Hva’ fængsler vi for?
Er det muligt for 28 EU-lande at finde en fælles forståelse for, hvornår vi straffer vores borgere?

Der er stor forskel på, hvad man smider folk folk i fængsel for, i de forskellige EU-lande. (Foto: Colourbox)

Der er stor forskel på, hvad man smider folk folk i fængsel for, i de forskellige EU-lande. (Foto: Colourbox)

I Rumænien er minimumsstraffen for indbrudstyveri tre års fængsel.

I visse lande er man som sigtet kun garanteret bistand fra en jurastuderende - og ikke en advokat.

I lande som Irland, Spanien, Finland, England og Polen er fri abort, som vi kender det, ulovligt.

Og i Tyskland bliver man straffet for offentligt at benægte, at der under Anden Verdenskrig fandtes udryddelseslejre, mens sådan en påstand er tilladt i Danmark.

Vurderer konsekvenserne af Lissabon-traktaten

Ovenstående eksempler nævner Thomas Elholm blot for at vise, at straffeloven trods alt fungerer meget forskelligt i EUs 28 medlemslande. Han er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, og med speciale i strafferet er han optaget af EUs kriminalpolitik.

Han er den danske repræsentant i en international forskningsgruppe, hvor jura-eksperter fra ti forskellige lande løbende vurderer konsekvenserne af den Lissabon-traktat, som trådte i kraft sidste år, og som har medført en række forandringer på det strafferetlige og politimæssige område.

Ifølge Thomas Elholm er en af de væsentligste ændringer, at nye love og tiltag fremover bliver vedtaget ved flertalsafgørelser og altså ikke som tidligere behøver at kræve, at alle EU-landene skal være enige.

LÆS OGSÅ: Derfor er EU bureaukratisk

Ikke nogen overordnet linje

»Målet er at skabe ét fælles retsrum på tværs af landegrænserne. Men hvordan sikrer man sig en klar linje, eftersom der ikke findes en overordnet kriminalpolitik i EU? Hvordan skal de etiske regler være, og hvad med retssikkerheden?«

Fakta

VIDSTE DU

Thomas Elholm er professor i strafferet på Syddansk Universitet.

Han forsvarede i 2002 en ph.d.-afhandling om forholdet mellem dansk strafferet og EU-retten.

Han forsker især inden for områder som strafudmåling, retssikkerhed, politiret og EU-strafferet.

Han er

-formand for Dansk selskab for international strafferet og EU-ret

-medlem af bestyrelsen i Dansk Kriminalistforening

-medlem af Justitsministeriets forskningspolitiske udvalg og

- medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg.

Fra 2011 er han desuden hovedredaktør for Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.

»Eksempelvis er fængslerne i EU-landene af meget forskellig standard. Og reglerne for, hvad man er garanteret af hjælp i form af advokatbistand eller tolke varierer også,« fortæller Thomas Elholm.

Grundpille i national kultur og historie

Han understreger, at han og kollegerne ikke stiller spørgsmålstegn ved EUs berettigelse. De er derimod betænkelige ved dele af unionens kriminalpolitik.

»Vi er blandt andet bange for, at bestræbelserne på at harmonisere landene på det kriminalpolitiske område går for stærkt. Der er tilsyneladende en række faktorer, som politikerne endnu ikke har gjort sig klart, og som borgerne ikke kender til,« siger Thomas Elholm og tilføjer:

»Man skal huske på, at et lands straffelov er tæt forbundet med dets kultur og historie. Når man som stat beslutter, hvad der skal være strafbart, og hvordan man vil straffe sine borgere, er det i virkeligheden en af grundpillerne i landets selvforståelse.«

Danmarks forbehold

I øjeblikket befinder Danmark sig i en særlig situation, fordi et af vores forbehold i EU netop vedrører det retlige samarbejde.

Men ifølge Thomas Elholm gør det ikke diskussionen mindre relevant:

»For det første er der en lang række politikere, som argumenterer for at ophæve forbuddet, heriblandt er vores justitsminister, Lars Barfoed.«

»Og for det andet er det jo netop vigtigt, at befolkningen kender til så mange af konsekvenserne som muligt, når forbeholdene skal diskuteres.«

Et lands straffelov er tæt forbundet med dets kultur og historie.

Thomas Elholm, professor

»Desuden påvirker EUs kriminalpolitik også Danmark, selv om vi ikke fuldt ud deltager i EUs strafferetlige samarbejde.«

LÆS OGSÅ: Ødelægger krigen mod terror vores retssamfund?

Det Europæiske Kriminalpolitiske Initiativ

Ifølge SDU-professoren er det umiddelbart oplagt, at de nordiske lande vil komme i problemer i forhold til andre EU-lande, som har tradition for at straffe mere og hårdere.

»Det er under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt, hvis et eller få lande bliver presset til at indføre en strafferet, som slet ikke afspejler holdningen hos befolkningen,« påpeger han.

Han og kollegerne fra ni andre EU-lande har derfor dannet 'European Crimininal Policy Initiative', hvorfra de følger EUs bestræbelser på at skabe en fælles strafferetlig platform.

Undervejs har forskerne udfærdiget et såkaldt manifest. Det indeholder en række principper, som forskergruppen mener, at politikerne i EU bør overholde, når de skal udstede nye straffe. Manifestet kan læses på gruppens hjemmeside http://www.crimpol.eu

Lavet i samarbejde med Magasinet Ny Viden, Syddansk Universitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk