Du er i live. Hvis ikke, er det virkelig bizart, at du læser det her.

Når nu du har erfaring med livet, har du sikkert også lagt mærke til, at nogle mennesker beklager sig over det, mens andre er svært tilfredse.

Det kunne tyde på, at nogen mennesker lever bedre liv end andre – men hvorfor gør de i grunden det? I øjeblikket arbejder filosoffer på at finde ud af, hvordan vi får det gode liv. Men de har svært ved at blive enige.

»Inden for filosofien er der i hvert fald to fremtrædende tilgange til spørgsmålet. Den dydsetiske tilgang, som jeg forsker i. Og så Kirkegaard-traditionen, hvor det gode liv afhænger af, hvordan det enkelte menneske forholder sig til sit eget liv,« fortæller filosofi-forsker Anne-Marie Christensen, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Det gode menneske er dydigt

Anne-Marie Christensen forsker i, hvordan vi kan få et godt liv. Hun vurderer, at filosoffen Aristoteles fandt hemmeligheden bag det gode liv for 2.350 år siden. Han mente, at vi får et godt liv, hvis vi er gode mennesker.

Når man vurderer, at dét er kernen i det gode liv, bekender man sig til den filosofiske tradition, der hedder ’dydsetik’. I den tager filosofferne udgangspunkt i de flere tusinde år gamle ord ’dyder’ og ’laster’.

»Det gode menneske har dyder og ikke laster. Dyder er det samme som gode karaktertræk. Det kunne være mod, ærlighed, omsorg og retfærdighedssans.«

»Ifølge dydsetikken bliver du et godt, moralsk menneske, hvis du lever op til dyderne. Samtidig får du også et godt liv, forstået som ’et vellykket liv’ – det liv, man godt vil have,« siger Anne-Marie Christensen.

Du skal være dydig for at have et godt liv

Dydsetikkens pointe er ganske simpel:

• Hvis man for eksempel slet ikke har dyden ’mod’, får man ikke sine projekter til at lykkes. Så giver man op, når man bliver bange eller kommer i tvivl. Det gør det svært at bestige et bjerg eller gennemføre en uddannelse.
   
• En dyd som ’ærlighed’ er nødvendig, hvis du vil have venskaber og kærlighedsforhold til at fungere. Hvis du er uærlig, tør ingen knytte tætte bånd til dig – og så bliver du et ensomt og ulykkeligt menneske.
   
• Du skal have ’retfærdighedssans’ for at kunne fungere sammen med andre mennesker. Hvis du har den last, at du er uretfærdig, bliver folk uenige med dig, og du får fjender.

Erfaringen viser, at dyder giver det gode liv

Men er det virkelig rigtigt, at dydige mennesker har de bedste liv?

Det er nok umuligt at bevise direkte. Men mens mange klager over deres laster, er der kun få, der klager over deres gode karaktertræk. Og samtidig er det påfaldende, at forældres børneopdragelse typisk er formet af idéen om, at dydige mennesker har de bedste liv. 

»Et af dydsetikernes bedste argumenter tager udgangspunkt i børneopdragelse. Forældre opdrager deres børn til at blive gode, dydige mennesker.«

Frihedskæmperne under anden verdenskrig var modige og satte livet på spil i kampen mod nazismen. De var altså i den grad dydige - i hvert fald havde de rigeligt af dyden mod. Alligevel blev mange tortureret eller dræbt. At følge dyderne er aldrig en garanti for, at dit liv bliver godt. Men det forøger chancerne, mener dydsetikken. (Foto: Frihedsmuset)

»De siger ikke: ’Peter, du skal kun være ærlig, hvis det kan betale sig. Hvis ingen opdager, du snyder, så er det ok, at du gør det’.«

»De fleste siger derimod: ’Du skal generelt være ærlig og gavmild – også selvom det ikke kan betale sig for dig’. Det er, fordi vi voksne af erfaring ved, at det er det giver det bedste liv,« vurderer Anne-Marie Christensen.

Kritik: Hvad med de modige anti-nazister?

Det lyder alt sammen meget fornuftigt. Men det er også nemt at kritisere. Historien er i hvert fald fuld af eksempler på dydige mennesker, der er kommet voldsomt galt af sted.

For eksempel blev modstandskæmperne under 2. verdenskrig dræbt af nazisterne, fordi de var modige. Og Nielson Mandela sad i fængsel i Sydafrika i årtier, fordi han havde en stærk retfærdighedssans. Han mente, at hvide og sorte skulle have lige rettigheder.

Den kritik svarer Anne-Marie Christensen på:

»Man må forstå, der ikke er nogen garanti for, at et dydigt menneske får et godt liv.«

»Man kan sammenligne det med sundhedsrådene – man siger, at sundhed er en del af det gode liv. Sundhedsrådene er, at man skal spise varieret og dyrke motion. Det betyder ikke, at du er sikker på at få et liv uden sygdom, hvis du gør det. Men det er vores bedste bud!«

»På samme måde er dyderne vores bedste bud på, hvordan man får et vellykket liv. Hvis du er ærlig, generøs og modig, er der større chancer for, at dit liv bliver vellykket,« siger Anne-Marie Christensen.

Dydsetik virker umoderne

De tanker, som Anne-Marie Christensen forsker i, er flere tusinde år gamle. Den græske filosof Aristoteles gik ud fra, at der findes nogle dyder, som alle mennesker kan blive enige om er gode – for eksempel mod og gavmildhed.

I dag virker Aristoteles’ tanker måske lidt umoderne. Han havde nemlig en anderledes tilgang til ’det gode liv’ end den, der er hot i øjeblikket. Han vurderede, at vejen til det gode liv faktisk ligger fast på forhånd.

I disse år forsøger de fleste af os derimod – hver især – at finde vores egne unikke veje til det gode liv. Mange mennesker læser således selvhjælpsbøger og biografier for at få ideer til, hvordan de skal leve deres eget, unikke, gode liv.

Dydsetikken er derfor et alternativ til den mest almindelige måde at jage det gode liv:

• I dag forsøger selvhjælpsbøger og coaches at hjælpe dig med, hvordan du som individ kan finde frem til præcis dét, der giver præcis dig et godt liv. Det er en tradition, der er inspireret af filosoffen Søren Kirkegaard og den såkaldte ’eksistentialisme’.
   
• Dydsetikken siger derimod, at du faktisk ikke behøver bruge kræfter på at lede efter det, der gør dit liv godt. Det bedste bud på, hvordan alle mennesker får et godt liv, er allerede fundet: Du skal følge dyderne. 

Folkekirken har skubbet dydsetikken ud

Filosoffen Aristoteles mente, at vi mennesker får gode liv, hvis vi har nogle gode karaktertræk - såkaldte 'dyder'. Her har den hollandske kunstner Rembrandt malet filosoffen 2.000 år efter hans død. Statshuen forestiller digteren Homer. (Maleri: Rembrandt van Rijn)

Men dydsetikken og dens dyder er nærmest glemt i dagens Danmark. Det fortæller Videnskabelig assistent ved Filosofi, Aarhus Universitet, Matias Møl Dalsgaard. Han har også en forklaring på, hvorfor det er gået sådan.

Matias Møl Dalsgaard forsker i, hvordan danskernes livssyn er blevet påvirket af, at vi er vokset op i en protestantisk kultur. Og han fortæller, at protestantiske præster – og teologer som Søren Kirkegaard – altid har bekæmpet dydsetikken.

»Protestantismen har historisk formuleret sig i modsætning til dydsetikken. Dydsetikken er nemlig grundstammen i den katolske kirkes etik. Hvis man som katolik følger dyderne, er man et godt menneske.«

»Lutherdommen mener ikke, at der findes bestemte gerninger, der i sig selv er særligt gode – og som kan frelse os. Det gode liv handler ikke om at udleve bestemte dyder. Der findes ikke på samme måde guidelines for, hvordan man skal leve livet – det må man selv finde ud af,« siger Matias Møl Dalsgaard.

De tanker er en vigtig del af det fælles udgangspunkt for alle Folkekirkens præster. Men nogle af dem, der holder hårdest på idéerne, er de såkaldte Tidehvervspræster. De tæller blandt andre de kendte debattører og politikere Søren Krarup og Jesper Langballe.

I dag skal vi selv finde det gode liv

Vi danskere lever i en luthersk-protestantisk kultur, der er påvirket af Folkekirkens kristendom. Det tvinger os til selv at finde ud af, hvad vi hver især mener, er det gode liv. Og det kan både være godt og skidt.

»Man efterlader potentielt mennesket i et temmelig tomt rum, hvor der er en masse usikkerhed og tvivl. Men samtidig får du også at vide, at du kan ændre dit liv uden at skulle leve op til nogle særlige regler eller dyder.«

»Hvis du lever et elendigt liv, er spørgsmålet ikke bare, hvordan du bliver glad alligevel. Som luthersk protestant kan du spørge dig selv: Hvordan arbejder jeg for at indrette mig bedre i det her liv – uden på forhånd at vide, hvad jeg skal arbejde hen imod?«

»I modsætning til dydsetikkens anbefalinger må du selv erfare, hvordan du lever rigtigt og gøre det, som er din opgave i livet,« siger Matias Møl Dalsgaard.

Dydsetikken vil skabe bedre samfund

Anne-Marie Christensen er enig i, at vi lever i et samfund, hvor vi helt alene skal finde ud af, hvordan vi får det gode liv. Men hun vurderer, at dydsetikken kan hjælpe os, så vi ikke famler i blinde. 

»I øjeblikket har vi en meget individualiseret opfattelse af, hvordan vi finder det gode liv – kun ’jeg’ kan vide det. Men i virkeligheden er vi dybt afhængige af andre mennesker – og det er dydsetikken opmærksom på.«

»På det nære plan er vi afhængige af vores venskaber og relationer. Men vi er også afhængige af, at det samfund, vi lever i, fungerer, så vi alle får mulighed for at udfolde os. Dydsetikken rejser derfor også et politisk spørgsmål: Hvilket samfund vil vi tillade?«

Dydsetikkens budskab handler ikke kun om at skabe et vellykket liv for det enkelte menneske. Det handler også om at skabe et vellykket samfund, som gør det muligt for dets borgere at få vellykkede liv. (Foto: Colurbox)

»Hvis vi skal leve et dydigt liv, kræver det nemlig, at vi indretter et samfund, som gør dét muligt. Samfundet skal for eksempel være indrettet på en måde, så vi ikke behøver at lyve for vores børn, på arbejdet eller til møder. Løgne, der både er til skade for os selv og samfundet som helhed,« siger Anne-Marie Christensen.

Hun vurderer, at dydsetikken netop af den årsag er relevant i dag.

»I øjeblikket er det relevant at forholde sig til Aristoteles, fordi han gør opmærksom på, at det ikke kun handler om, at det enkelte menneske skal lykkes. Vi kan og skal lykkes sammen. Og det kan vi, fordi der findes nogle dyder, som er relevante for alle mennesker,« siger Anne-Marie Christensen.

Hvad mener du?

Forskere er tit uenige om, hvordan vi skal forstå verden. Og det er også tilfældet i den filosofiske diskussion om det gode liv. Men hvad mener du?

• Findes der nogle dyder, som vi alle sammen kan læne os op ad, når vi jager det gode liv?
   
• Eller står vi alle sammen helt alene med den opgave, at vi helt selv skal finde ud af, hvad der gør vores liv godt?