Etnisk opdelte skoleklasser støttes af videnskaben

På Langkaer Gymnasium i udkanten Aarhus er eleverne i år blevet inddelt efter deres etniske baggrund.

I fire af gymnasiets 1.g.-klasser er der kun elever med en anden etnisk baggrund end dansk. I de resterende tre 1.g.-klasser er halvdelen af eleverne etniske danskere, mens den anden halvdel har indvandrebaggrund.

Ifølge skolens rektor Yago Bundgaard, er eleverne blevet opdelt efter etnicitet, fordi der ellers ville være alt for få danske elever i de enkelte klasser på gymnasiet, hvor 80 procent af eleverne har indvandrerbaggrund.

Jo færre etniske danske elever, der er i hver klasse, jo sværere er det at fastholde dem på skolen, lyder rektorens argument, ifølge tv2.dk.

Men mange er kritiske over for rektorens beslutning. Etnicitets-opdelte klasser er racisme, siger nogle. Apartheid, lyder det fra andre.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har også været på banen:

»Det siger sig selv, at man ikke må opdele klasserne ud fra usaglige hensyn. Det være sig elevernes hårfarve, hudfarve eller etnicitet,« siger hun til Dr.dk.

Rektoren har videnskaben bag sig

Men beslutningen om at fordele 1.g.'erne på Langkær Gymnasium efter deres etnicitet, er nok ikke helt hen i vejret, siger den danske adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen.

»Rektoren har videnskaben bag sig. Der er evidens for, at det er en fornuftig strategi at dele klasserne op, som han gør,« siger Pelle Guldborg Hansen, der er adjunkt og leder af Center for Videnskab, Samfund og Politik på Syddansk Universitet og Roskilde Universitet.

Det kan være en rigtig god idé at sørge for, at der ikke er for få etnisk danske elever i klasserne. For forskning viser, at de så sandsynligvis gradvis vil flytte væk fra gymnasiet, siger Pelle Guldborg Hansen.

»Hvis rektoren ikke delte klasserne op, som han har gjort, ville de danske elever sansynligvis forsvinde helt fra skolen. Ikke fordi de er intolerante, men fordi de gerne vil være sammen med en vis procentdel, der ligner dem selv,« fortsætter han.

Matematisk model giver evidens

I videnskabelige kredse har man vidst i årtier, at man kan være nødt til at lave kvoter eller fifty-fifty fordelinger, hvis man skal kunne bevare en vis diversitet, forklarer Pelle Guldberg Hansen.

Allerede i 1970'erne blev det påvist af den amerikanske økonom og Nobelprismodtager Thomas Schelling.

Thomas Schelling udviklede en matematisk model, som viste hvordan ghettoer bliver dannet. Modellen viste, at medlemmerne fra en etnisk gruppe gradvist vil forsvinde fra blandede boligkvarterer, så der til sidst kun medlemmer af den anden etniske gruppe tilbage.

»Det er en effekt eller social dynamik, der vel og mærke først stopper, når boligområdet er opdelt i adskilte grupper. Segregationsmodellen viser, hvordan ghettodannelse kan opstå, selv om folk ikke er intolerante,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Folk har en grænse for diversitet

Thomas Schelling gik ud fra, at individer har en vis grænse for, hvor mange naboer eller klassekammerater, der må have en anden etnisk, religiøs eller social baggrund end dem selv.

Hvis grænsen overskrides, foretrækker de at skifte nabolag eller skole.

Hvis balancen eksempelvis tipper i et boligområde, så en bestemt gruppe i for høj grad er overrepræsenteret, begynder folk, som tilhører en anden gruppe, at flytte.

Til sidst består boligområdet udelukkende af repræsentanter fra den ene gruppe - eksempelvis af folk med en anden etnisk baggrund end dansk. Det samme kan gælde i skoler og andre institutioner.

Et tænkt eksempel:

• I en skoleklasse er 40 procent af eleverne etniske danskere. 60 procent har indvandrerbaggrund.
• Forældrene til de danske elever har det fint med fordelingen, for de er tilhængere af diversitet til en vis grænse.
• Et par af de etnisk danske forældre har dog en grænse. Det er ikke acceptabelt, hvis over 60 procent af eleverne har indvandrerbaggrund, mener de.
• Andre sætter en grænse ved 30 procent: Mindst en tredjedel af eleverne skal have etnisk dansk baggrund, synes de.
• En dag flytter en af de danske elever til en anden del af landet og går derfor ud af klassen.
• Nu er balancen tippet, og forældrene, der mindst vil have en 40/60-fordeling, begynder én efter én at rykke deres børn til andre skoler.
• En dominoeffekt starter. De etnisk danske elever flytter gradvist og til sidst består klassen kun af elever med indvandrerbaggrund.

Thomas Schellings segrationsmodel bliver letforståeligt forklaret i denne video:

To muligheder for at undgå ghettodannelser

Ifølge Pelle Guldborg Hansen er Thomas Shellings segregationsmodel blevet brugt af forskere over alt i verden til at forklare alt fra ghettodannelser til kønsopdelinger samt præferencer for job til boligvalg.

»I forskerkredse beskriver modellen nogle velkendte dynamikker. Det er common knowledge, så det undrer mig, at det er helt fraværende i den debat, der har kørt om Langkær Gymnasium,« siger Pelle Guldborg Hansen.

Hvis man vil undgå segregerede skoleklasser eller ghettodannelser, har man særligt to muligheder, og begge bør benyttes, foreslår Pelle Guldborg Hansen på baggrund af sit kendskab til segregationsmodellen:

1) Man kan lave kvoter og på den måde garantere, at der er en tilnærmelsesvis ligelig fordeling af forskellige grupper repræsenteret. Det er det, ledelsen på Langkær Gymnasium tilsyneladende har gjort.

»Kvoter er ikke ukendte i skolesystemet. På skoler, hvor der kommer nye elever til, fordeler man eksempelvis ofte piger og drenge således, at en kønsbalance opretholdes i klasserne. « siger Pelle Guldborg Hansen.

2) Man kan overbevise folk om, at det er berigende at gå i en klasse eller at bo i et område, hvor den gruppe man tilhører er i undertal. Det vil dog ofte være en vanskelig og mere langsigtet opgave.

»Hvis der er fokus på indvandrere i den offentlige debat, ligesom der i en årrække har været i Danmark, begynder folk at problematisere, at der er en overrepræsentation af indvandrere i deres klasse eller nabolag,« siger Pelle Guldborg og fortsætter:

»Folk ønsker ikke nødvendigvis segregering, men det kan være svært at overbevise dem om, at de skal blive i en klasse eller et boligområde, hvor der er en overrepræsentation af folk, der ikke tilhører deres egen gruppe.«