Til trods for at vi allesammen er lige mennesker, uanset hvilken hudfarve vi har, peger et nyt studie fra Harvard University med bidrag fra Tufts University nu på, at der er forskel på, hvad, vi siger eller tror, vi mener om hudfarve, og hvad vi rent faktisk praktiserer.
Det skriver phys.org om studiet, der er udgivet i Proceedings of the National Academy.
Med hele 13 eksperimenter og data fra mere end 60.000 mennesker har forskerne testet såkaldte ‘implicitte bias’ (ubevidste forudindtagelser) hos både hvide og ikke-hvide amerikanske og ikke-amerikanske statsborgere, samt sorte, asiatiske og spansktalende amerikanske og ikke-amerikanske statsborgere.
Det har de gjort ved hjælp af en ‘Implicit Association Test’ (IAT).
\ Kort om ‘Implicit Association Test’
- En måleenhed på computer, der er lavet i 1990’erne af tre forskere fra University of Washington, Harvard og University of Virgina for at teste styrkeforholdet mellem associationer hos mennesker.
- Man får som deltager nogle kategorier (ord eller billeder) vist og skal sortere dem enten til venstre eller på højre side af skærmen.
- Jo hurtigere man parrer eller forbinder ord eller billeder, des mere associerer man de to. Jo langsommere svar, des mindre er man ifølge forskerne tilbøjelig til at forbinde ordene.
- Målet er at danne og uddanne offentligheden omkring bias og det ubevidste.
Kilder: phys.org, Project Implicit
Forskerne fra Harvard vurderer, at denne type test kan være med til at afsløre det, som folk ikke vil dele offentligt, eller det, der ligger i det ubevidste hos den enkelte.
Resultaterne viste, at den overvejende størstedel – 90 procent – svarede, at hvide mennesker og ikke-hvide mennesker var lige som mennesker.
Men på enkeltniveau associerede hvide mennesker fra både USA og udlandet deres egen gruppe mere med ‘menneske’ frem for ‘dyr’, som de associerede mere med andre race-grupperinger.
Helt konkret viste et af resultaterne ved testene, at 61 procent af de hvide deltagere associerede hvide mennesker mere med mennesker, mens de associerede sorte mere med dyr, som de blev præsenteret for på skærmen med billeder.
69 procent af de hvide deltagere associerede også dem selv mere med ‘menneske’ end asiater og spansktalende.
Dette var ikke tilfældet med ikke-hvide. De viste ikke den samme ubevidste forudindtagede bias, sammenlignet med hvide.
Kun da testen var mellem en ikke-hvid og en hvid, viste resultatet, at ikke-hvide associerede hvide mere med ‘menneske’ end andre minoritetsgrupper.
Effekten spillede ind på tværs af alder, religion og uddannelse, men resultaterne varierede afhængigt af politisk overbevisning og køn.
»Det største budskab ved studiet for mig er, at vi stadig kæmper med nye former for samme følelser, der har været på spil i mange århundreder,« udtaler en af forfatterne til studiet Kirsten Morehouse, der er ph.d.-studerende ved Harvard, ifølge Phys.org.
For Kirsten Morehouse er det vigtigt, at man skaber opmærksomhed omkring et følsomt emne som dette, og hun mener, det er første skridt i kampen for at bryde stereotype mønstre – også selvom det kan være ubehageligt for nogle at få sådanne resultater, skriver phys.org.
Du kan selv prøve at tage en lignende associationstest her.
mls
