Hvem var Greven fra Luxembourg?

I slutningen af 1960’erne skyllede en sand bølge af tyskkomponeret schlagermusik ind over Danmark.

Den engelsksprogede pop- og rockmusik var stadig dominerende på hitlisterne, men tyskerne var igen godt med efter et par pauvre år.

Hvis man studerer hitlisterne fra sidste halvdel af 1950’erne og de første år af 1960’erne var tyskerne ellers særdeles godt med.

Navne som Freddy Quin, Rex Guildo, Liselotte Malkowsky, Caterina Valente, Peter Kraus, Lolita og ikke mindst Conny Froboess havde ingen problemer med at konkurrere med Tommy Steele, Elvis, Cliff og alle de andre.

Kun Beatles sang tysk

Det begyndte dog efterhånden at tynde ud i de tysksprogede titler, og fra udgangen af juni 1964 var det helt slut for en rum tid.

På DR’s Top 20 blev den sidste tysksprogede titel i tre et halvt år spillet i uge 21 i 1964, og meget symbolsk drejede det sig om The Beatles.

Deres ’Komm Gib Mir Deine Hand’, kender de fleste nok bedre i den oprindelige engelsksprogede version, ’I Want To Hold Your Hand’.

Da Top 20 holdt godt to års pause frem til efteråret 1966, er der i sagens natur ikke nogle lister at måle ud fra i denne periode. Men der var heller ingen tysksprogede sange på de andre hitlister.

Den tyske schlagers comeback

Tiden var ikke just til tyske schlagere, men det ændrede sig altså efterhånden.

Fra slutningen af 1967 og et godt stykke ind i 1968 kunne man således nynne med på Romeo und Julia med engelskfødte Peggy March, når den blev spillet i den ugentlige Top 20.

I januar nåede sangen helt op på andenpladsen, kun overgået af The Beatles og deres Hello, Goodbye.

Dette blev starten på en ny æra, hvor Danmark nærmest blev oversvømmet med tyske schlagermelodier.

De fleste blev godt nok sunget på dansk, men stilistisk og tematisk var forbindelserne til Tyskland særdeles tydelige.

Det gælder ikke mindst den sang, som afløste Romeo und Julia som næste tyskkomponerede repræsentant på de danske hitlister.

Sind Sie der Graf von Luxemburg?

Da Romeo und Julia havde aftjent sin værnepligt gik der kun en enkelt uge før man atter blev mødt af tyske schlagertoner.

I denne omgang var det danske Dorthe Kollo der gik ind på 20. pladsen med ’Er de greven fra Luxemburg’.

Sangen havde i sin oprindelige tysksprogede form, ’Sind Sie der Graf von Luxemburg’, hærget de tyske hitlister i løbet af foråret 1968 og var altså også nået til Danmark allerede i begyndelsen af april.

Sangudveksling mellem landene

At det gik ret hurtigt med at få udgivet en dansk version skyldes utvivlsomt, at det var den danske sangerinde Dorthe Kollo, der havde indspillet sangen i Tyskland.

Ved samme lejlighed kunne man jo lige så godt lave en dansk version. Og den særdeles produktive tekstforfatter Thøger Olesen fik derfor bestilling på en tekst og gjorde sin pligt. Den danske tekst blev så sendt videre til Sverige.

Der skelede Olesens ven og forretningsforbindelse, musikforlæggeren Stig ’Stikkan’ Anderson, en del til det danske omkvæd, da han skrev den svenske tekst, men skiftede resten af teksten ud i det, der blev til ’Min greve av Luxemburg’.

Den slags udveksling af musiktekster var hverdag i den skandinaviske musikbranche dengang. Og da Dansktoppen åbnede senere i 1968, blev der i den grad åbnet for sluserne.

Det største hit med den værste tekst

’Romeo und Julia’ og ’Er De greven fra Luxembourg’ blev starten på en ny tysk bølge, som ret beset holdt sig på et ret højt niveau op gennem 1970’erne.

Sidstnævnte sang blev et af årets største hits i 1968 og lå fire uger på Top 20’s førsteplads. Det samme skete i Sverige, hvor sangerinden Ann-Louise Hansson med Stikkan Andersons egen formulering med velbetalt smerte måtte optræde landet rundt med sangen.

Han var åbenbart ikke selv specielt pjattet med teksten, for da han gjorde status over sin karriere som tekstforfatter i begyndelsen af 1980’erne, regnede han teksten blandt de to mest forfærdelige fra sin ellers meget omfattende produktion.

Det er da bestemt heller ikke noget poetisk mesterværk. Men billedet af den adelige herre fra Luxemburg faldt åbenbart i manges smag i såvel Sverige som Tyskland og Danmark.

Hvem var greven fra Luxemburg?

Uanset små og store forskelle i forhold til teksternes historier, tog de alle udgangspunkt i samme billede:

En ung pige drømte om at møde den adelige greve fra Luxemburg, som hun åbenbart havde forelsket sig i.

I den tyske original er det ret klart, hvem denne greve er. I første vers refererer den unge pige nemlig direkte til en operette, hvor hun har stiftet bekendtskab med denne figur.

Kendere vil vide, at der faktisk eksisterer en operette med en sådan hovedperson, med en titel, der ikke lader megen tvivl om forbindelsen tilbage.

Klassisk operette

’Der Graf von Luxemburg’, som den hedder, var Franz Lehárs næste operettebud efter sin massive succes med historien om ’Den glade enke’ i 1905.

Historien om greven fra Luxemburg havde urpremiere i 1909, og selvom den ikke har helt samme status som forgængeren, er den bestemt blandt de mere velkendte operetter og er blevet opførte mange gange siden.

Med andre ord spillede schlageren fra 1968 direkte på en velkendt historie fra en noget anden musiktradition. Det var på ingen måde et engangstilfælde indenfor 1960’ernes tyske schlagermusik.

Artiklen er en forkortet udgave af en længere artikel på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.