Forsvaret indtager rummet for første gang
På fredag sender det danske forsvar sin egen satellit ud i rummet.

Det danske forsvar træder nu ind i rumalderen og får sin egen satellit. (Illustration: DTU Space)

Det danske forsvar træder nu ind i rumalderen og får sin egen satellit. (Illustration: DTU Space)

Hvis vejret tillader det, bliver en danskudviklet cubesat – en mini-satellit – sendt ud i rummet på fredag.

Satellitten er bestilt og betalt af Forsvarsministeriet, og den skal teste og udføre overvågningsopgaver for Forsvaret i Arktis.

»Det er meget spændende. Det er første gang, at Forsvaret sender sin egen satellit ud i rummet. Hvis det bliver en succes, kan det blive et skridt imod, at Forsvaret engagerer sig mere i at bruge rummet,« siger Charlotte Wiin Havsteen, som er ansvarlig for projektet ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse til Videnskab.dk.

Kan være i en rygsæk

Satellitten er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og rumvirksomheden GomSpace i Aalborg.

Forsvaret i rummet

Fredag opsendes efter planen en danskudviklet satellit ved navn Ulloriaq (også kaldet GomX-4A).

Satellitten er udviklet af DTU Space og virksomheden GomSpace, og den er bestilt af Forsvarsministeriet.

Satellitten skal udføre overvågningsopgaver i Arktis.

Dansk forsvar har tidligere anvendt satellitdata fra udenlandske satellittjenester, men det er første gang, at en dansk styrelse opsender sin egen satellit.

Kilde: Charlotte Wiin Havsteen

Den måler blot 30x20x10 centimeter og indeholder radiomodtagere, der kan opfange positionssignaler fra skibe og fly. Herudover sidder der også et kamera på satellitten, som kan tage billeder af Arktis, når vejret er klart.

»Den vejer kun otte kilo, og den er så lille, at den kan være i en almindelig Fjällräven-rygsæk,« siger Charlotte Wiin Havsteen.

»Satellitten skal hjælpe med at løse Forsvarets opgave med overvågningen i Arktis. Den kan give et overblik over, hvem der er i området, og hvad de laver,« siger hun.

Billig rumfart

Den samlede pris, som Forsvaret har betalt for satellitten, er 11,7 millioner kroner. Prisen dækker både det videnskabelige udviklingsarbejde og opsendelsen af satellitten.

»11,7 millioner kroner er meget billigt i forhold til, hvad andre rumprogrammer koster, og hvad det ellers ville koste at overvåge Arktis,« siger Charlotte Wiin Havsteen.

På DTU Space glæder direktør Kristian Pedersen sig over det nye samarbejde med Forsvaret.

»Det er et helt nyt spring for Forsvaret at gå ind i rumalderen. Tidligere har de selvfølgelig brugt udenlandske satellitdata ligesom alle os andre, men det er første gang, at de får deres egen satellit. Det er selvfølgelig rigtig interessant for os, der er i rumbranchen,« siger astrofysiker og direktør for DTU Space Kristian Pedersen.

Flere satellitter kan være på vej

Satellitten har fået navnet Ulloriaq, som betyder 'stjerne' på grønlandsk, og den vil blive sendt af sted fra Kina på fredag ombord på en kinesisk ’Long March D2'-løfteraket. Hvis Ulloriaqs bidrag til overvågningen af Arktis er en succes, kan den måske blive den første i en række af nanosatellitter, som kan blive sendt ud i rummet af det danske forsvar.

»Vi vil evaluere data fra satellitten, og hvis den bliver en succes, kan man på sigt overveje at opbygge en konstellation af satellitter, som giver endnu bedre dækning af Arktis. Hvis man har en konstellation på 5-7 satellitter, kan man lave en realtime-dækning (overvågning i realtid, red.) i Arktis for at se, hvor der er skibe og fly,« fortæller Charlotte Wiin Havsteen.

Ifølge militærforsker Johannes Riber Nordby er der flere fordele ved, at det danske forsvar tager nanosatellitter i brug.

»Vi har tidligere lavet en rapport, hvor vi så på, hvordan Forsvaret kunne styrke sin tilstedeværelse i Arktis. Brugen af nanosatellitter var en god løsning af to årsager. For det første, fordi det er er en relativt billig løsning, og for det andet fordi det giver mulighed for at overvåge et stort område ad gangen. Det er svært at gøre på andre måder end med satellitter,« siger Johannes Riber Nordby, som er militæranalytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Ud over Forsvarets nye satellit bliver en anden danskbygget satellit, kaldet GomX-4B, også opsendt fredag. Denne satellit ligner Forsvarets nye satellit - videoen viser en test af GomX-4B. (Video: GomSpace)

Sådan overvåger satellitten

Overvågningen af skibe og fly i Arktis vil ske med tre forskellige instrumenter, som befinder sig ombord på den lille satellit:

  • Et kamera, som kan tage billeder af Jorden i skyfrit vejr
  • En AIS-sensor: Automatic Identification System (AIS) er et system til overvågning af skibstrafik. Mange skibe udsender et AIS-signal (radiosignal), som indeholder oplysninger om skibets navn, position, kurs og lignende. Disse signaler kan opfanges af sensoren på satellitten.
  • En ADS-B-sensor: Automatic dependent surveillance – broadcast (ADS–B) er et tilsvarende system til overvågning af flytrafik. Ligesom ved AIS-systemet udsender flyene signaler, som kan opfanges af sensoren på satellitten.

Som eksempel på, hvordan satellit-overvågningen kan bruges, forklarer Johannes Riber Nordby, at langt de fleste skibe udsender AIS-signaler. Men hvis satellitten pludselig opdager et skib, som ikke udsender et AIS-signal, kan det være et tegn på, at skibet bør undersøges nærmere.

»Det er underligt, hvis man pludselig ser et skib, som ikke udsender AIS-signal – det kan være, fordi skibet ikke ønsker at blive opdaget. I sådan et tilfælde kan man tage ud og se til båden. Måske er AIS-signalet gået i stykker, eller måske er det en fisker uden licens. På den måde kan man få et overblik over, hvad der foregår,« forklarer Johannes Riber Nordby.

Bygger på kendt teknologi

Selvom Ulloriaq-satellitten er et helt nyt skridt for Forsvaret, er den rent teknisk og videnskabeligt ikke nogen stor landvinding.

DTU's institutdirektør, Kristian Pedersen, og projektansvarlig ved Forsvaret, Charlotte Wiin Havsteen, underskrev i 2016 kontrakt på udviklingen af en nanosatellit til forsvaret. (Foto: Forsvarsministeriet)

»Den bygger i høj grad på allerede kendt teknologi. Men det er stadig nyt at sende en satellit op og teste, hvad Forsvaret kan bruge den til. Det er et forskningsprojekt, hvor vi er tre parter (GomSpace, Forsvaret og DTU Space, red.), som for en relativt beskeden pris kan få fornuftig og brugbar ny viden,« siger Kristian Pedersen fra DTU Space.

I forbindelse med opsendelsen af Forsvarets nye satellit vil en anden danskbygget satellit også blive sendt afsted i rummet.

Denne satellit, som kaldes GomX-4B, er en slags søster til Forsvarets satellit, og den er ligeledes bygget af GomSpace i Nordjylland.

Danske satellitter skal kommunikere

De to danskbyggede satelliter, Forsvarets GomX-4A og ESA's GomX-4B, skal kommunikere sammen, mens de flyver i rummet. (Illustration: ESA)

GomX-4B er financieret af den europæiske rumfartsorganisation ESA og har helt andre opgaver end Forsvarets Ulloriaq-satellit (også kaldet GomX-4A), men de to søstersatellitter skal alligevel kommunikere med hinanden.

Ifølge ESA skal der nemlig foretages eksperimenter, hvor de to satellitter kommunikerer, mens de er i kredsløb op til 4.500 kilometer fra hinanden.

Herudover skal den danskbyggede ESA-satellit tage billeder af Jorden med et specialudviklet kamera.

»GomX-4B er den første CubeSat, som skal flyve med vores nye hyperspektrale kamera HyperScout,« udtaler Roger Walker, som står i spidsen for ESA's Technology CubeSat initiative i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at Hyperscout-kameraet skal tage billeder af Jorden med forskellige indstillinger (45 forskellige spektralbånd) og indsamle »et væld af miljødata.«

Skal teste computerudstyr i rummet

Den danskbyggede satellit GomX-4B medbringer 12 almindelige hukommelsesdrev (tre forskellige typer der fastgøres på pladen på billedet). I et forskningsprojekt kaldet Chimera vil man teste, om de kan klare de barske forhold i rummet. (Foto: ESA)

GomX-4B skal blandt andet også lave eksperimenter for at teste, hvor godt almindelige computerdele kan klare sig i rummet. Derfor medbringer nano-satellitten 12 almindelige hukommelsesdrev af samme type, som du selv kunne have købt billigt i butikker.

Eksperimentet, som kaldes Chimera, skal teste, hvorvidt disse almindelige hukommelsesdrev kan klare at blive bombarderet med elektrisk ladede højenergi-partikler fra Solen og rummet. En lille chip vil løbende måle, hvordan de billige hukommelsesdrev fra butikkernes hylder klarer sig i det fjendtlige miljø i rummet.

»Der er et stigende pres for at bruge flere ’hyldevarer’ i rummet, fordi de teoretisk set er billigere og mere egnede end rum-designede dele. Men der bliver sat spørgsmålstegn ved deres pålidelighed,« udtaler Tomasz Szewczyk, som er forsker ved Chimera-eksperimentet i en pressemeddelelse fra ESA.

»For eksempel kan forskellige partier af samme vare måske have markant forskellige reaktioner på ladede partikler, fordi der er små variationer i råmaterialet eller fremstillingsprocessen. Derfor flyver vi med tre variationer af hver type hukommelsesdrev,« siger han.

Andre danske satellitter

Virksomheden GomSpace og danske universiteter har i forvejen opsendt en række andre nanosatellitter. Nogle af satellitterne er bygget af studerende, og de overvåger i forvejen skibsfarten i Arktis.

De to nye satellitter, som opsendes fredag, hører til i den store ende af nanosatellitterne - de er ifølge ESA dobbelt så store som de danskbyggede satellitter, der blev sendt af sted fra Den Internationale Rumstation (ISS) i 2015.

Du kan læse meget mere om nano-satellitter i artiklerne; Nanosatellitter sætter dansk rumforskning på verdenskortet og Små satellitter kan skabe kaos i Rummet.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk