Over det seneste år har videnskabsjournalisten John Bohannon fra det anerkendte tidsskrift Science arbejdet på en hemmelig mission: at afsløre fusk, fup og bedrageri inden for open access-tidsskrifterne.
Gennem de seneste 10 måneder har journalisten, der også er uddannet biolog, sendt en fuldstændig opdigtet videnskabelig artikel til 304 forskellige open access-tidsskrifter.
I artiklen udgav John Behannon sig for at være en afrikansk biolog ved navn Ocorrafoo Cobange fra det ikke-eksisterende Wassee Instituttet for Medicin i Asmara, og beskrev, hvorledes han havde opdaget et vidundermiddel i lavplanter, der kunne kurere kræft.
Til stor bekymring accepterede over halvdelen af tidskrifterne Cobanges falske resultater, skriver John Behannon, der selv beskriver sin videnskabelige artikel som »håbløs og så fuld af fejl, at selv en high-school elev med basal viden om kemi, ville have opdaget alle fejlene.«
Enkelte forlag driver rovdrift på forskningsresultater
Undersøgelsen er netop publiceret i Science, der selv er et betalingstidsskrift, og resultaterne blæser nyt liv i den årelange strid mellem betalingstidsskrifterne, der repræsenter den gamle skole, og de nyere open access-tidsskrifter, der pryder sig med fri og lige adgang for alle med adgang til internettet.
Men vigtigere endnu, så sætter undersøgelsen fokus på en bekymrende udvikling inden for open access-tidsskrifterne: Efter at John Bohannon falske artikel var blevet accepteret af tidsskrifterne, kontaktede de ham (de troede han var Cobange) og bad om betaling, før de publicerede.
Og det vækker grund til bekymring, ifølge John Bohannon, for visse open access-publikationer har måske knap så rent mel i posen, når det kommer til kontrol af dataen og fokuserer snarere på at udgive så meget som muligt – ligegyldigt om det er god videnskab eller ej.
»Der er altså nogle forlag, som har set en mulighed i, at de kan tjene penge her uden at kvalitetssikre forskningsresultaterne,« fortæller danske Lars Bjørnshauge, der er direktør for Directory of Open Access Journals (DOAJ), en onlinedatabase der samler de mere end 10.000 eksisterende open access-tidsskrifter, og forsøger at holde en vis kontrol på dem.
Open access skal kontrolleres bedre
Lars Bjørnshauge var med til at oprette DOAJ for 10 år siden, og det store register tæller nu omkring 10.000 open access-tidsskrifter, heraf anerkendte tidsskrifter såsom BiomMed Central og PLOS, der i øvrigt pure afviste at trykke John Bohannons falske artikel.
»Der er nogle forlag, som etablerer sig på nettet og promoverer sig selv, og så er der så en del af dem som desværre ikke foretager ordentlige peer-reviews. Men jeg skal understrege, at det er et forsvindende mindretal, vi taler om her,« siger Lars Bjørnshauge og medgiver, at det bestemt er et problem, men et problem der ifølge ham selv er stærkt overdrevet.
Han forklarer, at DOAJ siden nytår har arbejdet på nye retningslinjer på 35 punkter, som vil kræve, at open access-forlagene skal informere om deres praksis, hvis de vil inkluderes på DOAJ’s liste.
»Det er klart, at vi ikke kan garantere, at der vil være smuttere i fremtiden, men vi prøver i hvert fald at gøre noget ved det nu,« siger Lars Bjørnshauge.
Science-undersøgelsen er dårlig videnskab
Lars Bjørnshauge mener dog ikke, at John Bohannon og Sciences undersøgelser giver nogen grund til at se ringere på videnskab og forskning publiceret i open access-tidsskrifter.
»Der er top-tidsskrifter inden for begge forretningsmodeller, abonnement og open access, og der er dårlige tidsskrifter inden for begge modeller, så man kan bestemt ikke sige at open access-tidsskrifter skulle være dårligere end andre,« siger han og uddyber med, at der også er mange betalingsforlag, som har basereret deres forretning på, at de skal have flere og flere artikler ud med tidsskriftet.
Til gengæld er han klar med en bredside mod Science-undersøgelsen:
»Det undrer mig virkelig, at et så højt etableret tidsskrift kan lægge sådan noget hø og bras ud.«
Lars Bjørnshauge underbygger sin kritik med, at John Bohannon ikke har sendt sin fup-artikel til et eneste betalingstidsskrift, og dermed mister han en helt fundamental del af al videnskab: en kontrolgruppe.
»Desuden er Science jo ikke selv fri for fejl. I den efterfølgende diskussion af denne her undersøgelse, er der jo også kommet gamle sager frem, hvor Science har publiceret falske resultater,« siger han.
Dertil er det også påfaldende, at Science selv har finansieret undersøgelsen.
»Altså – jeg er ikke konspirationsteoretiker, men det er for mig at se mærkværdigt, at man bestiller sådan et arbejde her og lader det passere i ens eget tidsskrift,« siger Lars Bjørnshauge.
