Forskere: Folkeligt pres er afgørende for ambitiøs klimapolitik
Det nytter at engagere sig, lyder det fra professor oven på nyt studie om den danske klimalov.
Klimamarch, demonstration, klima, Christiansborg, aktivisme, forskning

Klimamarcher var vigtige for at få politikerne på Christiansborg til at forpligte sig til at finde metoder til at reducere udledningen af CO2 – men klimaloven ville være stærkere, hvis det også kostede noget at misse målet, mener forskere. (Foto: Videnskab.dk)

Klimamarcher var vigtige for at få politikerne på Christiansborg til at forpligte sig til at finde metoder til at reducere udledningen af CO2 – men klimaloven ville være stærkere, hvis det også kostede noget at misse målet, mener forskere. (Foto: Videnskab.dk)

Beslutningen om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030 blev kun truffet, fordi befolkningen pressede på.

Sådan lyder det i et studie, publiceret i tidsskriftet Environmental Politics.

»Hovedkonklusionen er, at bred opbakning hele vejen gennem den politiske proces er afgørende, hvis man vil gennemføre klimalovgivning med en vis substans,« skriver studiets førsteforfatter Sarah Louise Nash i en mail til Videnskab.dk.

Del af større analyse af klimalove i flere lande

Studiet af den danske klimalov er en del af et større arbejde, hvor forskere har analyseret baggrunden for klimalove i flere europæiske lande.

Forskerne har zoomet ind på Danmark for at finde ud af, hvorfor en dansk klimalov i 2014 endte med mest at have symbolsk betydning, mens klimaloven i 2020 endte med helt konkrete mål for klimaet.

I det nye studie konkluderer de, at et pres fra klimabevægelser som Greta Thunbergs Fridays For Future, parret med et ønske mere bredt i befolkningen om handling for at bremse klimaforandringer, fik de politiske partier til at konkurrere om at sætte barren højt op til folketingsvalget i 2019.

Klima endte så højt på den politiske dagsorden, at valget i 2019 blev døbt Klimavalget.

Tidligere mål blev droppet i tid uden fokus

Forskerne har analyseret blandt andet dokumenter, lovgivning og artikler fra NGO’er, politikere og journalister.

De når frem til, at det var helt afgørende, at valget kom i en tid med store ønsker om klimahandling. På den måde blev politikerne presset til at lave en ambitiøs klimalov.

»Det konkrete mål i klimaloven fra 2014 var, at Danmark skulle reducere udledningen af CO2 med 40 procent; det stod i bemærkningerne til lovforslaget. Men det blev forkastet af den nyvalgte Venstre-regering i 2015, da fokusset på klima var blevet mindre, i takt med at det politiske arbejde skred frem,« fortæller Sarah Louise Nash.

Det var anderledes i 2019, hvor en række politiske partier allerede i valgkampen støttede borgerforslaget om en klimalov.

»Borgerforslaget blev debatteret offentligt i en atmosfære, der var meget politiseret i retning af opbakning til handling. Det var afgørende for, at man kunne erstatte klimaloven fra 2014 med en klimalov, som har ganske anderledes substans,« vurderer Sarah Louise Nash, postdoc i statskundskab ved det østrigske Universität für Bodenkultur Wien (BOKU).

Professor: Mobilisering skaber handling

Forskernes konklusion lægger en vægt i skålen hos dem, der mener, at det nytter noget at råbe højt og demonstrere, lyder det fra demokratiforsker Lars Tønder, som har set på studiet for Videnskab.dk.

»Man kan sige, at det understøtter pointen, at vi ikke får ambitiøs klimahandling for alvor uden en form for engagement i samfundet. I studiet kalder de det politisering, men man kunne også kaldet det mobilisering.«

»Her bliver det understreget, at det altså nytter noget, og at det er dér, en stor del af forandringen er kommet fra i Danmark,« siger Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

»Hvis ikke klimabevægelsen havde mobiliseret sig, er det langt fra givet, at vi ville være, hvor vi er i dag. Nu handler det ikke længere om at justere målet for CO2-udledning, men om hvordan vi kommer derhen,« uddyber Lars Tønder.

(Artiklen fortsætter under videoen.)

I 2019 var mange andre end Fridays For Future på gaden for at støtte klimahandling. I maj samlede Folkets Klimamarch 30.000 alene i Københavns gader. 11 andre danske byer havde lignende arrangementer. (Video: Videnskab.dk) 

Ifølge Lars Tønder er studiet en fin indsigt for andre lande, som håber, at politikere handler mere for klimaet: Regn ikke med, at det sker, uden at folket mobiliserer sig i én eller anden grad.

Du kan selv diskutere løsninger på klimakrisen med tusindvis af andre danskere i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle

Bindende klimalov - men brud har få konsekvenser

Studiet efterlader dog også et spørgsmålstegn om, hvor bindende klimaloven reelt er, når man ser om bag det store folkelige pres og de mange politiske skåltaler.

Sarah Nash og hendes medforfatter Reinhard Steurer fra BOKU-universitetet i Wien bemærker, at klimaloven aftalt i 2019 og vedtaget i 2020 ligesom mange andre klimalove i verden ikke er juridisk bindende.

Politikerne kan med andre ord i princippet undlade at leve op til målene, uden at det formelt set har nogen konsekvenser.

I studiet skriver forskerne, at ligesom det er svært at forestille sig, at fartgrænser bliver overholdt, hvis man ikke kan give bøder, er det svært at forestille sig, at en klimalov opfylder sit formål uden sanktioner.

Sarah Louise Nash uddyber over for Videnskab.dk:

»Selvom regeringen skal forklare sig over for Folketinget og fremlægge planer for, hvad man gøre for at opveje, hvis målene ikke bliver nået, er det uklart, hvad det have af konsekvenser. Derfor er den største mulighed for forbedring af klimaloven, som vi ser det, at indføre konkrete sanktioner,« melder Sarah Louise Nash.

Bør man overveje bøde eller fængselsstraf?

Lars Tønder er enig i, at de mulige sanktioner lige nu er ret vage.

Hvis Danmark hverken når regeringens delmål i 2025 på vejen mod 70 procent CO2-reduktion i 2030 eller videre ud mod klimaneutralitet i 2050, står politikerne mest af alt med et forklaringsproblem.

Andre politikere vil nok kalde det løftebrud og kan bruge i for eksempel en valgkamp, og vi vælgere kan straffe dem ved at stemme på nogle andre.

»Men alt det er jo kun politiske sanktioner. Man kunne principielt godt have nogle juridiske, hvor man giver bøder eller putter politikerne i fængsel, hvis de ikke når de erklærede mål,« funderer Lars Tønder.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Han skynder sig dog at understrege, at juridiske sanktioner kunne give nogle grundlæggende problemer for demokratiet.

Det kan især blive en udfordring, hvis politik og debatter bliver skubbet i retning af en mere amerikansk tilgang til demokrati, som Lars Tønder formulerer det, hvor diskussioner om en given sag foregår i retssalen frem for på gaden og i parlamentet.

»Vi taler en form for professionalisering af klimakampen. Pludselig ville de vigtigste aktører blive dem, der kan al juristeriet og kan argumentere ud fra juridisk logik.«

»Når du står i en retssal, er det jo ligegyldigt, om der står 100.000 borgere udenfor og demonstrerer for en sag, der kan være helt legitim. Du skal bare bruge et par stykker, der kan overskue juraen for at få din politik igennem,« siger Lars Tønder.

»Så man skal passe på ikke at komme til at skabe nogle utilsigtede slagsider ved at indføre sanktioner,« mener han.

Flere klimabeslutninger havner i retten

Virkeligheden er dog ved at overhale de akademiske overvejelser indenom.

For uanset om forskere synes, at der skal være mulighed for sanktioner eller ej, ender flere og flere politiske beslutninger om klima i en retssal.

I takt med, at Jorden bliver varmere og varmere, og klimakrisen spidser til, slæber bekymrede borgere verden over både virksomheder og regeringer i retten for at tvinge dem til mere handling.

Danmark kan faktisk ende på anklagebænken ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at have bidraget til klimaforandringerne.

Det kan du læse meget mere om i artiklen Klimakampen træder ind i retssalene: Nu bliver stater sagsøgt for klimanøl.

Du kan også få en pædagogisk indføring i sagerne via Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek – eller ved at kigge med her:

Klimakampen er rykket ind i retssalene verden over, men kan en klimaretssag også ske på dansk jord? (Video: Tjek)

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.