Evolutionsbiolog: Intelligente rumvæsner må eksistere
Livets udvikling er forudsigelig, mener evolutionsbiologen Simon Conway Morris. Derfor kan vi forvente, at der eksisterer menneskelignede aliens et sted derude.

Evolutionsbiologen Simon Conway Morris er sikker på, at aliens findes ude i rummet, og at de ligner os mennesker meget. (Foto: Shutterstock)

Evolutionsbiologen Simon Conway Morris er sikker på, at aliens findes ude i rummet, og at de ligner os mennesker meget. (Foto: Shutterstock)

Men hvis der findes liv andre steder end på Jorden, hvordan vil det så se ud?

Vil livet andre steder også være i form af planter, dyr og mennesker? Eller vil det være helt fremmed og forskelligt fra os, og det vi kender?

Foreløbig må vi nok bare indse, at der endnu ikke findes svar på disse spørgsmål. Men det er alligevel muligt at lave nogle kvalificerede gæt.

Og det er netop det, Conway Morris har gjort i sin bog: 'The Runes of Evolution, How the Universe Became Self-Aware'. Det skriver University of Cambridge, hvor professoren arbejder, i en pressemeddelelse.

Conway Morris mener, at det er meget sandsynligt, at der findes liv på mange af planeterne, der kredser om andre stjerner ude i universet.

Han mener også, at noget af det liv må være lige så intelligent som os.

Evolution er ikke tilfældig

Conway Morris' antagelse er ikke uden begrundelse. Han begrunder sine gisninger med det, vi i forvejen ved om evolutionen af liv her på Jorden.

Han mener nemlig ikke, at evolutionen af liv på Jorden er så tilfældig, som den ser ud til.

Tværtimod er der nogle forudbestemte retninger for, hvordan vi udvikler os. Så hvis livet startede på ny, så ville mennesker igen ende med at se ud, som vi gør i dag, siger Conway Morris og uddyber:

»Det, der fortæller os, hvordan evolutionen virker, er princippet om konvergens.«

Øjet er opfundet 40 gange

Konvergens, i evolutionslæren, betyder, at forskellige arter udvikler de samme træk helt uafhængigt af hinanden. Dette ses for eksempel med øjne.

Øjne er blevet opfundet 40 gange i løbet af evolutionen.

Selv kamera-øjne – øjne, der virker som et kamera – er udviklet flere gange af så forskellige arter som mennesker og blæksprutter.

Fakta

En mutation er en forandring i en celles arvemateriale (DNA), som kan videreføres til dattercellerne. Mutationer sker spontant uden nogen påviselig ydre årsag. Mutationer repræsenterer ny genetisk variation, der er af afgørende betydning som råmateriale for evolutionen.

Kilde: Den Store Danske

Senest blev der fundet kameraøjne på et lille, encellet plankton.

Evolution er forudsigelig 

Og øjet er slet ikke unikt. Alt fra vinger til intelligens til collagen er også opfundet flere gange.

Også på et højere niveau kan vi se fænomenet. I Australien har pungdyret udviklet sig til at ligne og opføre sig som andre pattedyr, såsom mus og muldvarper, der findes i andre dele af verden.

Conway Morris argumenterer, at konvergens er alle steder. Han mener ganske enkelt, at livet ikke bare kan, men må, bruge de samme løsninger igen og igen.

Selvom antallet af muligheder inden for evolution i princippet er uendelige, er antallet af dem, der faktisk fungerer, meget mindre, siger Conway Morris i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Jordens udvikling slet ikke er tilfældig. Processen er tværtimod ret forudsigelig, da den altid går i samme retning og følger de samme regler, siger han.

Aliens med intelligens

Conway Morris har nogle basale antagelser om livet uden for Jorden:

Der er mulighed for, at lignende liv, som vi kender det fra Jorden, også vil opstå uden for Jorden. Og når det opstår, vil udviklingen være den samme, som den vi har set her på Jorden.

I bogen argumenterer Conway Morris for, at en fremmed planet, der ligner Jorden, vil have både rovdyr, insektfangende planter, mangroveskove og svampe. For ikke at tale om væsner med hjerne og intelligens. Det er næsten garanteret!

Det er altså meget sandsynligt, at noget menneskelignende vil dukke op, mener evolutionsbiologen.

Vi er forbavsende alene i universet

Desto større et mysterium er det altså, at vi foreløbig ikke har set så meget som skyggen af væsner med intelligens uden for Jorden, mener Conway Morris. Til trods for gentagne forsøg.

»Vi burde ikke være alene, men det er vi,« siger Conway Morris i pressemeddelelsen.

Andre evolutionsbiologer er slet ikke så overraskede over manglen på aliens eller ideen om, at vi burde være tæt på ens.

Biologiprofosser Jerry Coyne mener, at Conway Morris lader sin religion styre sin forskning. (Foto: Shutterstock)

Det er nemlig ikke første gang, at Conway Morris udgiver bøger om sine tanker og idéer. Eller første gang han møder modstand fra andre biologer.

Hvor er den australske giraf?

»Han tager fejl,« lyder det fra biologiprofosser Jerry Coyne, der faktisk skrev en »for-kritik« inden Conway Morris' bog udkom.

Evolution indeholder også mange eksempler på, at der ikke er konvergens, men at noget tværtimod kun opfindes én gang, skriver Coyne.

For hvor er eksemplet på den australske giraf?

Og hvis det er sandsynligt, at menneskeligende skabninger udvikler sig, hvorfor er det så kun sket én gang på Jorden? Hvorfor har vi så for eksempel ikke pungmennesker på Jorden?

Coyne mener heller ikke, at evolutionen er lige så forudsigelig, som Conway Morris beskriver.

Mutationer, der er selve grunden til udvikling, er helt tilfældige og dermed umulige at gætte udfaldet af.

Religion må ikke dikere forskning

Coyne er mest optaget af at finde Conway Morris' egentlige hensigter med gennemgangen af fænomenet konvergens.

Conway Morris er nemlig kristen. Derfor er Coyne, der er ateist, villig til at vædde på, at bogen er et forsøg på at beskrive fænomener i evolutionen, der tyder på, at Gud findes.

Conway Morris' bog er publiceret af Templeton Press, der er et forlag, der tidligere har udgivet bøger om temaer om grænsen mellem videnskab og religion.

Det mener Coyne ikke er et tilfælde.

»Det er synd, at en så intelligent mand som Conway Morris, lader sin forskning blive dikteret af sin tro,« siger Coyne. Han afslutter med at anbefale sin egen nye bog som modgift.

Oversat af Ida Kløvgaard

Artiklen er rettet d. 21.07.2015 - Det er Jerry Coyne - og ikke som først angivet Richard Dawkins - der har kritiseret Conway Morris' bog.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk