»Hvis Danmarks Grundforskningsfond var et fodboldhold, var det Barcelona.«
Så markant opsummerede uddannelsesminister Morten Østergaard tirsdag en international evaluering af den store forskningsfonds aktiviteter.
Morten Østergaard var sammen med lederne af fondens mange forskningscentre mødt op på Hotel Bella Sky i København for at høre formanden for evalueringspanelet, Dr. Wilhelm Krull, fremlægge den spritnye evalueringsrapport. Og der var ros i lange baner til Grundforskningsfonden:
»Orienteringen mod videnskabelig excellence, som nu karakteriserer den danske forskningssektor, kunne ikke være opnået i denne grad uden Grundforskningsfonden,« konstaterede Wilhelm Krull, der er direktør for Volkswagen Stiftung, en af de største private fonde i Tyskland.
Det har blandt andet betydet, at videnskabelige publikationer støttet af Danmarks Grundforskningsfond (DG) i de mest prestigefyldte tidskrifter som Nature, Science og PNAS har lige så høj gennemslagskraft som publikationer fra eliteuniversiteter som for eksempel Stanford University og MIT.
Usædvanlig stor opbakning fra danske forskningsmiljøer
Wiilhelm Krull og hans kollegaer i evalueringspanelet fremhæver især Grundforskningsfondens fokus på elitemiljøer i de såkaldte Centres of Excellence som forklaring på succesen.
»En af succesfaktorerne er DG’s strategi med at fokusere på fremragende talenter, at give dem tilstrækkelige midler, en langtidsplan og ved at give dem stor selvbestemmelse med hensyn til forskningen og brug af midlerne,« står der i evalueringsrapporten.
Denne model er så velfungerende, at en række andre lande er begyndt at kopiere den danske model, fortalte Wilhelm Krull, der har medvirket ved evalueringer af forskningsfonde i forskellige europæiske lande.
\ Fakta
Et af de få anmærkningspunkter i evalueringen er kønsfordelingen blandt modtagerne af Grundforskningsfondens midler. Her går 85 procent til mænd. Professor Liselotte Højgaard, formand for DG’s bestyrelse, annoncerede på den baggrund, at fonden allerede nu er ved at udarbejde et katalog med handlemuligheder for at få flere kvinder ind som ledere af grundforskningscenterne. Kataloget offentliggøres i 2014 og vil være et særligt indsatspunkt for fonden det kommende år.
Succesen giver sig også udtryk i, at evalueringspanelet stort kun har mødt positive udtalelser om DG i deres snak med de mange aktører i dansk forskning.
»Det er meget usædvanligt i resten af Europa med så stor opbakning. DG har også været gode til at lytte til den kritik, der tidligere har været,« sagde Wilhelm Krull.
Hvordan skal Grundforskningsfonden virke i fremtiden?
Danmarks Grundforskningsfond blev stiftet i 1991 og har siden da oprettet 88 Centers of Excellence og givet tilsagn om støtte til danske forskningsmiljøer med i alt 6 milliarder kr.
Det store spørgsmål er nu, hvordan fonden skal virke i fremtiden.
Her lovede uddannelsesminister Morten Østergaard en snarlig diskussion om den videre finansiering.
Samtidig understregede han, at han ingen planer har om at ændre fondens set-up, som uafhængigt af de øvrige offentlige forskningsfonde i Danmark.
»If it ain’t broke, don’t fix it,« sagde Morten Østergaard til stor tilfredshed blandt de mange forskningsledere, der forvandler fondes midler til solide forskningsresultater – til glæde for både samfund, minister og evalueringspanel.
