Forskernes tips: Sådan bliver dine julegaver lidt mere klimavenlige
Vi guider dig til, hvilke gaver der er bedst for klimaet inden for fire populære kategorier.

Vi kan desværre ikke love, at klimavenlige gaver redder isbjørnene, men de er forhåbentlig et lille skridt i den rigtige retning. (Foto: Shutterstock.)

Hvert år tonser vi rundt i lyskædebeklædte, klokkemusikspillende og gløggdunstende butikscentre for at finde den helt rigtige julegave.

De stressende omstændigheder kan få selv den bedste til at rive den sidste Playstation 4 ud af hænderne på en grædende lille dreng i Toys’R’Us uden at tænke konsekvenserne igennem.

Bevares, drengen bliver god igen, men er du klar over, hvor meget sådan noget elektronik sviner? Det tænkte vi nok. Bare rolig, der er hjælp på vej.

Videnskab.dk har i dette første afsnit af vores adventskalender spurgt nogle af landets fremmeste forbrug- og miljøforskere om tips til, hvordan du køber julegaver, uden at klimaet hyperventilerer.

Red Verden: Adventskalender


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

I december måned betyder det, at vi hver søndag i advent udgiver en artikel under fanen 'Grøn jul' - hvor du kan hente tips til en mere klimavenlig jul.

Du kan også få gode råd i vores Facebook-gruppe, hvor du kan være med i overvejelser om artikler og debattere måder at redde verden på.

Juledagene står for 5,5 procent af dit årlige forbrug af CO2

I løbet af juledagene udleder en britisk forbruger i omegnen af 650 kg CO2 på mad, transport, lys og gaver.

Der findes ikke tilsvarende tal for danske forbrugere, men hvis man forudsætter, at noget tilsvarende gør sig gældende herhjemme, tæller det for knap 5,5 procent af den CO2, som en gennemsnitlig forbruger udleder i løbet af et helt år.

Særligt slemme er julegaveindkøbene, som alene står for op mod næsten halvdelen, 310 kg, ud af de i alt 650 kg CO2.

»Klimamæssigt er julen en dårlig ide,« lyder det fra Morten Birkved, der er professor MSO på SDU Livscykluscenter, hvor han forsker i forbrugsvarer.

Men fortvivl ej, for der er masser af knapper, du kan skrue på, hvis du vil gøre dine gode juleintentioner mere klimavenlige! Vi guider i denne artikel gennem fire forskellige gavekategorier, nemlig elektronik, tøj, smykker og legetøj.

Elektronik: Mindre skærm kræver mindre strøm

Vi starter med elektronikken, som kan svine på flere forskellige måder, fortæller Morten Birkved.

»For det første leder fremstillingen og bortskaffelsen af elektronik ofte til udledning af giftige stoffer. Men noget der er endnu vigtigere at huske på, er at elektronikken er strømkrævende. Og det er oftest strømforbruget, der dominerer i forhold til miljøpåvirkninger,« siger Morten Birkved.

Når vi køber elektronik, råder han derfor til at købe apparater, der bruger mindst muligt strøm. Og hvordan finder man så ud af det? Jo, man kan gå efter størrelsen, fortæller Morten Birkved.

»Størrelsen af det elektroniske apparat hænger ofte sammen med strømforbruget og miljøpåvirkningerne fra fremstillingen. Skal man derfor anbefale noget til julegavekøb i form af elektronik, vil et mindre apparat, for eksempel en mobiltelefon, have en mindre miljøpåvirkning end større elektronik, som f.eks. en computer eller et TV.«

Den har nemlig en mindre skærm, mindre regnekraft, er produceret af færre materialer og bruger mindre strøm.

På elektroniske apparater udligner strømforbruget hurtigt produktionsomkostningerne, fortæller Morten Birkved. (Grafik: Charlotte Price Persson)

Tøj: Køb nødvendigt, genbrugt og langtidsholdbart

Når det kommer til tøj er det, modsat elektronik, kun en fordel for klimaet, hvis du bruger det meget, fortæller Morten Birkved. Men kun, hvis det ikke behøver at blive vasket så ofte.

»Du kan med fordel overveje, hvor meget vedligeholdelse tøjet kræver. Skal det vaskes ofte? Holder det længe? Bruger du tørretumbler til det? Den slags spørgsmål er værd at overveje.«

Så meget CO2 koster strøm

Ifølge Morten Birkveds udregninger bruger en gennemsnitlig smartphone, der har et par år på bagen, hvad der svarer til 25 kg CO2 over dens levetid.

Til sammenligning bruger en gennemsnitlig stationær computer 275 kg, hvis den bruges 3 timer om dagen i cirka 3 år.

Der går altså 11 smartphones på 1 stationær computer.

Er det derimod en arbejdscomputer, der er tændt 8 timer om dagen, bruger den hele 700 kg CO2 på 3 år - hvilket svarer til hele 28 smartphones.

(Kilde: Morten Birkved / Shrinkthatfootprint.com)

Du kan få mange flere gode råd og ideer - og selv bidrage med dine egne - i Videnskab.dk's åbne Facebook-gruppe Red Verden. Meld dig ind i dag!

Som med elektronik er størrelsen på tøjet også en væsentlig faktor, tilføjer Morten Birkved, eftersom større og mere ressourcekrævende beklædningsstykker typisk vil medføre en større miljøbelastning end mindre beklædningsgenstande.

Derudover anbefaler han at købe noget tøj, som modtageren alligevel har brug for og derfor sandsynligvis selv ville købe.

En pointe, som Nynne Nørup, der arbejder ved Institut for Vand og Miljøteknologi ved DTU, er meget enig i.

Hun er ved at lave Danmarks første ErhvervsPhD om genbrug og genanvendelse af tøj.

»Jeg har i forbindelse med min forskning undersøgt, hvad der faktisk smides ud af tekstil i affald, og der finder man også helt nyt tøj, der stadig har prisskilte på. Det er måske en velment gave, som man så bare ikke lige har fået byttet, men det er altså en rigtig god ide, hvis man lige undersøger, om folk faktisk har brug for det tøj, man køber til dem,« siger Nynne Nørup.

Så meget sviner tøj

I Europa er tøj faktisk den fjerde mest miljøbelastende faktor – næst efter mad, husholdning og transport - fortæller Nynne Nørup.

Det skyldes, at der er tunge klimalodder på vægtskålen i både produktions- og brugsfasen, sidstnævnte fordi vi ofte vasker vores tøj mange gange, særligt i den vestlige verden.

Derfor er det værd at overveje, om helt nyt tøj er den rigtige julegave, mener Nynne Nørup.

»Det helt store problem er, at de fleste af os - mig selv inklusive - har alt for meget tøj. Det skyldes blandt andet, at det meste tøj efterhånden er blevet så billigt, fordi det produceres under kummerlige arbejdsvilkår mange steder i udlandet. Derfor køber vi alt for meget af det.«

Hun anbefaler derfor, at man vender snuden mod en genbrugsbutik, hvis der absolut skal ligge  bløde pakker under juletræet i år.

»Hvis du kigger på Danmark, er vi gode til at aflevere vores tøj til genbrug, men rigtig dårlige til at købe genbrug. Det skal vi gøre meget mere,« siger Nynne Nørup.

Et par jeans bruger cirka 11 kg COover hele sin levetid med vask. Til sammenligning bruger ti ruller toiletpapir 2,5 kilo og en sportstaske 35,3 kilo. (Grafik: Asbjørn Mølgaard Sørensen)

Smykker: Køb brugt - eller naturmaterialer

Smykker er små, og de kræver ikke meget vedligeholdelse. Men i forhold til deres størrelse er de ofte ekstremt miljøbelastende, fortæller Morten Birkved.

»Der skal brydes mange tons malm for at få fat i guld. Og sådan er det generelt med ædelmetaller. Derfor ville jeg forsøge at holde mig fra dem,« siger han.

Han foreslår i stedet at bruge naturmaterialer, såsom læder, horn, ben eller træ.

Men hvis din kære mormor ikke er til den slags, kan du som et alternativ også købe ædelmetaller brugt.

»Det må være realistisk at finde brugte ting, der er flotte og stadig appellerer,« siger Morten Birkved.

Legetøj skal kunne bruges igen og igen

Der findes rigtig meget legetøj, som enten går i stykker med tiden, eller som er en del af en dille med dertilhørende udløbsdato. Så hvad er det sikre valg på det mest usikre af alle usikre markeder?

Morten Birkved anbefaler legetøj, der holder længe og kan genbruges.

»Mine egne børn har selv Lego, som andre børn har haft før dem, og det går da helt sikkert også til en børnehave, når vi ikke kan bruge dem mere,« siger han.

Morten Birkved anbefaler også bøger, der har en lang levetid, kan læses flere gange og fint kan bruges af andre bagefter.

Bøger er mere miljøvenlige end tablets - godt nok kan der ligge rigtig mange e-bøger på én tablet, men energiforbruget i elektronikkens samlede levetid er alligevel en mere tungtvejende faktor.

»Man kunne jo tro, at det var omvendt, men det kræver store servere at have systemet kørende, og det kræver strøm,« siger han.

Ellers er legetøj lavet af træ generelt bedre end plastik, fordi plastik er lavet af olie, medmindre træet altså er malet mange gange. Her anbefaler Morten Birkved at kigge efter Svanemærket eller Blomsten, som begge er officielle miljømærker.

Også Stig Irving Olsen, som er lektor ved DTUs livscykluscenter, anbefaler de officielle mærker. Han forsker i miljøvurdering af produkter.

»Der er god kontrol med de officielle miljømærker, som opstiller skrappe krav til producenterne og bliver opdaterede og skærpede med jævne mellemrum. Dem kan man stole på,« siger Stig Irving Olsen, som påpeger, at samme mærker også kan bruges som retningslinjer til tøj og kosmetik.

Gavespild

Omkring 40 milliarder kroner bliver brugt på uønskede gaver i Storbritannien - svarende til omkring 92 pund, omkring 770 kroner, pr. person. Det svarer til 4,8 millioner ton CO2.

(Kilde: "The Carbon Cost of Christmas" Stockholm Environment Institute (2007))

Alternative gaveidéer

Forskerne anbefaler generelt, at man forsøger at forlænge levetiden for sine gaveindkøb.

Hvis du køber en lidt dyrere trøje til din veninde, er der eksempelvis en bedre chance for, at hun passer bedre på den og beholder den i længere tid. Chancen for, at trøjen ikke går i stykker og kan smides til genbrug, når din veninde er træt af den, stiger også, pointerer Nynne Nørup.

Morten Birkved foreslår også, at du giver gaver, som imødegår nogle af de store miljøpåvirkninger, dine venner og familie har i forvejen. Det vil sige at købe noget, de alligevel selv ville have købt.

»Det kan for eksempel være en togbillet i stedet for en flybillet,« siger han.

Derudover foreslår Nynne Nørup, at man kan give en reparation - for eksempel en syning af et par sprækkede bukser - et gavekort til noget, man ved personen har brug for hjælp til - for eksempel en oprydning i skabet eller ophængning af hylder og billeder - eller en oplevelsesgave, som ikke kræver CO2-udledning.

Det kan eksempelvis være en dag med børnepasning til småbørnsforældrene, der ikke har været på date i 3 år.

Hun anbefaler også, at man forsøger at kigge efter oplevelser i sit nærmiljø - for eksempel i sin egen by - så man slipper for CO2-udledningen ved at tage fly eller tog til Paris eller London. Samtidig giver det muligheden for at give en lidt anderledes gave.

»Der er egentlig ret mange gode ting, man kan give i gave, som er mere klimavenlige – men det er vigtigt at sikre, at folk ikke får opfattelsen af, at bare fordi der er taget hensyn til klimaet og miljøet, er det en dårligere gave. At man ikke behøver gå på kompromis eller undvære noget, fordi man giver en gave, der måske bliver værdsat langt mere, end endnu et par sokker eller undertøj der alligevel skal byttes,« lyder det fra Nynne Nørup.

Kosmetik og kemikalier

Når det gælder kosmetik, består produkterne ofte af miljøbelastende kemikalier, der kommer fra fossile ressourcer, såsom olie og kul, fortæller Morten Birkved.

I et studie fra 2013 forsøgte en forskergruppe at udregne den samlede CO2-udledning og vandforbrug for ét kosmetikprodukt, en særlig sæbe ved navn Macadamia-soap, som laves af palmeolie.

Palmeolie anses for problematisk for klimaet p.g.a. skovrydning til fordel for palmeplantager, fortæller Stig Irving Olsen.

Sammenlignet med andre produkter var klimaaftrykket af sæben dog relativt lavt, viste studiet. Produktionen af én bar sæbe på 450 gram kræver således 741 gram CO2.

Kosmetikprodukter skulle oprindeligt have været en gavekategori for sig selv i artiklen, men det er desværre ikke lykkedes os at finde andre studier, end det nævnte.

Danmark er nummer et på ren energi

Er alle de alternative ideer for alternative for din smag, kan du også kigge på ophavslandet til den vare, du køber. Danmark har nemlig vundet 1. pladsen for 3. år i træk i FNs World Energy Council.

»Den energi, vi producerer i Danmark, er meget miljøvenlig. Vi bruger til gengæld meget sort energi (baseret på ressourcer der udleder meget CO2 red.), når vi køber telefoner fra Kina. Den er formentlig 5-8 gange lavere her,« siger Morten Birkved.

Varen er altså i udgangspunktet produceret med mere miljøvenlig energi, hvis den er produceret i Danmark. Den er også produceret under bedre sociale forhold end mange steder i udlandet, fortæller han.

Det er altså af den grund en god idé at købe varer produceret i Danmark. Men selvom det intuitivt er logisk at tænke, at der også går mindre CO2-udledning til, fordi en vare skal transporteres markant kortere, end hvis den eksempelvis er produceret i Kina - er det desværre ikke noget, du kan regne med, fortæller Stig Irving Olsen.

»Det er rigtigt, at transport generelt betyder meget i miljøsammenhæng, men der taler vi om persontransport. Godstransport fylder ofte meget lidt i den samlede miljøbelastning for en vare, også selvom den bliver transporteret langt fra. De fleste ting, der er produceret i Kina bliver transporteret med skib, og de har simpelthen så mange ton på de containerskibe ad gangen, så det tæller meget lidt,« siger han.

Det er dyrt for klimaet at flyve

Selvom flybilletterne rundt i Europa kan være billige for pengepungen og fristende julegaveidéer, så er de dyre på klimakontoen.

Ifølge SAS’ klimaberegner koster det for eksempel hele 358 kg CO2-ækvivalens at flyve tur/retur til Mallorca.

Tager man til de nærliggende hovedstæder, som Paris og London, er omkostningerne noget mindre, cirka 150 kg CO2.

Men det svarer stadig til 6 smartphones eller 15 par jeans.

(Kilde: SAS Carbon Calculator / Shrinkthatfootprint.com)

Elektronik er den værste synder

Hvis der er noget, du helst skal holde dig fra, når du skal ud at købe julegaver til familien, forholder det ifølge Morten Birkved sig generelt sådan, at elektroniske apparater er de dyreste gaver i klimaregnskabet - altså, medmindre du giver en bil eller en meget lang flyrejse.

Det gælder især, hvis dimsen kan gå på internettet. For ud over omkostningerne ved produktionen og det efterfølgende strømforbrug, koster det også klimakroner at bruge nettet.

»Der ligger en kæmpe serverstruktur bag, som vi ikke ser forbruget af. Men der er lige kommet to store datacentraler til Danmark (der bearbejder din digitale data på nettet red.), som bruger rigtig meget strøm. Så alle de mails, du har liggende, og al den data du bruger, trækker også,« siger han.

Stig Irving Olsen vil også umiddelbart vurdere, at elektronik koster mest på klimakontoen. Til trods for, at energiforbruget er væsentligt reduceret i dag i forhold til for bare 5-10 år siden.

»Produktionen alene kræver enormt meget energi, blandt andet fordi det skal foregå under meget kontrollerede, støvfri forhold. For slet ikke at tale om brugsfasen. Alle produkter, der bruger elektricitet eller energi, sætter et kæmpe miljøaftryk,« siger han.

Forskere: Der mangler gennemsigtighed på markedet

Morten Birkved kritiserer, at det ikke er blevet nemmere for forbrugerne at gennemskue, hvor klimabelastende enkelte varer er.

»Der er ikke sket noget på området de seneste 20 år. Det havde jeg egentlig forventet. Det burde være en enkelt linje på varedeklarationen,« siger han.

Stig Irving Olsen er enig.

»Jeg er meget enig i kritikken. Det er alt for svært for forbrugerne at finde data på klimaaftryk på nuværende tidspunkt, og selv de tilgængelige data er slet ikke detaljerede nok, til at man kan se konkret, at det ene produkt er bedre end det andet.«

Ifølge Morten Birkved er der behov for initiativ - enten fra industrien selv eller fra politikerne.

»I Danmark kunne det være COOP eller Dansk Supermarked, som gik foran. Hvis vi skal have forbrugerne til at være mere klimavenlige, handler det om at gøre opgaven så let og konkret som mulig,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.