Jeg skriver til jer som reaktion på den senere tids skriverier på videnskab.dk omkring formidlingen på Galathea. Jeg er i dag 18 år, går på Gribskov Gymnasium og skal efter sommerferien i 3.g.
I januar og februar 2007 deltog jeg sammen med to andre (dengang) 1,g-gymnasielever, erhvervsmanden Lars Kolind og formidlingschef i Odense Zoo, Nina Collatz Christensen, som formidlere for Morgenavisen Jyllands-Posten på Galathea Ekspeditionens 12. togtben fra New Zealand via Antarktis til Chile.
Vi havde altså samme funktion som Peter og Anders Lund Madsen havde for Jyllands-Posten.
Masser af spændende indlæg
Men her holder sammenhængen så op. For hvor Anders Lund Madsen særligt valgte at spilde sin og læsernes tid med at komme med lange beskrivelser af sovsen og kartoflernes konsistens ombord, benyttede mine medformidlere og journalister - ligesom alle andre på hele togtet - denne fantastiske mulighed til at komme med masser af inspirerende og spændende indlæg på deres weblogs, hjemmesider og aviser om den enestående forskning, der foregik ombord, samt det unikke tværfaglige samarbejde, der foregik.
Og særligt den journalistiske formidling i avisen var fremragende, hvilket blandt andet resulterede i, at vores togtleder, professor Søren Rysgaard, blev kontaktet og tilbudt et millionbeløb til videre forskning i sit projekt, efter at vores journalist Lars From havde skrevet om det i Jyllands-Posten.
Sure opstød gør ondt
Det gør derfor ondt helt ind i hjertet, hver gang Lund Madsen-brødrene får mulighed for at komme med deres sure opstød omkring formidlingen og arbejdsforholdene ombord.
\ Fakta
Anders skrev i sin kronik i Jyllands-Posten, at det største projekt ombord, Kulstofprojektet, var helt umuligt at formidle, og at Galathea derfor var en dødssejler fra starten på grund af de ifølge ham kedelige og for alle danskere uinteressante projekter. Han kunne ikke have mindre ret.
At han alligevel kan komme med sådanne postulater, kan kun bunde i en fuldstændigt fraværende formidlingsevne eller ren og skær dovenskab. Jeg kan sagtens få et par hundrede skoleelever til lytte intenst til perspektiverne i f.eks. kulstofprojektet. At ungdommen i dag som udgangspunkt skulle være fuldstændigt uinteresseret i fremtidens klima, som A. Lund Madsen mener, kan alle og enhver vel forhåbentligt høre er noget endeløst sludder.
»Forundring« over brødrene Madsen
I skrev i den seneste artikel om emnet: »Peter Lund Madsen ser det som symptomatisk for formidlingen omkring Galathea, at man ikke har formået at få mere ud af at have folk som netop ham selv og hans bror med ombord på Vædderen.«
Jeg mener, som rigtig mange andre ekspeditionsdeltagere, at de to brødre selv valgte ikke at få noget ud af deres tur. Jeg har hørt adskillige forskere og besætningsmedlemmer, der var åbenlyst forundrede over, at de to brødre ikke skrev mere om forskningen og deltog i mere i livet ombord, men åbenbart foretrak at sidde alene i deres kahytter, i stedet for at gå ud på besøg i containerlaboratorierne og tale med forskerne. Det virker, som om de har haft en idé om, at det hele skulle serveres på et sølvfad for dem. Jeg har kun oplevet ekspeditionsdeltagere, som var dybt skuffede over de to brødres arbejdsindsats.
Det værste var for mig personligt, at visse forskere og besætningsmedlemmer helt havde mistet troen på, at Jyllands-Posten stadig ville arbejde for en fortsat udbytterig ekspedition efter A. Lund Madsens kronik var blevet trykt nogle få dage, før jeg påmønstrede. Det er hårdt at møde op til, når man har glædet sig hver eneste dag i et halvt år til at komme af sted.
Ikke plads til impulsivitet
Et andet af Peter Lund Madsens store 'issues' er, at pressen ikke fik nok indflydelse i planlægningen af dagens program.
Det er her vigtigt at forstå, at ekspeditionen som helhed var under et helt absurd stort tidspres på samtlige togtben, hvilket gjorde det utroligt svært at få tid til noget som helst impulsivt. Det kan ikke overraske, når skibschefen og togtlederen har valgt at sejle forbi en ellers spændende, uudforsket ø for at være sikker på at nå særlige områder, hvori der flere måneder før var planlagt forskningstid. Journalisterne og formidlerne kan altid skrive en anden historie, men hele videnskabelige projekter var kun berettigede, hvis de fik prøver fra helt særlige lokaliteter.
Men alt taget i betragtning virker Lund Madsen-brødrenes kritik useriøs og ikke mindst utroligt ukonstruktiv, hvis da ikke lige frem destruktiv. Det virker i mange galathisters øjne, som om Lund Madsen-brødrene langt fra har forsøgt at få det bedste ud af situationen.
Bedre tjent med samlet formidlingstilbud
At formidlingen ombord ikke slog igennem skyldes mange ting, blandt andet at man jo af naturlige årsager ikke kunne forudsige, hvad der kom til at ske fra dag til dag ombord, hvilket selvfølgelig er uholdbart for skole- og gymnasielærerne, som oftest har planlagt deres undervisning mange måneder ud i fremtiden.
Efterfølgende er der dog af blandt andre Jyllands-Posten og Undervisningsministeriet blevet brugt betydelige summer på at udvikle opgaver og oversigter over foretagne målinger, som er særdeles fremragende.
Jeg er dog overbevist om at gymnasie- og skoleeleverne havde været langt bedre tjent med et samlet formidlingstilbud, hvor mediehusene og ministeriet havde arbejdet sammen om opgaven.
Det skal understreges, at det kun er mine egne oplevelser, jeg refererer til her. Jeg og mange andre synes, at det er sørgeligt, at 2 ud af ca. 500 ekspeditionsdeltagere har fået så stor mulighed for at rakke ned på resten. Det er derfor helt galt, hvis offentligheden opfatter deres enkelt stående kritik som symptomatisk for hele ekspeditionen.
Med venlig hilsen
Christian Riisager-Pedersen
Det ombyggede inspektionsskib Vædderen sejlede af sted 11. august 2006 fra København på verdensomspændende ekspedition, Galathea 3.
Formålet med den 8½ måneder lange ekspedition var at lade journalister og dermed den danske befolkning kigge forskerne over skulderen, mens de indsamlede data fra Nuuk i nord til Hobart i syd.
Derudover skulle Galathea 3 sætte kød og blod på forskerne og på den måde udfordre de gængse forestillinger, så forskerne kunne fremstå som spændende og fascinerende i stedet for nørdede.
Vædderen sejlede med skiftende besætninger af søfolk, forskere og journalister fra især Jyllands-Posten, Politiken, Berlingske Tidende, Ingeniøren og TV 2.
Allerede i løbet af sine 257 dages sørejse blev Galathea-ekspeditionen mødt med kritik fra især den journalistuddannede entertainer Anders Lund Madsen. Efter at have været ombord på skibet erklærede han, at han »så den ekspedition forbløde på grund af idioti, inkompetence og alment pladder«, og at forskerne ombord bedrev »børnehaveklasseforskning«, som ingen ville gide interessere sig for, med mindre de fik »en ladt pistol for panden«.
Selv da ekspeditionen var overstået i 2007, fortsatte kritikken, endda gennem stemmer fra egne rækker. En rapport fra initiativtageren til ekspeditionen, Morgenavisen Jyllands-Posten, berettede om heftig druk, besøg hos prostituerede og flirt i upassende stor stil fra søfolkenes side, især i betragtning af, at der var skolebørn med ombord. De deltagende forskere har dog generelt udtryk for tilfredshed med udbyttet af turen.
Galathea 3 har fået sit navn, fordi Danmark tidligere har været på to store forskningstogter til vands.
Korvetten Galathea 1 var af sted fra 1845 til 1847 for blandt andet at undersøge Nicobarerne og overdrage kolonierne Trankebar og Frederiksnagore i Indien til Det Britisk-Ostindiske Kompagni.
Godt 100 år senere, i 1950, drog Galathea 2 på en meget populær dybhavsekspedition. 20.000 danskere mødte op på Langelinie, da fregatten vendte hjem 1952.
Da 50-året for Galathea 2's afsejling nærmede sig, opstod ideen om at lave en tredje ekspedition. Morgenavisen Jyllands-Posten udviklede konceptet, der er støttet af en lang række fonde og ledet af Dansk Ekspeditionsfond, hvis medlemmer kommer fra bl.a. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Nationalmuseet.
Mere på www.galathea3.dk
