niveau af narcissisme, som Trump også siges at have, udviklingen af PTSD, og det kan få berørte til at reagere aggressivt på selv begrænsede trusler.
Mening med traumet
Hvordan man finder mening i traumer kan være afgørende for konsekvenserne.
Følelser af skam eller vrede over for andre efter at have oplevet voldelig kriminalitet er associeret med en større sandsynlighed for at udvikle PTSD.
Hvis personen kan forstå, hvorfor hændelsen skete, eller kan få noget positivt ud af den, kan man forvente et bedre udfald.
Ronald Reagan var overbevist om, at det fejlslåede attentatforsøg var et tegn på guddommelig beskyttelse og skæbne, hvilket ser ud til at have forstærket hans engagement i hans præsidentielle pligter.
Den sociale støtte kan være afgørende for at komme sig efter traumer. Hvis man har et højt niveau af social støtte, før man bliver udsat for et traume, mindsker det risikoen for at udvikle PTSD. Og et højt niveau af social støtte efter PTSD hjælper ofrene med at komme sig.
En sådan støtte kan komme fra familie, venner eller et lokalsamfund, som kan hjælpe ved at yde sikkerhed og tilhørsforhold, hjælpe dem med at forstå hændelsen, hjælpe med problemløsning og modvirke risikabel adfærd. Trumps familie og team vil være afgørende for at hjælpe ham med at bearbejde hændelsen.
Vi skal også anerkende, at et traume kan sprede sig i kraftige bølger fra hændelsen. Deltagerne ved Trumps vælgermøde, blandt andet hans sikkerhedsfolk, såvel som hans venner, familie og den bredere offentlighed, der var vidner til attentatforsøget på tv, skal alle være opmærksomme på potentielle tegn på traume både hos sig selv og hinanden.
Mulighed for positive effekter
Heldigvis er der nu en bred vifte af psykologiske behandlinger, som kan hjælpe mennesker med PTSD. Mange velgørende organisationer for mental sundhed tilbyder også forslag og støtte.
Alligevel er der stadig meget at gøre, blandt andet et behov for mere uddannelse af sundhedspersonale i traume-informeret behandling og større offentlig støtte og finansiering til tjenester.
De seneste hændelser giver Trump en mulighed for at stå bag en sådan forandring. Han kan hjælpe med at afstigmatisere den kamp, som mange overlevende efter traumer oplever, som at aflive myten om, at det er et tegn på svaghed at søge støtte og hjælp.
Men hvis Trump derimod kommer med nedsættende bemærkninger om overlevende efter traumer, som dem han angiveligt tidligere har fremsat om sårede veteraner, vil det være dybt skadeligt.
Alle fortjener medfølelse
Trump kan også være med til at gøre op med den sejlivede idé om, at PTSD primært er forbundet med våben, kamp og krigsførelse. Han kan belyse, hvordan omkring halvdelen, der har været udsat for voldtægt, oplever PTSD, for som psykologen Judith Herman påpeger, 'er de mest almindelige PTSD-lidende ikke mænd i krig, men kvinder i civilbefolkningen.'
Trump kan også hjælpe samfundet med bedre at forstå ikke-dødelig våbenvold og forbedre effektiv omsorg og behandling til både overlevende og deres familier.
Den effekt, hændelsen har haft på Trump både personligt og politisk, vil udfolde sig, mens hele verden ser på.
Alle fortjener medfølelse. Effektiv håndtering af de psykologiske effekter af traumer vil være afgørende - og ikke blot for Trump, men for hele samfundet.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
