Hva’ fængsler vi for?

I Rumænien er minimumsstraffen for indbrudstyveri tre års fængsel.

I visse lande er man som sigtet kun garanteret bistand fra en jurastuderende - og ikke en advokat.

I lande som Irland, Spanien, Finland, England og Polen er fri abort, som vi kender det, ulovligt.

Og i Tyskland bliver man straffet for offentligt at benægte, at der under Anden Verdenskrig fandtes udryddelseslejre, mens sådan en påstand er tilladt i Danmark.

Vurderer konsekvenserne af Lissabon-traktaten

Ovenstående eksempler nævner Thomas Elholm blot for at vise, at straffeloven trods alt fungerer meget forskelligt i EUs 28 medlemslande. Han er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, og med speciale i strafferet er han optaget af EUs kriminalpolitik.

Han er den danske repræsentant i en international forskningsgruppe, hvor jura-eksperter fra ti forskellige lande løbende vurderer konsekvenserne af den Lissabon-traktat, som trådte i kraft sidste år, og som har medført en række forandringer på det strafferetlige og politimæssige område.

Ifølge Thomas Elholm er en af de væsentligste ændringer, at nye love og tiltag fremover bliver vedtaget ved flertalsafgørelser og altså ikke som tidligere behøver at kræve, at alle EU-landene skal være enige.

LÆS OGSÅ: Derfor er EU bureaukratisk

Ikke nogen overordnet linje

»Målet er at skabe ét fælles retsrum på tværs af landegrænserne. Men hvordan sikrer man sig en klar linje, eftersom der ikke findes en overordnet kriminalpolitik i EU? Hvordan skal de etiske regler være, og hvad med retssikkerheden?«

»Eksempelvis er fængslerne i EU-landene af meget forskellig standard. Og reglerne for, hvad man er garanteret af hjælp i form af advokatbistand eller tolke varierer også,« fortæller Thomas Elholm.

Grundpille i national kultur og historie

Han understreger, at han og kollegerne ikke stiller spørgsmålstegn ved EUs berettigelse. De er derimod betænkelige ved dele af unionens kriminalpolitik.

»Vi er blandt andet bange for, at bestræbelserne på at harmonisere landene på det kriminalpolitiske område går for stærkt. Der er tilsyneladende en række faktorer, som politikerne endnu ikke har gjort sig klart, og som borgerne ikke kender til,« siger Thomas Elholm og tilføjer:

»Man skal huske på, at et lands straffelov er tæt forbundet med dets kultur og historie. Når man som stat beslutter, hvad der skal være strafbart, og hvordan man vil straffe sine borgere, er det i virkeligheden en af grundpillerne i landets selvforståelse.«

Danmarks forbehold

I øjeblikket befinder Danmark sig i en særlig situation, fordi et af vores forbehold i EU netop vedrører det retlige samarbejde.

Men ifølge Thomas Elholm gør det ikke diskussionen mindre relevant:

»For det første er der en lang række politikere, som argumenterer for at ophæve forbuddet, heriblandt er vores justitsminister, Lars Barfoed.«

»Og for det andet er det jo netop vigtigt, at befolkningen kender til så mange af konsekvenserne som muligt, når forbeholdene skal diskuteres.«

Et lands straffelov er tæt forbundet med dets kultur og historie.

Thomas Elholm, professor

»Desuden påvirker EUs kriminalpolitik også Danmark, selv om vi ikke fuldt ud deltager i EUs strafferetlige samarbejde.«

LÆS OGSÅ: Ødelægger krigen mod terror vores retssamfund?

Det Europæiske Kriminalpolitiske Initiativ

Ifølge SDU-professoren er det umiddelbart oplagt, at de nordiske lande vil komme i problemer i forhold til andre EU-lande, som har tradition for at straffe mere og hårdere.

»Det er under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt, hvis et eller få lande bliver presset til at indføre en strafferet, som slet ikke afspejler holdningen hos befolkningen,« påpeger han.

Han og kollegerne fra ni andre EU-lande har derfor dannet 'European Crimininal Policy Initiative', hvorfra de følger EUs bestræbelser på at skabe en fælles strafferetlig platform.

Undervejs har forskerne udfærdiget et såkaldt manifest. Det indeholder en række principper, som forskergruppen mener, at politikerne i EU bør overholde, når de skal udstede nye straffe. Manifestet kan læses på gruppens hjemmeside http://www.crimpol.eu

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.