Hvordan kan man forelske sig i en, man ikke bryder sig om?
En læser er faldet pladask for en fyr, der er egoistisk, selvglad og tøsefornærmet.
forelskelse parforhold kærlighed sex tiltrækning psykologi

Man kan godt være forelsket i en, man ikke bryder sig om. Men forholdet bliver næppe langvarigt. (Foto: Shutterstock) 

Sidsel har problemer med kærligheden:

»Nu er det sgu anden gang, det sker. Jeg crusher på en gut, som er alt andet end det, jeg søger i en partner,« skriver hun til Spørg Videnskaben.

»Vi har det sjovt og hygger os, og jeg kan mærke, han synes, jeg er for dejlig, men han indeholder sindssygt mange egenskaber, som stikker fuldstændig i modsat retning af, hvad jeg godt kan lide ved andre mennesker,« fortsætter hun.

Fyren, Sidsel er faldet for, lyder som ubehageligt selskab. Hun beskriver ham som »egoistisk, selvhøjtidelig og tøsesur.«

»Vi er SÅ forskellige, så hvordan i himlens navn kan jeg have det på denne måde?« spørger hun.

Modsætninger mødes – eller gør de?

Modsætninger mødes er den første tanke, der slår Videnskab.dk’s journalist: Sidsel bekræfter nok bare den gamle regel om, at man tiltrækkes af sin modpol.

Men den forklaring afviser den amerikanske professor Matthew D. Johnson. Han har undersøgt, om vi oftest bliver tiltrukket af folk, der ligner os selv, eller af folk, der har helt anderledes værdier og personlighedstræk.

»Der florerer en meget sejlivet myte om, at man bliver tiltrukket af sin modsætning. Problemet er, at den ikke er sand,« siger Matthew D. Johnson, der er professor i psykologi på Binghamton University, New York, USA, til Videnskab.dk.

Matthew D. Johnson har skrevet bogen 'Great Myths of Intimate Relationships: Dating, Sex, and Marriage'.

Til bogen har han gennemgået forskning om parforhold – blandt andet 240 studier, der har undersøgt, om mennesker oftest finder sammen med partnere, der ligner eller er helt forskellig fra dem selv.

Ingen af de 240 studier bekræfter, at mennesker generelt blive tiltrukket af deres modsætning.  

»Det er meget underbygget, at vi ikke bliver tiltrukket af vores modsætninger. Vi tiltrækkes af folk, der ligner os selv både med hensyn til værdier, politisk standpunkt og personlighed,« siger Matthew D. Johnson.

Læs mere om nogle af studierne i boksen under artiklen.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Måske tænder hun på ham

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at Sidsel er faldet for en fyr, fordi han er hendes modsætning, men så er hun en undtagelse. I langt de fleste tilfælde bliver vi mennesker tiltrukket af folk, der ligner os selv, viser forskning.

Kan der være andre forklaringer på, at Sidsel er faldet for en fyr, der er egoistisk og selvhøjtidelig?

»Mit gæt er, at hun er fysisk tiltrukket af ham,« foreslår Matthew D. Johnson.

»Det lyder, som om hun stadig er i datingfasen, og at det endnu ikke er blevet et seriøst forhold. En masse forskning viser, at fysisk tiltrækning er afgørende for, hvem vi falder for, når vi dater,« fortsætter han.

Fysisk tiltrækning afgør partnervalg 

Matthew D. Johnson nævner et studie, hvor forskere har spurgt folk, der var på speeddating, hvad de leder efter hos en partner, før de gik ind i dating lokalet. Speeddating er en form for dating, hvor en masse singler er samlet i et rum. På ganske kort tid præsenterer de sig på skift for hinanden to og to.  

I forsøget nævnte singlerne forskellige værdier og personlighedstræk som vigtige, før de gik ind i lokalet.

»Men da forskerne bagefter spurgte dem, hvem de fandt interessante, viste det sig, at det, der havde gjort udslaget, var, om de var fysisk tiltrukket af den anden. Det gjaldt både for mænd og kvinder,« siger Matthew D. Johnson.

Forhold, der er startet med fysisk tiltrækning, kan godt blive langvarige. Men hvis man ikke deler værdier og mål i livet, kan det blive et hårdt arbejde at få forholdet til at lykkes, siger Matthew D. Johnson.

»Jeg vil råde jeres læser til at overveje, om de forskelle, hun nævner, er acceptable, og om hun kan leve med dem. Ellers kan det give problemer på lang sigt. Det er meget svært at lave om på sin partner,« siger han.

Forelskelse og tiltrækning hænger sammen

Ok, så Sidsels crush på en gut, som hun egentlig ikke bryder sig om, skyldes måske, at hun tænder på ham seksuelt. Den vinkel går vi videre med.

Spørg Videnskaben ringer til James Giles, der er ph.d. på Roskilde Universitet og har skrevet bogen 'Seksuel Tiltrækning – Tillokkelsens Psykologi'.

James Giles bekræfter, at seksuel tiltrækning spiller en afgørende rolle for, hvem vi falder for.

»Romantisk kærlighed involverer seksuel tiltrækning. Jeg tror ikke, man forelsker sig i nogen, hvis man ikke er tiltrukket. Men seksuel tiltrækning og forelskelse er ikke det samme, som at man kan lide den anden person,« siger James Giles til Videnskab.dk.

»For at forelske sig behøver man ikke kunne lide den anden, men hvis kærligheden skal fortsætte og udvikle sig til et langvarigt, sundt forhold, skal man kunne lide hinanden,« tilføjer James Giles, som også er ekstern lektor på University of Cambridges, England. 

I don't like you – but I love you

Sidsel er ikke den eneste, der har prøvet af forelske sig i en fyr, hun ikke bryder sig om, siger James Giles og refererer sangen 'You Really Got a Hold on Me', der blev kendt med The Beatles. Her er et par versefødder fra sangen:

»I don't like you

But I love you

(...)

You treat me badly

I love you madly.«

Men selv om The Beatles har sunget om det, er det da lidt mærkeligt: Hvordan kan man forelske sig i en fyr, man ikke kan lide?

»Det er faktisk ikke så underligt, når man ved, at forelskelse og seksuel tiltrækning er tæt forbundne,« siger James Giles og fortsætter:

»Folk bliver nogle gange seksuelt tiltrukket af ting, de ikke bryder sig om – for eksempel noget, de synes er ulækkert. Man kan godt synes, at noget overhovedet ikke er attraktivt, når man ikke er seksuelt ophidset, men når man så bliver ophidset, tænder man pludselig på det.«

Eksempel: De færreste kvinder synes, at en erigeret penis er lækker at se på, hvis de eksempelvis får tilsendt et dickpick midt i arbejdstiden. Men hvis en kvinde er blevet bejlet til og tænder på manden, inden hun bliver præsenteret for hans ædlere dele, er der en større chance for, at hun synes om synet af hans hårde lem.  

Samtale nødvendig for at give svar

Med hensyn til Sidsels personlige kærlighedsaffære har James Giles svært ved at svare på, om den udelukkende er baseret på fysisk tiltrækning, eller om der også er psykologiske mekanismer på spil.

»Det er umuligt at svare på det konkrete spørgsmål uden at have en samtale med personen. Hun skriver, at det er anden gang, hun falder for en fyr, hun ikke kan lide. Det kan tyde på, at der er noget, som får hende til at gentage fejlslagne forhold.«

»Jeg kan ikke vide, hvad der ligger til grund, men jeg kan give forskellige bud på psykologiske forklaringer. Så kan læseren vurdere, om hun kan spejle sig i noget af det,« siger James Giles.

Her får du fire af James Giles forslag til psykologiske forklaringer på, at Sidsel er faldet for en fyr, hun ikke bryder sig om.

1) Nogle kvinder vil redde mænd

Sidsel kan have trang til at redde en mand:

»Nogle kvinder har en rednings-impuls. De vil gerne redde nogle, der har det svært. Det er et velkendt fænomen. Man ser for eksempel, at kvinder, der har haft en alkoholisk far, kan have tendens til også at møde en alkoholisk mand, som de forsøger at hjælpe ud af misbruget. Det mislykkes typisk« siger James Giles.

Nogle kvinder kan have en så altoverskyggende trang til at redde en anden person, at de går på kompromis med deres personlige værdier og bliver sammen med en mand, de egentlig ikke bryder sig om, og som behandler dem dårligt.

2) Mange kvinder leder efter deres far

Måske er Sidsel faldet for en egoistisk og tøsesur gut, fordi han ligner hendes far rent fysisk.

»Der er en tendens til, at man vælger en partner, der ligner ens mor eller far,« siger James Giles og nævner et forsøg, der understøtter hypotesen:

  • Forsøgspersoner af begge køn har set på billeder af ukendte mænds mødre og koner.

  • De er blevet bedt om matche billederne efter, hvilke mødre og koner der lignede hinanden.

  • I de fleste tilfælde tilhørte de mødre og koner, som, forsøgspersonerne synes, lignede hinanden, den samme mandlige partner.

»Det tyder på, at mænd ofte vælger kvinder, der ligner deres mor. Andre studier har vist, at kvinder også vælger mænd, der ligner deres far,« siger James Giles.

3) Nogle kvinder tænder på slemme drenge

Nogle kvinder falder for bad boys – slemme drenge. Det kan være mænd, der har et voldsomt temperament, store muskler, grænsesøgende adfærd og måske bryder loven.

»Den ekstreme version er kvinder, der falder for mordere og voldtægtsforbrydere. I læserens tilfælde kan det være et mildt tilfælde af, at hun falder for bad boys. Måske fordi hun gerne vil redde fyren, som vi tidligere var inde på, eller måske fordi det er spændende,« siger James Giles.

Når noget er spændende, pumper blodet rundt i årerne, og nervesystemet er oppe at køre. Det kan nærmest føles, som om man er seksuelt ophidset.

Faktisk minder følelsen af spænding og seksuel tiltrækning så meget om hinanden, at man kan komme til at forveksle de to følelser, siger James Giles og nævner et eksperiment:

  • I et canadisk forsøg har en attraktiv kvindelig forsker interviewet mænd en af gangen om nogle uvigtige ting.

  • Mændene blev interviewet i to forskellige settings: En gruppe blev interviewet på en højthængende hængebro over et flodleje. Den anden gruppe blev interviewet ved en stille bæk.

»I slutningen af interviewet gav kvinden mændene sit telefonnummer og sagde, at de kunne ringe, hvis de havde spørgsmål. Flere af de mænd, hun havde interviewet på hængebroen, ringede senere til hende og inviterede hende ud,« siger James Giles og fortsætter:

»Når man gennemfører et interview på en hængebro, er ens nervesystem i alarmberedskab. Mændene troede, at de blev seksuelt tiltrukket af kvinden, men i virkeligheden var det sandsynligvis spændingen ved at stå på en hængebro, der ophidsede dem.«

4) Dårligt selvværd kan give dårlige forhold

Sidsel vælger måske at indlede et forhold, der er dømt til at mislykkes, fordi hun ubevidst forsøger at bekræfte overfor sig selv, at hun er en fiasko.

»Vi mennesker forsøger hele tiden ubevidst at bevare den identitet, vi har opbygget gennem livet,« siger James Giles og fortsætter:

»Måske opfatter læseren sig selv som en fiasko. Så vælger hun et forhold, som, hun ved, ikke kan holde. På den måde bekræfter hun sig selv i sin negative selvopfattelse. Eller måske bekræfter hun en grundantagelse om, at mænd er forfærdelige.«

Råd: Undersøg gamle mønstre

Så altså: Der kan være forskellige grunde til, at Sidsel har forelsket sig i en, hun ikke bryder sig om. Men ifølge James Giles er det ikke unormalt. Han slutter af med at give Sidsel et råd:

»Det er vigtigt, at hun er opmærksom på, om hun gentager gamle, uhensigtsmæssige mønstre. Hvis det er tilfældet, vil jeg råde hende til at undersøge, hvorfor hun gør det. Det er ikke retfærdigt hverken overfor hendes partner eller hende selv, hvis hun indleder forhold, som, hun på forhånd ved, er dømt til at mislykkes.«

Videnskab.dk's journalister kan ud fra egne erfaringer tilføje, at man som regel bliver klogere med alderen.

Spørg Videnskaben kvitterer for spørgsmålet med en T-shirt til Sidsel og sender en stor tak til forskerne for deres hjælp.

Folk falder for sig selv

Matthew D. Johnson har fundet 240 studier, som på forskellig vis bekræfter, at mennesker i langt højere grad vælger at være sammen med partnere, der ligner dem selv end deres modsætninger.

Flest mennesker vælger partnere, der ligner dem selv med hensyn til uddannelse, værdier, politisk standpunkt og personlighed.

Han nævner to studier i den lidt spøjse ende af skalaen. Det første involverer gammeldags kontaktannoncer indrykket i aviser:

  • Forskere bad en gruppe forsøgspersoner om at beskrive sig selv.

  • Bagefter blev forsøgspersonerne bedt om at prioritere kontaktannoncer fra folk, der søgte en partner.

  • En af annoncerne var falsk: Den havde forskerne skrevet ud fra den beskrivelse, forsøgspersonen havde givet af sig selv.  

»Da forsøgspersonerne blev spurgt, hvem de synes bedst om ud fra annoncerne, valgte alle beskrivelsen af sig selv,« siger Matthew D. Johnson.

I et andet forsøg har forskere vist forsøgspersoner en falsk TV-quiz. Fire skuespillere agerede quiz-deltagere, som skulle svare på en række spørgsmål.

  • Deltager 1 fik alle svar rigtigt.

  • Deltager 2 fik alle svar forkert.

  • Deltager 3 fik alle svar rigtige, men spildte en drink.

  • Deltager 4 fik alle svar forkerte og spildte en drink.

Bagefter blev forsøgspersonerne spurgt, hvilken deltager de bedst kunne lide.

»Flest kunne bedst lide den person, der fik alle svar rigtige, men spildte en drink. Det er sådan, flest ser sig selv: Som en person, der er dygtig, men godt kan lave fejl – ikke perfekt, men lidt klodset,« siger Matthew D. Johnson.

Matthew D. Johnson undrer sig over, at myten, om at modsætninger mødes, er så sejlivet. Det kan skyldes, at mennesker generelt har en tendens til at fokusere på forskelle frem for ligheder, gætter han:

»Vi ser det, der er anderledes hos den anden. Her er et eksempel: Min kone og jeg drikker begge kaffe om morgenen. Vi kan begge bedst lide den sort, uden sukker og fløde. Vi drikker samme mængde, men jeg kan lide mellemristet kaffe, hun kan lide mørkristet. Det er ristningen, vi diskuterer og snakker om, ikke alle lighederne.«

Hvorfor overlever myten?

En anden af professorens forklaringer på, at myten, om at modsætninger mødes, bliver ved med at florere, selv om der ikke er videnskabelige evidens for den, handler om, at partnere med tiden bliver mere forskellige, end de var, da de fandt sammen.  

»Hvis vi forestiller os et par, hvor den ene part er en lille smule mere ekstrovert end den anden, kan der ske det, at den udadvendte med tiden bliver mere ekstrovert, mens den introverte bliver mere indadvendt,« siger Matthew D. Johnson og fortsætter:

»Man gror ligesom ind i rollen som den ekstroverte eller den introverte, og med tiden glemmer man, at man var meget ens, da man mødtes.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.