Flere danske forskere skal have EU-penge

Et alarmerende lavt antal danskere fik penge fra EU, da Det Europæiske Forskningsråd (ERC) tidligere på året uddelte penge til unge forskertalenter.

Blot 2 ud af 300 udvalgte forskere var fra Danmark, mens to udenlandske forskere fik støtte til at arbejde fra danske universiteter. Det er langt fra godt nok for et land, der vil slå sig op på at være førende inden for forskning.

»Det svarer overhovedet ikke til Danmarks størrelse. Vi står vel for fem procent af EU's forskning, så vi burde have 15 og gerne 20 forskere med. Sverige og Holland ligger langt foran os, og vi ligger efter Israel,« konstaterer Jens Rostrup-Nielsen, dansk repræsentant i ERC og forskningsdirektør i virksomheden Haldor Topsøe.

Krævende arbejdeBlot 172 danske forskere sendte en ansøgning af sted for at få fingre i de den store pengekrukke, som 300 udvalgte forskere kan hive op til tre millioner kroner op af hvert år i helt op til fem år.

Ifølge Jens Rostrup-Nielsen holder danske talenter sig tilbage, fordi der i forvejen er gode muligheder for at få støtte her i landet, men også fordi det er krævende at søge om pengene, og fordi man fra politisk hold har gjort alt for lidt for at få danske forskere til at søge.

Den samme opfattelse har embedsmændene i Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) under Videnskabsministeriet. De har fået en lang række meldinger fra unge forskere om, at det tog lang tid at lave en ansøgning, og at hele processen var meget langsom.

Fuldmægtig Jan Corner-Walker oplyser, at FI nu har lavet en pjece med gode råd og vil lave en række workshops rundt omkring på universiteterne. Desuden afholder FI to informationsmøder; mandag på Københavns Universitet og tirsdag på Aarhus Universitet.

Som at købe en lottokuponÉn af deltagerne på møderne bliver lektor, ph.d. Liv Hornekær fra Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Hun var den ene af de to danskere, der fik penge ved den seneste - og i øvrigt første - uddeling af »Starting Grants«, og derfor kan hun give de bedste råd til interesserede kolleger.

»Da jeg lavede min ansøgning til første runde, tænkte jeg, at det var ligesom at købe en lottokupon. Der var ikke så store chancer for at komme igennem, men gør man det, er der store penge at vinde. Det var forholdsvis begrænset arbejde og det værd,« fortæller Liv Hornekær.

De unge forskere skal altså coaches i, hvordan man klarer et interview, så de ikke står som dem i Klods Hans og ikke ved, hvad man skal sige, når man får stillet dumme spørgsmål af panelet

Jens Rostrup-Nielsen

»I anden runde blev det en mere seriøs ansøgning med interview, og det tog lang tid at forberede det. Man skulle gennem alt muligt, både videnskabeligt og mere management-orienteret. De lægger meget vægt på folk, der kan lave forskningsledelse, så det skal tænkes ind. Der er i hvert fald røget to uger på den konto, men i anden runde er man også oppe på 50% i succesrate, så det er værd at lægge nogle kræfter i det,« mener hun.

Stort sats gav resultatIfølge Liv Hornekær skal man finde et projekt, der er ambitiøst og opstille problemstillinger, som virkelig rykker. Hendes eget projekt om astrofysik og overfladekemi blev betegnet som »high risk/high gain«, altså et sats. Satset udløste 11 millioner kroner.

»Der skal være plads til usikkerhedsmomenter, og man skal turde satse lidt. Men det er det værd, for hvis man er ung forsker i Danmark, så er det ekstremt svært at få fat i så mange penge, at du også kan ansætte en ph.d. og en postdoc. Hos forskningsrådene er det typisk de mere etablerede grupper, der får dem,« mener Liv Hornekær.

Hiv folk hjem udefraDen danske repræsentant i ERC, Jens Rostrup-Nielsen, mener, at FI i fremtiden bør udvide sit jagtterræn og også indfange emner fra udlandet, hvad enten det så er udlændinge eller danske talenter, som bor i udlandet.

»Man skal bruge ordningen til at gøre noget, man ikke i forvejen gør i Danmark. Mit bud er, at man prøver at enten fastholde nogle unge eller få nogle unge, som man kender fra sit netværk, hjem til Danmark. Det kræver koordineret indsats fra ansøger og "home institution" og måske forskningsrådene. Det er nødvendigt,« mener Jens Rostrup-Nielsen.