Hvert år bliver adskillelige kvinder udsat for vold af deres partner.
En frisk rapport fra det nationale videnscenter for vold og traumatisk stress i Norge belyser forskellige behandlingsformer for mænd, som udøver vold mod partneren i Nordamerika.
»Feministisk ideologi og politik har i for stor grad præget feltet. Det er vigtigt at behandlingen kommer på linje med øvrige former for psykoterapi,« siger forsker Ingunn Rangul Askeland.
I hovedsagen har pionererne bag behandlingstilbuddene tænkt, at det er dominerende mænd, som slår forsvarsløse kvinder, og hensynet til offeret har præget vores opfattelse af hvad terapien skal være, mener hun.
»Denne feministiske indgangsvinkel har præget terapien i de seneste 30 år.«
Relativt nyt fænomen
Rapporten indgår i et større forskningsprojekt i samarbejde med ‘Alternativ til vold’ (ATV) som skal se på effekten af det behandlingstilbud, som gives til voldelige mænd ved ATV.
I Norge er der gennem de seneste år dukket et behandlingstilbud op for voldsudøvende mænd.
»Vi mangler viden om, hvad der tidligere er foretaget på dette felt, før vi kan udføre denne evaluering,« fortæller forskeren Ingunn Rangul Askeland til forskning.no.
Sammen med psykolog og forsker Paul Niklas Johansson præsenterer hun en oversigt over forskningen indenfor dette felt, som i stort set kun er fra Nordamerika.
»Det var først i 1970erne at vold mod partneren blev betragtet som et alvorligt samfundsproblem.¨Tidligere blev vold i hjemmet hovedsagelig anset som værende en privatsag. Behandling specifikt udviklet for udøvere af vold i nære relationer er derfor et relativt nyt fænomen.«
De fleste i gruppeterapi
»Forskningen viser at vold mod partnere udøves af både mænd og kvinder. Og der findes i dag behandlingstilbud for begge køn. Men foreløbig findes der ingen undersøgelser af hvilken effekt behandling har for kvinder.«
»Den vigtigste og mest udbredte type terapi for mænd er gruppebehandling,« fortæller Askeland.
»En stor amerikansk undersøgelse viste for nylig, at 82 procent af de omkring 2500 behandlingsprogrammer, som findes i USA, næsten udelukkende tilbyder gruppebehandling.«
Fordelene ved denne behandling er blandt andet mindre isolering og skam, mulighed for rollespil samt feedback fra de andre i gruppen.
Færre i individuel terapi
Rapporten viser, at der derimod tilbydes meget lidt individuel terapi.
»Dette er opsigtsvækkende, set i lyset af at meget anden psykoterapi foregår på individ-niveau.«
Desuden kan gruppeformatet være mindre egnet for klienter, som ofte har stort behov for selvhævdelse og svigtende motivation, noget som samtidigt gør det svært for de andre at drage nytte af behandlingen, siger Askeland.
»Der foreligger heller ingen forskning, som viser at gruppebehandling er mere effektivt end individuel behandling.«
– Hvorfor er der så lidt individuel behandling?
»Her handler det nok meget om økonomi, samt det, at de fleste behandlinger bygger på ideen om at voldsudøvere har behov for at lære andre måder at være sociale på, i et fællesskab. Men individuel terapi har en meget større mulighed for at kunne yde specifik hjælp tilpasset den enkelte klient.«
Parterapi er omdiskuteret
Parterapi er ifølge Askeland fortsat kontroversielt. Nogle hævder at parterapi øger risikoen for vold. Terapeuten opfordrer kvinden til åbent at fortælle om sine oplevelser. På et senere tidspunkt kan manden give igen på hendes afsløringer med vold.
»De fleste af de amerikanske delstater har retningslinjer, som forbyder parterapi efter en voldsdom. Der findes derimod meget lidt forskning som kan påvise at behandling i grupper med udelukkende mænd skulle have en bedre effekt eller være sikrere.«
»Det er alligevel vigtigt at være klar over, at par-behandling kun egner sig for nogle par, alt efter hvor grov volden er.«
Alkohol og vold
En fjerde behandlingsform er misbrugsbehandling. Der er nemlig ofte påvist et højt forbrug af narkotika og alkohol hos voldsudøvere.
»Undersøgelser har faktisk vist, at over halvdelen af voldsudøverne, som deltager i behandling, også har et problematisk forhold til alkohol,« fortæller Askeland.
»Trods sammenhængen mellem alkohol og vold, er disse fænomener blevet behandlet som to separate problemer. Alligevel findes det en del forskning som viser at det har en effekt at se fænomenerne i sammenhæng.«
Kan ikke automatisk overføres på nordiske forhold
Johansson og Askeland påpeger at den Nordamerikanske behandlingsforskning ikke kan overføres direkte på nordiske forhold.
»Vi må tage højde for at populationen, som denne forskningslitteratur beskriver, er forskellig fra den nordiske. I USA har forskerne studeret mænd som er dømt til behandling af en domstol.«
»I Norden søger mænd denne behandling stort set frivilligt,« fortæller Askeland som nu skal igangsætte et tilsvarende forskningsprojekt omkring mænd som slår i Norge.
Terapi præget af dogmer?
»Feministisk ideologi og politik har indtil nu præget dette felt i for stor grad,« siger Askeland, som mener at videnskabelige argumenter er blevet skubbet for meget i baggrunden.
»Jeg tror alligevel at denne udvikling har været vigtig og helt nødvendig. Da volden blev sat på dagsorden i 70’erne, var der en total mangel på rettigheder, lovgivning og gode hjælpemuligheder. Det var nødvendigt at fokusere på den groveste vold, for at få dette alvorlige samfundsproblem frem i lyset.«
Ifølge Askeland har feltet været præget af stærke følelser, noget som ikke er ualmindeligt i mødet med farlig og ødelæggende vold.
»Jeg mener imidlertid, at god terapi og hjælp til voldsudøvere bør udvikles efter hvad forskningen rent faktisk viser. Det er vigtigt at behandlingen kommer på linje med øvrig psykoterapeutisk praksis,« fortsætter Askeland.
Gamle dogmer har delvis hindret udviklingen af effektive behandlingsmetoder.
»Vi må blive os disse dogmer kvit, således at vi frit og uden forudsætninger kan undersøge, hvad som fungerer for hvem og hvordan,« siger Askeland afsluttende.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
