Det er jul igen! Men hvad har forskningen egentlig at sige om den festlige højtid?
Vi går i dybden med de videnskabelige svar på julens mysterier. Velkommen til 'Forskernes Juleguide'.
Hvordan kan rensdyr flyve?
Lige dét må være et af de mest presserende spørgsmål: Hvordan kan rensdyr trods alle beregninger flyve? De skal jo ikke alene løfte deres egen vægt, men også julemanden, hans slæde og gaverne til alle børn på Jorden.
Kaster teknikken bag de flyvende rensdyr ikke tvivl over hele myten om Sankt Nikolaus?
Ikke hvis man skal tro Ian Stewart, professor emeritus i matematik ved Warwick University i Storbritannien.
I den britiske avis The Telegraph forklarer han, hvordan Rudolf og hans venner formår at flyve. Ifølge Stewart når rensdyrene op på en så halsbrækkende fart, at de opnår nok vertikal opdrift til at kunne flyve.
Han har døbt dette fænomen 'gevir-aerodynamik'.
»Rensdyrene har et mærkværdigt arrangement oven på deres hoveder, som vi kalder 'gevir'. Vi har været enfoldige nok til at tro, at de bruges af hannerne til at kæmpe om hunnernes gunst,« forklarer professor Stewart i The Telegraph. Han fortsætter:
»Det passer overhovedet ikke. Gevirene effektregulerer turbulensen. Det er ikke aerodynamik - men gevir-aerodynamik.«
Hvorfor er Rudolfs næse så rød?
Biologerne afslørede hemmeligheden bag Rudolfs røde næse i et studie fra 2012 udgivet i British Medical Jornal.
De sammenlignede den nasale cirkulation i fem sunde og raske mennesker, to fuldvoksne rensdyr og en patient med nasal polypose.
»Rudolfs næse er rød, fordi den har en rig koncentration af røde blodceller, en meget kompakt mikrocirkulation og både er anatomisk og fysiologisk tilpasset flyveturene med julemanden,« skriver forskerne i British Medical Journal.
Ifølge biologerne har studiet identificeret de immanente fysiologiske egenskaber i Rudolfs legendariske næse.
Hvordan klarer julemanden højhastigheds-kaneturen?
Hvis vi forudsætter, at julemanden rent faktisk formår at få slæden til at lette, skal han flyve med halsbrækkende hastigheder for at nå hele vejen rundt til alle Jordens børn. Og det skaber mildest talt problemer.
Ved så høje hastigheder skaber luftmodstanden så meget varme, at julemanden ville brænde op, før han nåede særlig langt.
Så det næste spørgsmål må være: Hvordan undgår julemanden at blive kremeret ved så høje hastigheder?
Ifølge den norske astrofysiker Knut Jørgen Røed Ødegaard er der en ganske enkel forklaring. Han fortæller phys.org:
»Julemanden har selvfølgelig et ion-skjold med ladede partikler, holdt sammen af et magnetfelt, omkring hele hans slæde. Det betyder, at han sagtens kan tåle varmen.«
Ikke tid nok til at levere gaver til alle
Så julemanden kan både flyve og forhindre at brænde op under flyveturen. Men der er stadig ikke besvaret, hvorvidt julemanden kan nå at udbringe gaver til alle verdens børn på blot én aften.
Forskerne har postuleret, at julemanden benytter rummets såkaldte ormehuller eller endda strengteori, hvor han gør brug af alle 26 dimensioner, så han kan færdiggøre alle hans opgaver før juleaften.
Men i 2008 så endnu en overbevisende teori dagens lys, da fysiklæreren Robert Billing dokumenterede en øjenvidne-redegørelse af fænomenet i tidsskriftet Nature.
Det er tilsyneladende et ganske enkelt spørgsmål om at manipulere Plancks konstant.
Ved et enestående tilfælde stødte Robert Billing på julemanden, og han fik mulighed for at nærstudere slæden. Han opdagede et stort rødt håndtag og en meget mistænkelig talskive.
»Det store røde håndtag ændrer værdien af Planks konstant for slæden på en sådan måde, at slæden bliver omdannet til én enkelt foton. En foton med en bølgelængde på et par meter,« skriver Billing i Nature.
»Slæden bliver omdannet til en stående bølge - nærmest som elektroner i kredsløb - rundt om hele jordkloden. Faktisk overalt på Jorden,« skriver Billing.
Omnipotent syn
Over hele verden kan man få børn til at opføre sig ordenligt ved simpelthen at advare dem om, at julemanden kan se dem.
Men hvordan kan julemanden vide hvilke børn, der er artige, så de får deres gaver?
En sådan database ville kræve en beregningskapacitet, som langt ville overgå selv NASAs.
Forskerne har ikke helt regnet ud, hvordan julemanden overkommer lige dette problem, men teorierne inkluderer et globalt transmissions netværk af vinterhuer (og sommerhatte til den sydlige halvkugle), som kan transmittere børnenes artige og mindre artige hjernebølger, eller et netværk af lokale spiontjenester, som rapporteret af phys.org.
Én ting står i hvert fald klart; der skal mere forskning til.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
