Der er god grund til at sætte grænser for Politiets Efterretningstjenestes (PET's) metoder og stramme kontrollen med Danmarks hemmelige sikkerhedsapparat.
Reglerne for PET er nemlig så slappe, at hverken borgere, politikere eller myndigheder har mulighed for at finde ud af, om PET’s vurderinger virkelig holder stik.
Sådan lyder vurderingen i et ph.d.-projekt, der netop har set dagens lys ved Aarhus Universitet.
Det er cand. jur. og ph.d., Emil Bock Greve, som står bag og netop har forsvaret afhandlingen 'Politiets Efterretningstjeneste. En retlig belysning af tjenestens virksomhed og det samlede kontrolsystem'.
Det vil sige en undersøgelse af retsgrundlaget for PET. Og konklusionen er klar.
»Jeg mener, at der er behov for at skærpe kontrollen med efterretningstjenesten,« siger Emil Bock Greve.
Vurdering: PET opererer uden retspleje
En af hovedpointerne i PET-afhandlingen er, at danske borgeres retssikkerhed i høj grad bliver sat ud af spil, når PET opererer.
Ifølge retsplejeloven må det danske politi og efterretningstjenesten efterforske en sag eller en person, når der er tale om en konkret mistanke om brud på straffeloven. Her giver retsplejeloven den mistænkte borger en række rettigheder, som skal beskytte ham eller hende imod eventuel falsk anklage.
Men i praksis er PET på banen, længe før retsplejeloven gælder og beskytter danskerne, mener Emil Bock Greve.
»I virkeligheden er PET’s mål ikke at efterforske en straffesag, men at undersøge om noget på sigt kan ende i en straffesag – og dermed måske forhindre det. Og her arbejder PET uden for retsplejelovens rammer.«
Hensynet til borgeres retspleje var blandt andet årsag til, at Folketinget i foråret 2013 vedtog den såkaldte PET-lov. Loven indførte blandt andet, at dele af persondataloven også gælder i PET’efterforskning. Persondataloven understreger, at oplysninger om helt private forhold som sygdom eller sociale problemer ikke må gives videre mellem to myndigheder.
\ Fakta
Politiets Efterretningstjeneste (PET) er en afdeling under rigspolitichefen, der har til opgave at overvåge, forebygge og modvirke handlinger, som må antages at udgøre en fare for Danmarks selvstændighed og sikkerhed og lovlige samfundsorden. Det drejer sig især om forbrydelser såsom angreb på statsforfatningen, terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, ekstremisme og spionage, som tjenesten skal modvirke, bl.a. gennem efterforskning og overvågning. PET foretager herudover bl.a. vurderinger og risikoanalyser af potentielle trusler, er sikkerhedsrådgiver for regeringen, en række offentlige myndigheder og private virksomheder, og har ansvaret for beskyttelse af Kongehusets medlemmer og regeringen m.fl. Kilde: Den store Danske
Men det kan vi ifølge Emil Bock Greve ikke være sikre på bliver overholdt hos PET.
Den vurdering bakkes op af professor i strafferet ved Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen.
»Hovedproblemet er, at PET kan overvåge os, uden vi ved det, og uden vi kan få det at vide. Det er et kæmpe retssikkerhedsmæssigt problem. For er vi så overhovedet beskyttet?«
Vi stoler blindt på PET
I Danmark har der endnu ikke været sager, hvor PET beviseligt har krænket borgeres retssikkerhed.
Det skyldes især, at vi som danskere stoler på PET og har tillid til, at tjenesten beskytter os uden at bryde landets love og krænke vores rettigheder, mener Emil Bock Greve.
Tilliden har vi, selv om det er svært at afprøve efterretningstjenestens vurderinger - i modsætning til en almindelig, offentlig myndighed, hvor en dom kan prøves ved andre instanser.
»Når PET vurderer en person til for eksempel en arbejdsplads, og vurderingen af en borger lyder på ”farlig”, er det op til arbejdspladsen, hvordan den vil handle ud fra oplysningerne. I langt de fleste tilfælde vil arbejdspladsen nok tage PET’s vurdering ret alvorligt. Men hverken arbejdsgiveren eller den ”farlige” borger har de klassiske prøvemuligheder for at vurdere rigtigheden af PET’s vurderinger,« pointerer Emil Bock Greve.
Og kommer det alligevel til en retssag, får anklageren eller den offentlige myndighed ikke meget ud af at forlange beviser fra PET.
»Modargumentet vil som oftest være, at det vil skade nationens sikkerhed eller forholdet til særlige kilder at lægge oplysninger frem,« forklarer Emil Bock Greve.
Behov for skærpet kontrol og regler med PET
Men er det ikke en klar nødvendighed, at en efterretningstjeneste er ”lukket land”?
Ikke ifølge Emil Bock Greve. På baggrund af forskningsprojektet mener han, at der er behov for at skærpe kontrollen med efterretningstjenesten.
»Hvorfor fikse noget, der fungerer, kan man jo spørge. Sagen er, at der altid vil være en vis fare ved at have en myndighed, som overvåger borgere. Der er et potentiale for, at det kan gå ud over borgernes retssikkerhed, når vurderinger ikke kan ”prøves", og så falder den demokratiske legitimitet.«
Det betyder, at danskerne mister tilliden til PET’s vurderinger, når der ikke er mulighed for at få beviser. Og det vil ramme som en boomerang, for når troen på PET svigter, vil hverken politikere, myndigheder eller borgere rette sig ind efter, hvad tjenesten anbefaler. På den måde vil PET undergrave sig selv.
»Når tilliden svigter, så svigter PET også,« vurderer Emil Bock Greve.
»Derfor tror jeg, at det er lige så meget i PET’s interesse, at der bliver ført kontrol.«
Første danske forskning om PET
Det er første gang, Politiets Efterretningstjeneste i Danmark er blevet gransket gennem danske forskningsbriller. Til forskerens egen overraskelse.
»Jeg fandt ud af, at ingen andre havde undersøgt Politiets Efterretningstjeneste, og det undrede mig. Især fordi det er landets mægtigste instans,« fortæller Emil Bock Greve.
Projektet startede i 2009, længe før et besøg på Christiania var nået Retsudvalgets mødekalender, før Snowden var et verdenskendt og -eftersøgt navn, før Merkels mobil var ’varm’, og endnu før debatten om danske PET var i luften.
Alligevel undrede Emil Bock Greve sig over, at teksten var så tynd, når det gjaldt retsgrundlaget for Politiets Efterretningstjeneste.
»Når vi har med politiet at gøre, er der meget klare regler for deres eftersøgningsmetoder, men ikke når det gjaldt efterretningstjenesten. Jeg tænkte, at det var mærkeligt, at Folketinget ikke havde taget stilling til deres rammer også,« siger Emil Bock Greve.
Svært at undersøge ’undersøgerne’
Men hvordan undersøger man en instans, der lever af at undersøge andre OG holder oplysninger hemmelige?
Umiddelbart var opgaven ikke så umulig, som man kunne antage. Officielle kilder som PET’s årsrapporter, ombudsnotater og domme om PET er tilgængelige, foruden kommissionsundersøgelser, som løbende er blevet lavet siden 1970’erne.
Desuden eksisterer omkring 40 års international forskning i efterretningstjenester, som kan være med til at sandsynliggøre, hvad PET foretager sig.
»Hvis vi ved, at England for eksempel bruger en bestemt type metoder i deres efterretninger, kan vi med rimelighed antage, at danske PET gør det samme,« forklarer Emil Bock Greve.
Og de internationale kilder har været nødvendige. Emil Bock Greve fik nemlig afslag på alle ansøgninger om aktindsigt hos PET.
Professor: Umuligt at kontrollere PET
I dag bliver der ført et skærpet tilsyn med PET ifølge den nye PET-lov. Problemet er blot, at tilsynet kun har adgang til dele af PET’s virke, og så bliver tilsynet i øvrigt undervist af PET’s egne folk.
En noget indspist affære, mener Emil Bock Greve. I stedet burde tilsynsfolkene trænes af erfarne efterretningsfolk, eksempelvis fra udlandet eller tidligere ansatte i PET, foreslår han.
Men ifølge strafferets-professor Gorm Toftegaard Nielsen kommer vi næppe under nogen omstændigheder tæt på, hvad det danske politis efterretningstjeneste render og laver.
»Problemet med ethvert tilsyn med PET er, om PET loyalt oplyser alt om sit arbejde? Og det er tvivlsomt, at de nogensinde gør det,« siger han og henviser til PET-kommissionen fra 2009.
Forskningen skal endnu tættere på PET
Kommissionens arbejde varede 10 år, men da resultatet lå i en lang række på bordet, var der meget lidt debat.
»Undersøgelsen mundede ud i 15 bind – 15 bind - om PET. Den kostede en formue, men der var næsten ingen partier i Folketinget, der udtalte kritik af PET. Og det siger vel noget om, at vi sikkert bliver spist af med noget uden at vide, hvad vi mangler,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.
Alligevel støtter han dog al forskning om efterretningstjenester og mener også, at ph.d.-afhandlingen fra Aarhus er ”fin og redelig”.
Men i hans øjne må forskningen godt komme endnu tættere.
»Det er den mest kritiske afhandling, vi har om det danske politis efterretningstjeneste. Men den havde vundet i værdi, hvis han (Emil Bock Greve, red.) havde tilføjet oplysninger fra uofficielle kilder, for eksempel fra udenlandske efterretningstjenester og tidligere PET-folk,« siger professoren og tilføjer:
»Det er meget få folk, der i virkeligheden kan give svar på, hvad PET laver. Og længere kommer vi det nok ikke.«
