Forskere: Ældre skal inddrages i byplanlægningen, hvis de skal holde sig sunde

Har du nogensinde tænkt på, hvordan du kommer ned til købmanden, når du bliver ældre?

Er der bænke nok på vejen, så du kan sætte dig og få et hvil? Er der gadebelysning nok, så du kan se huller eller forhindringer på vejen?

Høje kanter og ujævne fliser er måske ikke en forhindring for de fleste af os, men for ældre borgere med gangbesvær kan det have afgørende betydning for, om de kommer ud eller bliver hjemme, fortæller forskere.

Den seneste rapport om ældres sundhed fra Sundhedsstyrelsen viser, at en fjerdedel af alle danske ældre over 65 år er stillesiddende i deres fritid, og andelen stiger med alderen. På trods af at over halvdelen af dem gerne vil bevæge sig mere.

En af de ting, der forhindrer dem, kan være, at vi ikke tænker på deres behov, når vi planlægger byen, fortæller forskere.

»Vi er nødt til at inddrage de ældre, når vi planlægger, hvordan byerne og boligforeningerne skal indrettes. Ellers risikerer vi, at de bliver hjemme, og det går ud over både livskvalitet og helbred. Derudover er det også et økonomisk tab samfundsmæssigt set, hvis de ikke bevæger sig nok og får så dårligt helbred, at de får brug for pleje tidligere i livet,« siger Charlotte Skau Pawlowski, til Videnskab.dk.

Hun er adjunkt i forskningsenheden Active Living på SDU, og som blandt andet har analyseret svar fra ældre borgere i ni forskellige kommuner over hele landet i projektet ‘En God Omvej’.

Michael Colville-Andersen, der er byplanlægger og designer, fortæller desuden i videoen øverst i artiklen, at større byer, herunder København, har visse udfordringer når det kommer til de ældre borgere.

LÆS OGSÅ: 15 minutters daglig motion nedsætter dødeligheden hos ældre

Bænke på jævne fliser er bedre end på græs

Charlotte Skau Pawlowski er en del af et igangværende forskningsprojekt ved navn ‘Bevæg Byen,’ der blandt andet undersøger, hvordan ældre kan præge og få gavn af byrummet.

Her evaluerer hun blandt andet et delprojekt i to boligforeninger i Sydhavnen, hvor forskere har lavet etnografisk feltarbejde ved at besøge, gå ture og interviewe de ældre i en boligforening i Sydhavnen i København om deres forhindringer, samt bygget pavillion og bænke, der passer til de ældres behov - med det formål at få flere ældre ud af lejlighederne og mødes med andre beboere.

En af forskerne på projektet, er Kamilla Nørtoft, der er aldringsforsker og post doc på KADK - Det Kongelige Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

»Det er ofte helt lavpraktiske ting, som vi måske ikke tænker over til daglig. Det skal være et jævnt underlag, så man kan komme frem uden forhindringer. En bænk på græs er for eksempel svær at komme frem til med rollator,« siger Kamilla Nørtoft til Videnskab.dk.

Projektets tilknyttede ph.d.-studerende, arkitekt Sidse Carroll, udtænkte for eksempel en bænk med et bord midtpå, som kunne fungere både som bord til kaffe eller øl, men samtidig som armlæn eller støtte, når man skal rejse sig.

»Det er meget svært at se, hvilke problemer de ældre støder ind i, før vi selv oplever dem. Derfor er det vigtigt at engagere de ældre i processen,« tilføjer Kamilla Nørtoft.

LÆS OGSÅ: Danske forskere skal finde ud af, hvorfor nogle bliver ældre end andre

Ældre på workshop bød selv ind med løsninger

At man ikke skal placere en bænk på græs, er måske ikke noget, man tænker på, før man selv kommer op i årene.

Og det er faktisk en af hovedpointerne med projektet, forklarer Kamilla Nørtoft. At vi er nødt til at få idéer og information til løsningerne fra de ældre selv.

»Jeg tror nogle gange, de bliver glemt i byplanlægningen. Det er ikke de borgere, der møder op, når man laver borgerinddragelse, og derfor hører vi måske ikke, hvad deres behov er,« siger hun.

Derfor forsøgte forskerne i projektet at være så inkluderende som muligt overfor beboerne i boligforeningen, hvor de holdt workshops sammen med de ældre, der fortalte om deres oplevelser af området, deres behov samt deres ønsker og præferencer til rare udeområder, de kan bruge sammen.

»Det var lige meget, hvad man bidrog med. Alle var velkomne. Om de ville vande blomster eller komme med kaffe. Vi ville gerne have så mange som muligt til at engagere sig i processen, på en måde der gav mening for den enkelte,« fortæller Kamilla Nørtoft, der er i gang med at skrive opfølgende videnskabelige artikler om projektet.

LÆS OGSÅ: Forbavsede forskere: Danske ældre dyrker overraskende meget sex

Københavns kommune: Vi glemmer ikke de ældre

Spørger man Teknik- og Miljøforvaltningen, der tager sig af byplanlægningen i Københavns Kommune, svarer de, at de er meget opmærksomme på de ældre borgeres behov.

I den overordnede strategi ‘Fællesskab København,’ fremgår det, at Københavns Kommune har som mål, at 90 procent af københavnerne skal opleve, at det er nemt at komme rundt i byen.

Samtidig skriver kommunen også i en mail til Videnskab.dk, at de har vedtaget en arkitekturpolitk i maj 2018, der indeholder et princip om ‘universelt design,’ og som sigter efter, at alle byens rum skal være tilgængelige for alle borgere.

Et eksempel på denne vision kan blandt andet findes fysisk ved Panum-instituttet på Nørrebro. Her er der blandt andet adgang til hele området via jævne underlag og bænke placeret på fliser.

Det er også fællesskabet, der lokker

Men skal de ældre ud og bevæge sig mere, så handler det ikke kun om de fysiske rammer, fortæller forskerne.

»Det handler også om, at der skal være et fællesskab, som de kan komme ud til. Og det behøver ikke kræve det store. Hvis bare nogen står klar med en kande kaffe udenfor hver dag kl. 10,« fortæller Charlotte Pawlowski.

I projektet ‘Bevæg Byen’ betød det blandt andet, at der blev bygget en pavillon, som de ældre nemt kunne komme til, men hvordan man får skabt nogle organisatoriske rammer som understøtter et ældre fællesskab i pavillonen, er et svært spørgsmål, siger hun.

»Det er jo svært at bygge sig ud af. Ældre efterspørger ofte, at der kommer nogen fra kommunen og spiller petanque eller dyrker gymnastik med dem, men det kræver jo, at der er nogen, der holder det kørende,« siger Charlotte Pawlowski

Men Kamilla Nørtoft fortæller, at der faktisk er kommet gang i fællesskabet i beboerforeningen i Sydhavnen, og hun har også et bud på, hvorfor:

»Det er ikke os, der har startet de selvkørende aktiviteter. Det er folk selv. Det, vi har arbejdet med, er den demokratiske tilgang, hvor folk øver sig i at se og lytte til hinanden. Projektet har været en fælles opgave, og det har betydet, at forskellige individer og grupperinger har mødtes om noget helt konkret. Resultatet er et forbedret fælles uderum, som de allesammen kan tage en del af æren for, for vi har lavet det sammen,« siger hun.

Hun tilføjer dog også, at der også foregår boligsociale aktiviteter i området, og at man derfor ikke entydigt kan pege på, at de nyopståede fællesskaber og aktiviteter skyldes det ene eller det andet projekt, men at de formentlig har gavnet hinanden.

LÆS OGSÅ: Byplanlægger: Meget få byer er ordentligt indrettet til ældre

LÆS OGSÅ:Forsker: Husk kærligheden i demensomsorgen