De fleste kender nok brødrene Grimms fortælling om Den lille Rødhætte. Men den lille pige med den rødhættede kappe er meget ældre end brødrenes 200 år gamle eventyrfortælling.
Forskere har flere gange forsøgt at spore pigens tågede fortid. Nu mener den engelske antropolog Jamshid Tehrani fra Durham University i England at have fundet roden til en af de mest berømte folkefortællinger om den lille pige, der skal på besøg hos sin syge bedstemor, men i stedet ender i maven på en ulv.
Metode fra biologien afslører Rødhætte
Jamshid Tehrani har brugt fylogenetiske metoder, der oprindeligt er blevet brugt i biologiens verden til at spore arters oprindelse og slægtskab.
Han har samlet forskellige variationer af eventyret, der bliver fortalt i udgaver i både Europa, Asien og Afrika, og med matematiske modeller har han ledt efter ligheder mellem plottene i i alt 58 forskellige historier.
Det har han gjort ud fra 72 forskellige handlingsvariable, blandt andet:
-
Hovedpersonens karakter: Hvilket køn har hovedpersonen? Har historien en enkelt hovedperson eller det flere søskende, der har hovedrollen?
-
Skurkens karakter: Er skurken en ulv, en tiger eller et andet dyr? Hvilke tricks bruger skurken til at narre hovedpersonen?
- Slutningen: Hvordan slutter historien: bliver hovedpersonen spist eller reddet?
Ud fra det har han bedømt sandsynligheden for, at historierne har samme oprindelse og optegnet de mest sandsynlige forgreninger i udviklingen af den folkekære fortælling. Resultaterne er publiceret i PLoS One.
Rødhætte og Ulven knyttet til Ulven og de syv Gedekid
Forskeren kan med sin undersøgelse omskrive det berømte folkeeventyrs historie. Den lille Rødhætte deler ophav med en anden populær folkefortælling, nemlig den om Ulven og de syv Gedekid, og selvom de nu er to forskellige historier, stammer de fra den samme, gamle fortælling.
\ Fakta
Brødrene Grimms ’Ulven og de syv gedekid’: Gedemor forlader sine syv gedekid for at finde mad i skoven. Mens hun er væk, snyder en ulv forklædt som gedekiddenes mor dem til at åbne døren til huset, og den fanger og sluger seks af ungerne. Da moren kommer tilbage, finder hun sammen med det sidste kid frem til ulven, der ligger og sover. Her klipper hun ulvens mave op, og hendes seks børn springer ud. De lægger kampesten i ulvens mave i stedet og syr den sammen. Da ulven vågner og går hen til brønden for at drikke vand, er stenene i dens mave så tunge, at den får overbalance og falder i brønden. (Kilde: www.grimmstories.com)
Den delte sig første gang og blev til Ulven og de syv Gedekid omkring det første århundrede, og cirka 1.000 år senere forgrenede den sig igen og blev til den moderne version af Den lille Rødhætte, vi kender i dag.
»Dette er meget lig, når en biolog viser, at mennesker og andre aber deler en fælles forfader, men har udviklet sig til særskilte arter,« forklarer Jamshid Tehrani i en pressemeddelelse.
Kinesisk version stammer fra Europa
Jamshid Tehranis undersøgelse gør også op med forestillingen om, at de mundtlige varianter af historien, der er blevet fortalt rundt omkring i Europa, skulle stamme fra en kinesisk fortidsversion af Den lille Rødhætte, som derfra har spredt sig vestpå og er blevet til både den moderne version af Den lille Rødhætte og historien om Ulven og de syv gedekid.
Ifølge Den lille Rødhættes stamtræ er det omvendt: Den kinesiske historie stammer fra de europæiske mundtlige fortællinger.
Kan eventyr vise menneskevandringer?
Brødrene Grimms eventyr om Den lille Rødhætte er i dagens Europa klart den mest berømte version af historien. Den er baseret på den første nedskrevne udgave af eventyret fra 1700-tallet, som franskmanden Charles Perrault skrev på baggrund af mundtlige fortællinger fra Frankrig, Østrig og Italien.
Jamshid Tehrani vil nu forsøge sig med metoden til at bestemme ophavet af andre folkeeventyr.
Han håber, at han ved at finde roden til historierne og se, hvordan de har udviklet sig og er blevet fortalt i forskellige varianter, forskellige steder og på forskellige tidspunkter, kan belyse mønstrene i fortidsmennesker migration i verden.
Biologisk metode kan bruges på andre fagområder
\ Fakta
Brødrene Grimms ’Den lille Rødhætte’: Rødhætte skal besøge sin syge bedstemor, der bor ude i skoven. I skoven møder hun ulven, som lokker hende til at plukke blomster til bedstemoren, mens ulven selv skynder sig hen til bedstemorens hus. Ulven udgiver sig for at være Rødhætte og bliver lukket i ind i huset, hvor den sluger bedstemoren. Den tager bedstemorens tøj på, lægger sig i hendes seng og venter på Rødhætte, som den også spiser, hvorefter den lægger sig til at sove. En jæger kommer forbi og undrer sig over den høje snorken fra huset. Her finder han ulven, skærer dens mave op og befrier Rødhætte og bedstemoren. De lægger sten i ulvens mave, og da den vågner og rejser sig fra sengen, falder den og dør. (Kilde: www.grimmstories.com)
Ifølge Ole Seberg, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og anvender fylogenetisk metode inden for biologiens verden, er det ikke ualmindeligt, at metoden kan anvendes inden for andre fagområder.
Et område, hvor den er blevet brugt, er stemmatologi, som er tolkning af, hvilken rækkefølge dokumenter er skrevet i. Det kan eksempelvis være i forbindelse med forskellige afskrifter af bibeltekster, hvor evolutionen i teksterne sker ved, at der opstår fejl eller ændringer i teksterne over tid.
På samme måde kan metoden muligvis bruges til at få styr på menneskelige traditioner eller folkefortællinger.
Legender befrugter hinanden
»Med folkelige traditioner sker der ofte det, at de går på tværs og krydser sig med hinanden, hvor den ene legende i det ene land så at sige kan befrugte den anden legende i det andet land. Hvis man har en række legender, der ligner hinanden, kan man formodentlig vikle dem ud fra hinanden og på den måde lave et stamtræ via denne metode,« siger Ole Seberg.
Han kan dog ikke fortælle noget om, hvor seriøs metoden er i forhold til at spore folkeeventyrene.
Han påpeger, at historiernes indbyrdes relationer er meget komplicerede at hitte rede i, og at man skal være meget opmærksom på, hvordan historierne kan krydsbefrugte hinanden på kryds og tværs.
