Går man i gymnasiet og tænker på at søge ind på universitetet, tjekker man naturligt nok, hvad der står om de forskellige uddannelser på nettet. Desværre får man let et forkert indtryk af studierne. Glitterbillederne fra universiteternes rekrutteringsmateriale for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ligner i hvert fald ikke den virkelighed, de unge møder på uni.
Det skaber frustrationer hos nye studerende, der bliver forvirrede og skuffede. De forventer, at de fra første dag på studiet skal ud på ekspeditioner, lave eksperimenter og skabe nye innovative opfindelser. I stedet kan det ende med, at de dropper ud, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Over tre år har forskere løbende interviewet 38 personer – fra deres sidste år i gymnasiet, til de første år på universitetet. Samtlige af de unge mennesker blev forvirrede i mødet med universitetet.
»De studerendes forventninger til deres nye uddannelse er ikke naiv. Universiteterne har måske været lidt for ivrige efter at tegne et glansbillede af studerende, der står og arbejder i laboratoriet. Derfor bliver man overrasket, når man starter på universitetet og som det første møder auditorieundervisning i matematik og fysik. De unge møder en kløft, fordi de ikke har dannet et reelt billede af, hvordan man rent faktisk studerer på de forskellige fag,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard, postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet.
Støder ind i gamle uni-traditioner
De studerendes skuffelse opstår, fordi deres forventninger ikke stemmer overens med virkeligheden på første år.
»Studierne er bygget op, så man i de første år får nogle grundkundskaber. Man skal lære noget, før man kan lære det næste. Som ny studerende møder man derfor for eksempel store kurser i matematik.«
»Kurserne er svære at relatere til hverdagen og de forventninger, de studerende fik efter at have set universiteternes rekrutteringskampagner. Kampagnerne viser typisk noget, de studerende først møder på 2. eller 3. år. De studerende ved, at de skal bruge matematik og fysik – men det er svært at se til hvad,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
Ville søge efter svar på livets store spørgsmål
\ Fakta
Forskerne ville finde ud af, hvilke ’strategier’ studerende vælger, for at komme godt i gang med studiet. Den slags forskningsspørgsmål får man de bedste svar på, hvis man som forsker laver en kvalitativ undersøgelse – i det her tilfælde interviews. Henriette Tolstrup Holmegaard lavede såkaldte narrative interviews med 38 unge, der blev optaget på forskellige danske universiteter. Alle uddannelserne var struktureret 'klassisk akkumulativt'. De startede med at bygge grundstenene (fysik og matematik), for først senere at give de studerende lov til at arbejdede med fagets egentlige kerne-problemstillinger. Nogle danske uddannelser er allerede gået væk fra den uddannelsesopbygning - og de var ikke med i undersøgelsen. Det første interview foregik, da de studerende gik i 3. g, og derefter fulgte en række andre, indtil de havde gået to år på universitetet. Fælles for de studerende i undersøgelsen var, at de gik på naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. De interviewede fortalte ved hvert interview, hvordan de oplevede deres situation. De blev ikke mindet om, hvad de havde fortalt sidste gang, de blev interviewet. På den måde fik forskerne et indblik i, hvordan de studerende løbende skiftede perspektiv på deres studier. Du kan læse mere om forskningsmetoden i afhandlingen Students' Narratives, Negotiations, and Choices.
De studerende i undersøgelsen havde typisk andre forventninger til deres studier, end den undervisning der mødte dem.
»De fleste forventede, at de kunne bruge naturvidenskaben til at forstå verden omkring os og forstå de store sammenhænge i livet. Uanset om det var ting i hverdagen eller universets store spørgsmål.«
»Desuden tænkte de meget på de projekter og den teknologi, de kunne udvikle. En mindre gruppe kunne godt lide, at studierne kunne give dem svar med to streger under,« fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard.
Studerende gik forskelligt til problemet
De 38 studerende, som Henriette Tolstrup Holmegaard fulgte, mødte alle det, hun kalder 'en kløft'. Det skete typisk efter at have studeret i et par måneder. Men de studerende valgte at håndtere skuffelsen forskelligt:
-
Nogle accepterede, at undervisningen ikke gav meget mening, men håbede, at meningen ville komme efterhånden. De studerende var typisk opgivende og havde tit vanskeligt ved at engagere sig i studiet. I værste fald var de i fare for at droppe ud.
-
Nogle gjorde alt, hvad de kunne, for at finde hoved og hale i studiet. De prøvede forskellige studiestrategier: Måske skal jeg læse ud over pensum? Måske skal jeg finde en anden måde at gå til forelæsninger på? Måske skal vi arbejde mere i grupper? De studerende spildte utroligt mange kræfter på at forsøge at skabe mening i studiet.
- Nogle forsøgte at tilpasse sig studiet ved at lave en ny fortælling om, hvorfor de havde valgt det. En fyr havde for eksempel som gymnasieelev en forestilling om, at han ville være en ingeniør, der beskæftigede sig med ledelse. Men han fandt ud af, at det var der ikke prestige i på studiet, så han valgte i stedet at specialisere sig i energi.
»Den tredje gruppe oplever en lidt mindre kløft end de andre to. Eleverne i den gruppe er nemlig ret hurtige til at få sadlet om og ændret perspektivet med det hele. De får ret hurtigt tilpasset sig. Det gør de andre ikke,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
Derimod er studerende ilde stedt, hvis de er forvirrede eller synes, at undervisningen ikke giver mening.
»Problemet er, at hvis man igennem længere tid er forvirret og ikke synes, at det, man laver, giver mening, bliver man aldrig integreret på studiet. Det kræver nemlig interesse,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
\ Fakta
Størstedelen af de studerende i undersøgelsen studerede: - Ingeniørfag - Bio-relaterede fag - IT-fag
Paradoksalt nok kan rekrutterings-kampagnerne derfor være en medvirkende faktor til, at nogle studerende ender med at falde fra de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.
»Hvis man aldrig bliver integreret på studiet, er der meget større risiko for, at man dropper ud,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
Studerende skal ikke kun tro kampagnerne
Nu kunne man måske tro, at de unge bare ikke havde brugt nok tid på at overveje deres valg af studie. Men det er bestemt ikke Henriette Tolstrup Holmegaards oplevelse.
»Langt de fleste af de gymnasieelever, jeg fulgte, havde faktisk gjort et ret stort stykke arbejde for at forberede sig på studiet: Hvilke uddannelser findes der? Og hvad motiverer mig?« fortæller Henriette Tolstrup Holmegaard
Hun vurderer dog, at både de studerende og universiteterne kan gøre noget for at undgå, at kløfterne opstår.
-
De studerende skal i så vidt omfang som muligt søge information fra andre kilder end universiteternes rekrutterings-kampagner og www.ug.dk. For eksempel kan de besøge nogle studier for en dag og snakke med studerende og undervisere på stedet. Universiteterne har skabt mulighed for den salgs – netop så nye studerende kan vide, hvad de går ind til.
- Universiteterne skal fra første semester vise, hvad faget handler om, og hvilken relevans det har. Den slags skal ikke gemmes væk til tredje år. Det kan godt være, at de studerende ikke kan lave DNA-analyser i laboratoriet fra første dag. Men så kan de lave noget andet i laboratoriet, der bidrager til, at de bedre forstår faget.
»I Holland gør de noget helt tredje, der også kunne hjælpe her. Gymnasielærere kommer og underviser i nogle af fagene på første år på universitetet. Og undervisere fra universitetet gør det samme på gymnasier. Det kan være med til at skabe en mere reel forventningsafstemning, der ikke alene er den studerendes eget ansvar,« siger Henriette Tolstrup Holmegaard.
Hendes studie undersøger specifikt oplevelserne hos studerende på de naturvidenskabelige og tekniske universitetsuddannelser. Men hun vurderer, at problemet sandsynligvis er det samme på andre studier, der er bygget op på en måde, så man skal lære noget grundlæggende, før man kan lære det næste.
Ifølge OECD – Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling – oplever de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannelser de største frafald. Det er en tendens, der er vokset de seneste år.
